”Dancer in the Dark” som opera

Lars von Triers film "Dancer in the Dark" rummer en historie der skærer ind til benet og rammer os mennesker hvor det gør allermest ondt. Derfor er historien velegnet til opera. Og nu bliver "Dancer in the Dark" til opera. Partituret ligger allerede klar, og der er premiere på Det Kongelige Teater i sæson 2010/2011.

Af Nina Ørum

I samme sekund Henrik Engelbrecht siger "Dancer in the Dark", dukker der billeder og lyde op i erindringen: Björk som fabriksarbejderen Selma iført tørklæde og briller så tykke som hinkesten. Rå fabrikslyde fra bor, stempler og samlebånd der pludselig bliver til musik. Dansende mænd i ternede skovmandsskjorter på toppen af en togvogn. Et altafgørende pistolskud.

Uanset at vi sidder i Det Kongelige Teaters ret grå og anonyme kantine i en duft af kaffe og med udsigt til gule busser på Kongens Nytorv, virker de fire ord - dancer in the dark - så stærke at de på ingen tid skubber virkeligheden væk. Lars von Trier har i sin film skabt et univers så fortættet og in-tenst at det ikke er til at ryste af sig. I 2000 vandt han da også De Gyldne Palmer i Cannes for "Dancer in the Dark". Filmen blev kendt langt ud over Danmarks grænser, og det er bare én af fordelene når Det Kongelige Teater om tre år opfører filmen som opera med musik af Poul Ruders.

"Dancer in the Dark er et internationalt fænomen. Næsten overalt kender man filmen, og selv om man måske ikke har set den, har de fleste en fornemmelse af det univers filmen udspiller sig i. Da vi sendte pressemeddelelser ud om vores operaplaner med "Dancer in the Dark", kom nyheden i aviser overalt. Og jeg mener virkelig overalt - selv i Hong Kong og Rusland," siger Henrik Engelbrecht der er operadramaturg på Det Kongelige Teater (DKT) og også den der har omskrevet von Triers filmmanuskript til operalibretto.

"Dancer in the Dark" er historien om Selma der bor alene med sin søn og arbejder hårdt på en fa-brik for at spare sammen til en øjenoperation som er nødvendig hvis sønnen ikke skal miste sit syn. Selma selv ser også dårligt, og hun drømmer sig væk når hun står ved maskinerne på fabrikken - pludselig kan hun både synge og danse. En dag er Selmas penge væk, og hun må nødtvungent dræbe manden der tog dem.

Ideen om at lave opera ud af "Dancer in the Dark", kom fra Poul Ruders da DKT bestilte et nyt værk hos ham. Henrik Engelbrecht var i første omgang skeptisk. Han var sikker på at von Trier og Zentropa ville sidde tungt på rettighederne til manuskriptet. Det gjorde de imidlertid ikke, og i dag ligger et helt operapartitur med titlen "Dancer in the Dark" klar til brug. Historien er som skræddersyet til operascenen, siger Henrik Engelbrecht.

"Allerede fra begyndelsen er historien tænkt som musikdramatik. I Lars von Triers film er der jo også en masse musik, der er de store danseoptrin og alle sangene - Selma bryder ud i sang når pub-likum skal vide hvordan hun har det indeni. På den måde er historien fortalt så den hurtigt kommer helt derind hvor følelserne rører på sig, og hvor det gør ondt. Og det er netop hvad opera handler om. Det skal være medrivende, enkle historier der rammer os som mennesker."

Henrik Engelbrecht skrev librettoen til "Dancer in the Dark" på en uges tid. Store dele af filmen er nødvendigvis skåret fra. I operaen er der f.eks. ingen danseoptrin, der er kun 6-7 medvirkende, og fokus er på kontrasten mellem Selmas indre drømmeverden og den nådesløse virkelighed omkring hende.

Dialogerne fra filmen var ret enkle at omskrive, siger Engelbrecht. Udfordringen kom ved Sel-mas alias Björks sange som skulle skrives fuldstændig om. Björk har nemlig selv skrevet sine sang-tekster og melodier og har selv rettighederne til dem. DKT har udelukkende fået rettighederne til Lars von Triers manuskript.

"Jeg har aldrig før skrevet tekster til sange eller arier, og jeg skulle virkelig finde min egen indre dansktop-fan frem," siger Henrik Engelbrecht og griner lidt inden han uddyber.
"Nej, det passer ikke helt. Men arierne skal jo udtrykke følelser, og de skal helst ramme publikum. Ind imellem tænkte jeg, kan jeg virkelig tillade mig at skrive det her? Er det ikke for plat at manipulere sådan med folks følelser? Men så tyede jeg til Puccinis operaer og så hvordan hans librettister har arbejdet. Hvad virker her? Jamen, det er jo de små ting, f.eks. muffen i "La Boheme". Vi græder over at den døende Mimi tror at hendes elsker har skaffet hende en muffe til de kolde hænder, og så er det slet ikke hendes elsker. Det bliver vi rørte over. På den måde følte jeg ikke at jeg skulle skrive stor poesi til arierne. Faktisk sad jeg meget koldt, kynisk og beregnende og arbejdede," siger Henrik Engelbrecht.

Da librettoen var færdig, kunne Poul Ruders begynde på musikken til operaen "Dancer in the Dark". For et par måneder siden - bare et år efter at ideen om en opera opstod - mødtes Poul Ruders, Henrik Engelbrecht og sopranen Ylva Kihlberg der skal synge partiet som Selma, for at gennemgå hele værket en første gang.

Poul Ruders sad ved klaveret med sit håndskrevne partitur foran sig og spillede mens de to andre lyttede og fulgte med i teksten.

"Han (Poul Ruders, red.) har virkelig overgået sig selv i forhold til at manipulere os ud hvor vi bliver påvirkede," siger Henrik Engelbrecht.

"Efter min mening gjorde Poul det rigtig godt i "Tjenerindens fortælling" (opera med premiere på DKT i 2000). Men det her ... En del af musikken er så smuk at det næsten bliver ubærligt. Det er Selmas monologer - en slags koraler, så overjordiske og virkelig romantisk smukke. Kontrasten mellem dem og så en mere almindelig "Poul Ruders-musik" som både kan være rå og beskrive det mest forfærdelige, den kontrast virker så stærk. Da Ylva og jeg sad og lyttede til Pouls gennemspilning på klaver, syntes jeg pludselig at Ylva sad lidt mærkeligt ved sit bord. Jeg opdagede at hun simpelthen sad og græd".

Poul Ruders' opera "Dancer in the Dark" har premiere på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i sæson 2010/2011.

Sopranen Ylva Kihlberg har den bærende hovedrolle som Selma.

Musikken er komponeret for et lille orkester på 35 musikere.

Operaen varer ca. 75 minutter.