Kærlighedens veje og vildveje

Midt i marts 2008 havde Opera Nord premiere på en ny forestilling i Pressen, det nedlagte trykkeri under Politikens Hus. Operaen bygger på en virkelig historie om en kvinde der ofrede alt for sin kærlighed til en massemorder. Og som altid når Opera Nord er på banen, er opførelseslokaliteten en væsentlig medspiller i forestillingen.

Af Nina Ørum

Som fængselsfange er man udelukket fra en masse. Fængslets døre er låst, vinduerne er afspærret med gitter, fangernes frihed og deres udsigt til verden udenfor er meget begrænset.
Som publikum til Opera Nords forestilling Heart in a plastic bag bliver man også udelukket og begrænset. Selve det rum operaen foregår i, forhindrer tilskuerne i at se hele forestillingen. Man føler sig udelukket fra væsentlige episoder. Og det er helt bevidst. Operaens handling udspiller sig nemlig i et fængsel, hovedpersonen er en kvindelig fængselsfange, og tanken er at publikum oplever hendes historie og følelser helt inde under huden.

Nye rum, nye oplevelser
Opera Nord har tidligere lavet forestillinger i København, i tørdokken på Holmen og i Citröens samlehal i Sydhavnen. Denne gang rykker sangere og musikere ind i Pressen som er det nedlagte trykkeri under Politikens Hus på Rådhuspladsen. Altid finder operaensemblet utraditionelle lokaliteter til sine opsætninger. Et af målene da scenograf Louise Beck stiftede Opera Nord i 1995, var netop at rykke musikdramatikken ud af sine vante rammer.

"Når publikum møder op til en forestilling i et traditionelt operahus, kommer de med visse forventninger. De kender konventionerne i huset og ved hvordan alting plejer at foregå. Får
vi dem derimod ud på nye steder for at se musikdramatik, ved de ikke hvad de kan forvente, og så møder de op med vidt åbne øjne og ører. De lytter og oplever helt anderledes. De er simpelthen meget mere modtagelige for oplevelsen," siger Louise Beck.

Opera Nords aktuelle forestilling Heart in a plastic bag tager udgangspunkt i en sand historie om en ung kvinde der forelskede sig i en massemorder og ofrede alt for ham. Hun endte i et af Tallinns værste fængsler, hvor hun afsonede en lang dom for passiv medvirken i sin mands forbrydelser.

Dokumentarisk historie
Heart in a plastic bag har været syv år undervejs. Ideen til forestillingen opstod, da den finske komponist Jovanka Trbojevic så en dokumentarfilm fra et fængsel i Tallinn. Blandt de
indsatte var Ines, en massemorders enke som afsonede en 15 år lang straf.

Trbojevic blev fascineret af hendes historie. Hvordan kan man elske en massemorder og leve sammen med ham? Hvorfor har hun aldrig angivet ham? Hvad er det forelskelse og
kærlighed gør ved os mennesker? Jovanka Trbojevic begyndte at skrive en opera med udgangspunkt i historien. Så blev den norske instruktør og videokunstner Kjetil Skøien koblet
på projektet, og han foreslog at de prøvede at opspore Ines, dels for at finde ud af hvordan hun har det nu efter afsonet straf, dels for eventuelt at bruge hende i forestillingen.

En ny identitet
Det var lettere sagt end gjort. Men da Skøien er en stædig og insisterende mand, lykkedes det efter års søgen at finde Ines langt oppe i Finland hvor hun i dag bor med ny identitet. I første omgang nægtede hun at tale om sin fortid. Hun ville slet ikke vedkende sig historien. Men igen var Kjetil Skøien tålmodig og stædig, og han endte med at blive inviteret op til Ines. Her lavede han en række videointerviews som bliver brugt i Heart in a plastic bag. Forestillingen rummer altså et sammenstød mellem fiktion og virkelighed. Det giver publikum mulighed for at skabe deres helt egen historie, mener Louise Beck.

"Komponisten blev fascineret af det mystiske og poetiske i Ines' historie. Hvorfor leve i et helvede, hvorfor ikke angive sin mand? De spørgsmål har hun selv besvaret via musikken. Hun har skabt et fiktivt værk med klare mytologiske referencer. Så kom virkeligheden pludselig ind over. Den uskønne, upoetiske virkelighed. Og i det felt, mellem virkelighed og fiktion, opstår en tredje historie som vi tror appellerer meget til publikum. Den bliver mere essentiel og handler om eviggyldige spørgsmål - om at stræbe efter kærlighed og frygte ensomheden.

Publikum er selv med til at skabe den oppe i deres hoveder," siger Louise Beck. Og det er endnu et skridt i Opera Nords ambition om at rykke musikdramatikken ud på såkaldt 'virgin
territory'. Når Louise Beck taler om ukonventionelle rammer, dækker det ikke bare forestillingernes fysiske placering. Publikum skal opleve og overraskes hele vejen.

Opera Nord
Grundlagt i 1995 af scenograf Louise Beck. Ønsket var at skabe en platform hvor nordiske kunstnere på tværs af landegrænser og traditioner kunne mødes for at udvikle ny usikdramatik. Ambitionen med Opera Nord var også at rykke musikdramatikken ud på 'virgin island' og skabe forestillinger i ukonventionelle rum. Opera Nords første forestilling i 1996 var Gudruns 4. Sang som blev opført i tørdokken på Holmen i København. I 1999 blev dødsmessen Gilles opført i Citröens samlehal i Sydhavnen. I 2003 stod Opera Nord for symposiet disturbances i samarbejde med Det Kongelige Teater, KIT og Charlottenborg Udstillingsbygning.