Nyheder

Sigurd Barrett får Rosenkjærprisen

28-12-09. Sigurd Barrett hædres af DR for sin fantastiske evne til at formidle den mere opmærksomhedskrævende klassiske musik til børn. Rosenkjærprisen er på 40.000 kroner, og prismodtageren vil traditionen tro holde seks radioforedrag på P1. Prisen bliver overrakt den 19. marts i Koncerthuset.

Nye konservatorieprofessorer

19-12-09. Det Fynske Musikkonservatorium eller Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, som konservatoriet hedder efter fusionen med Vestjysk Musikkonservatorium og Odense Teaterskole, får fra januar 2010 hele to nye professorer. Det er cellist Niels Ullner og mezzosopran Helene Gjerris.

Mindelegat 2009

19-12-09.
Bassanger Anders Jakobsson modtog 30. november Torben Anton Svendsens Mindelegat på 25.000 kr.

Dansk verdenspremiere

17-12-09.
Figura Ensemble og Ririe-Woodbure Dance Company i co-produktion

D2R komponistportrætter

17-12-09. På den alternative netradio www.den2radio.dk finder man kvalitetsudsendelser om kultur og samfund til fri aflytning og download. I øjeblikket kommer der for eksempel en række portrætter af danske komponister, senest Bent Sørensen.

Mogens Dahl koncertprogram

14-12-09. Mogens Dahl har præsenteret sit program for 2010 i koncertsalen på Islands Brygge. Man kan glæde sig til at høre store navne som Bo Skovhus, Juilliard Kvartetten, Trio con Brio Copenhagen og Andreas Brantelid.

Carl Nielsen Fløjtejury

14-12-09. I 2010 er det de unge fløjtenister der kan dyste om priser og agentur-aftale under Carl Nielsen Festivalen i Odense. Juryen er på plads, og præsident bliver solofløjtenist i DR SymfoniOrkestret Toke Lund Christiansen.

Grammy-nomineringer

11-12-09. Danske musikere medvirker på to cd'er der er nomineret til den amerikanske pladebranches pris, Grammyen. På den ene synger Ars Nova og Theatre of Voices musik af den amerikanske komponist David Lang. Den anden er Anne Sofie von Otters 'Bach Cantatas' hvor Concerto Copenhagen, Lars Ulrik Mortensen, Thomas Medici og Jakob Bloch Jespersen medvirker.

Klimamusik

08-12-09. Et stykke musik skrevet af 193 komponister, en fra hvert af de lande som er repræsenteret på klimatopmødet som i disse dage holdes i København. Det er den storslåede ide bag et australsk projekt, The Global Climate Change Music Project. Det danske bidrag kommer fra komponisten Hans-Henrik Nordstrøm, og der er også andre danske bidrag til klimamøderne i København

La Scala-åbning

07-12-09. Den 7. december fejrer La Scala-operaen i Milanos sin officielle sæsonåbning med en opsætning af Bizets opera "Carmen" transmitteret direkte til biografer og radiostationer i Europa og USA. Forestillingen kan opleves i 24 biografer over hele Danmark.

Download Dacapo-musik

03-12-09. I år er det 20 år siden Dacapo blev grundlagt, og det fejrer Danmarks nationale pladeselskab med en ny online musikbutik. Her bliver det muligt at downloade op mod 400 albumtitler fra Dacapos omfangsrige katalog af danske klassiske mesterværker

Valgaften i Københavns Kommune

03-12-09. Hvilke visioner skal tegne Københavns Kommunes arbejde på musikområdet i de næste 4 år? Det kan du være med til at bestemme hvis du enten stiller op som publikumsrepræsentant til Københavns Kommunes Musikudvalg eller møder op til valgaften den 9. december og giver din stemme til en af kandidaterne. Der skal vælges to publikumsrepræsentanter, en fra det rytmiske og en fra det klassiske publikum.