Det kongelige sæsonprogram

05.04.11. En produktion mindre og 30 spilleaftener færre; det er Operaens svar på det Det Kongelige Teaters økonomiske problemer. Tosca, Così Fan Tutte og La Traviata skal lokke det store publikum indenfor, og barokoperaen er tilbage med Glucks Alceste. Den nye operachef Keith Warner glæder sig til at arbejde med ”det utrolig dygtige ensemble – Wagner’s dream team" – blandt andet i Parsifal.

LMS søger musikkendere

05-04-11. Levende Musik i Skolen står for alle skolekoncerter i Danmark. En ny aftale mellem LMS og Statens Kunstråd indebærer blandt andet at LMS nu offentligt opslår stillingerne i det fagudvalg på seks musikkyndige mennesker som udvælger grupper og solister til skolekoncerterne.

Dansk kirkemusik i 1900-tallet

07-04-11. I løbet af tre dage og seks koncerter i maj er der mulighed for at få et vue over kirkemusik skrevet af danske komponister i 1900-tallet. Festivalen NEWDANISHCHURCHMUSIC foregår i Århus’ tre centrale bykirker hvor orglerne har hver sit særpræg, og det kan blandt andet opleves gennem et værk specielt komponeret til denne festival, der spilles alle tre steder.

Copenhagen Phil søger ambassadører

12-04-11. Sjællands Symfoniorkester som også lyder navnet Copenhagen Phil, går nu nye veje for at komme i direkte dialog med sit publikum. De inviterer musikinteresserede ind bag kulisserne, helt derind hvor koncerterne begynder med tanker, ideer og prøveforløb. Til gengæld opfordres de nye venner til at udbrede kendskabet til orkestret i deres netværk.

Carl Nielsen i internationalt lys

28-04-11. Carl Nielsen får stadig større opmærksomhed på den internationale scene, hans musik spilles oftere, og de sidste par år er der udgivet flere engelsksprogede bøger om den. Læs om to bøger skrevet af henholdsvis en amerikansk og en engelsk musikforsker der begge har lært sig dansk for at kunne arbejde med Carl Nielsen.

Svensk mandskor med dansk dirigent

29-04-11. DR Pigekorets dirigent gennem ti år, Michael Bojesen, som ved årsskiftet overdrog dette hverv til svenske Cecilia Martin-Löf, har nu taget turen den modsatte vej for at blive dirigent for det ansete svenske mandskor, Lunds Studentsångare. Koret kan høres med deres nye dirigent i København den 15. maj.

Send en kommentar til denne artikel

Optakt forbeholder sig ret til at sortere i kommentarerne.

 
*Navn:
 
*E-mail:
 
*Kommentaren gælder artiklen:
 
*Kommentarfelt: