Nyheder
Global musik til klimatopmødet
Et stykke musik skrevet af 193 komponister, en fra hvert af de lande som vil være repræsenteret på klimatopmødet i København til december. Det kan da kaldes et helt unikt eksempel på kreativt samarbejde. Ideen kommer fra Australien, og den danske komponist Hans-Henrik Nordstrøm er blevet opfordret til at bidrage til det specielle kunstværk som alle topmødets deltagere vil få overrakt på en cd.
Aarhus Musik genåbner i Esbjerg
Nodeforretningen Aarhus Musik åbner i dag i nye omgivelser, nærmere bestemt Esbjerg. Der er reception i åbningstiden 10-15. ”Vi har forsøgt at lave en lille hyggelig kælderbutik på hjørnet af Englandsgade og Havnegade, skråt over for musikhuset og tæt på banegården,” siger en af de nye ejere, Søren Storm.








