Mindelegat til Tina Kiberg

29-05-10

Tidligere på måneden modtog sopranen Tina Kiberg den sjældne, ærefulde titel 'kongelig kammersanger', og den 25. maj blev der igen sat pris på hendes store talent med Torben Anton Svendsens Mindelegat på 25.000 kr.

Legatet blev overrakt af formanden for Det Kongelige Teaters Solistforening, Gitta-Maria Sjöberg, som er medlem af bestyrelsen for Torben Anton Svendsens Mindefond.

Hun begrundede tildelingen med Tina Kibergs kolossale talent og inspirerende fortolkning af store og krævende roller på den danske og internationale operascene - senest titelpartiet i Richard Strauss' Elektra og Wagnerpartierne Elisabeth i Tannhäuser og Isolde i Tristan og Isolde.

Blandt de tidligere modtagere af Torben Anton Svendsens Mindelegat er: Anders Jakobsson, Kjeld Christoffersen, Stig Fogh Andersen, Poul Elming, Guido Paevatalu, Per Høyer, Elsebeth Lund og Ulrik Cold.

Bookmark and Share

 


Send en kommentar til denne artikel

Optakt forbeholder sig ret til at sortere i kommentarerne.

 
*Navn:
 
*E-mail:
 
*Kommentaren gælder artiklen:
 
*Kommentarfelt: