Jordi Savall får Sonningprisen
|
17-05-11 Léonie Sonnings Musikfond har offentliggjort næste års modtager af Musikprisen; det bliver den spanske dirigent og gambe-spiller Jordi Savall, en af pionererne inden for genfødslen af middelalderens, renæssancens og barokkens musik. Savall er ikke kun en stor instrumentalist, han er også kendt for at skabe og iscenesætte store musikalske fortællinger - bl.a. den musikalske saga om ”Jerusalem: City of Heavenly and Earthly Peace” der præsenterer musik fra byens syv store historiske perioder med instrumenter og musikere fra mange kontinenter og kulturer. Ved priskoncerten den 31. maj 2012 kl. 20 kan man høre Savalls fortælling om Orienten og Occidenten (vesten) med syv musikere og to sangere, bl.a. hans kone, Montserrat Figueres. Læs mere om prismodtageren på fondens hjemmeside.
|
|
Send en kommentar til denne artikel
Optakt forbeholder sig ret til at sortere i kommentarerne.





