Det Flyvende Spillested
27-06-11. Naturkoncerter, auditive byvandringer, hotelkoncerter, multikunstneriske overraskelsesangreb og meget mere. En række anderledes musikalske oplevelser starter den 27. juni under navn Det Flyvende Spillested. De første stop er Vesterlund Efterskole i Give og Charlottenborg Kunsthal i København.
Stradivariussalg hjælper Japan
22-06-11. En fornem og meget velholdt Stradivarius-violin kendt under navnet ”Lady Blunt”, er blevet solgt for den svimlende sum af 83 millioner kroner, og pengene går ubeskåret til genopbygning af det nordøstlige Japan efter jordskælvskatastrofen.
Requiem for det 20. århundrede
20-06-11. Hele sommeren kan man i en spejlboks opstillet ved Det Kongelige Teaters Skuespilhus opleve et audiovisuelt kunstværk skabt af den danske komponist Simon Christensen og den amerikanske filmkunstner Bill Morrison. Værket har titlen "TRIBUTES - PULSE" med undertitlen "A requiem for the 20th century" og er en hyldest til fire amerikanske komponister.
Festival i Djurs og Mols
14-06-11. Den 5. – 8. august kan man for første gang komme til Klassiske Koncerter –i Djurs og Mols. Med Kroger Kvartetten som basisensemble præsenteres en række dygtige danske musikere på flere forskellige utraditionelle scener i Mols Bjerges skønne natur.
Flere debutanter
09-06-11. Fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse debuterer trompetist Anders R. Farstad fredag d. 10. juni og organist Martin Lysholm Hornstrup onsdag d. 15. juni. De har begge et ben i både den rytmiske og den klassiske tradition hvilket især trompet-debuten bærer præg af.
Dansk vinder af Carl Nielsen Orgelkonkurrence
09-06-11. For første gang i 19 år blev det en dansker der vandt Den Internationale Carl Nielsen-konkurrence som i år var for organister. Den 28-årige Philip Schmidt-Madsen vandt ikke blot førsteprisen, men blev også kåret som den bedste fortolker af Carl Nielsens store orgelværk ”Commotio”.
Støttekoncert for Japan
07-06-11. Hvis man kommer forbi Holmens Kirke i København tirsdag den 21. juni, kan man både høre spændende barokmusik fra hele Europa og støtte en indsamling til Japansk Røde Kors. Der vil være musik fra kl. 15 til 19.30, man kan komme og gå som det passer en uden at betale entre – men alt hvad der lægges i indsamlingsbøsserne går til hjælpearbejde i det katastroferamte Japan.
Optakt til Snehvide
06-06-11. Den Jyske Opera har til august en ny opera af Niels Marthinsen på programmet, Snehvides Spejl, der er en fri gendigtning af det velkendte eventyr hvor alle personer og symboler er med, men med nye fortegn og betydninger. Den 8. og 14. juni kan man få en forsmag på musikken og Snehvides psykologiske univers ved to gratis arrangementer i Musikhuset Aarhus, og den 13. august, kort før premieren, er der endnu en musikalsk intro.
Opera i biffen med live intro
02-06-11. Det kan sagtens lade sig gøre at få en stor operaoplevelse i biografen. Men oplevelsen bliver måske endnu bedre hvis man før filmen kan møde nogle af kunstnerne og høre hvordan operaen er blevet til. Det vil Det Kongelige Teater i hvert fald forsøge at bevise med deres ”Kongelige Operaskole” som starter den 6. juni i Ry bio hvor komponisten Bo Holten og sopranen Gitta-Maria Sjöberg fortæller om Bo Holtens opera Livlægens besøg.
Nordiske debutanter i Aarhus
02-06-11. I begyndelsen af juni debuterer tre unge musikere fra Norge og Sverige som har færdiggjort deres musikstudier i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. De tre spiller henholdsvis cello, bas-basun og obo.
Send en kommentar til denne artikel
Optakt forbeholder sig ret til at sortere i kommentarerne.

