|
Anne Marie Mortensens legat på 250.000 kr. uddeles en gang årligt til
en ung musiker. Der er strenge krav til modtageren: Vedkommende skal
være dansk statsborger og under 30 år, det unge talent skal desuden
have aflagt diplomeksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
(DKDM) ”med et smukt resultat”, som det hedder, og have afholdt en
bemærkelsesværdig debutkoncert samme sted. Pengene gives til studier
hos en anerkendt pædagog, som på forhånd har indvilget i at undervise
legatmodtageren. På grund af de strenge betingelser blev legatet ikke
uddelt i 2007. I 2008 er der til gengæld to unge musikere, der er
blevet 250.000 kroner rigere. Nemlig oboisten Andreas Fosdal og
barytonen Jens Søndergaard, som debuterede fra DKDM i henholdsvis 2005
og 2006. Optakt har talt med de to legatmodtagere.
Andreas Fosdal
Hvornår og hvorfor begyndte du at spille obo?
Min
far var hornist i DR Radiosymfoniorkestret. Han tog mig tit med til
prøver og koncerter, og allerede da jeg var fire år, var jeg sikker på
at jeg ville spille obo. Jeg var - og er stadig – så fascineret af
solooboist Bjørn Carl Nielsens klang. Han får om nogen det sangbare og
varme frem i instrumentet. Så når det jo ind og rammer nogle følelser.
Jeg begyndte at få oboundervisning da jeg var ni år og var blevet så
stor at jeg kunne håndtere instrumentet.
Før spillede jeg
violin, klaver og trompet, men det tiltalte mig slet ikke. Altid har
jeg været sikker på at jeg ville musiker. Efter 9. klasse overvejede
jeg at søge ind på konservatoriet. Men mine forældre og jeg blev enige
om at det var sundt også lige at få noget ind mellem ørerne. Så jeg
blev student, og så søgte jeg ind.
Hvilket værk holder du mest af at spille?
Jeg
har ikke nogen værker som jeg sådan vender tilbage til igen og igen.
Der findes jo ikke det store udvalg af obokoncerter. Men som solooboist
i Sjællands Symfoniorkester elsker jeg når vi spiller Brahms’
violinkoncert fordi den rummer en kæmpe obo-solo. Men ellers må jeg
sige at den bedste musik er efter min mening slet ikke skrevet for obo.
Jeg holder meget mere af værker som Schuberts Winterreise (sangcyklus,
red), og Beethovens seneste strygekvartetter.
Din karriere lige nu og i fremtiden?
Ja,
jeg sidder jo som solooboist i Sjællands Symfoniorkester, jeg er med i
Athelas Sinfonietta og spiller også en del ved siden af de to
ensembler. Og egentlig går jeg ikke og drømmer om den store karriere
som solist. Den bedste obomusik spilles jo primært i et orkester.
Indimellem hører jeg cd’er, hvor en oboist har samlet alle mulige og
umulige, ukendte obokoncerter for at fylde cd’en. Og så forstår man
altså godt hvorfor man ikke lige kender så mange af værkerne - de er
det ikke værd.
Længe har jeg gået og tænkt på at jeg på sigt
gerne vil være dirigent. Men så er det jo godt at have erfaring med at
sidde i et orkester. Jeg har nok lyst til at styre lidt mere end jeg
har mulighed for nu. Som orkestermusiker er der ikke plads til alle ens
musikalske ideer, man er nødt til at rette ind efter de andre og efter
dirigenten.
Hvad har det betydet at modtage Anne Marie Mortensens Legat?
Som
orkestermusiker er det svært at finansiere rejser til udlandet og løn
til gode lærere. Det har jeg pludselig fået mulighed for nu. Jeg regner
med at tage nogle timer hos Albrecht Mayer, solooboist i
Berlinerfilharmonikerne. Ham har jeg spillet for før. Desuden finder
jeg mere og mere ud af, at det er vigtigt og meget givende at opsøge
andre musikere end oboister. Jeg skal jo ikke undervises så meget
teknisk mere, men jeg vil gerne blive ved med at udvikle mig musikalsk.
Og her kan det være rigtig fint at spille for en violinist eller en
anden musiker som ikke kender oboens begrænsninger - ikke ved hvad der
er svært og næsten umuligt på mit instrument – men som bare kommer med
forslag til den musikalske fortolkning. Det rykker mig virkelig kan jeg
mærke.
Hvor kan man høre dig de næste måneder?
I Sjællands
Symfoniorkester spiller vi bl.a. en koncert 30. og 31. januar med Carl
Nielsens 5. Symfoni og Beethovens Klaverkoncert nr. 4. Som solist
spiller jeg Bachs Dobbeltkoncert sammen med Druen (DR Ungdoms
Ensemblet, red.) og Morten Ryelund den 31. marts og 2. april i
henholdsvis Mantziusgården i Birkerød og i Dronningesalen i København.
Jens Søndergaard
Hvornår og hvorfor begyndte du at synge?
Da
jeg var 10 år, begyndte jeg i Herning Kirkes Drengekor under ledelse af
Mads Bille. Det var virkelig lærerigt. Her blev jeg præsenteret for den
klassiske musik som skolernes almindelige musikundervisning jo går
rimelig let henover. Jeg fik også en helt grundlæggende opdragelse i
hvordan stemmen fungerer i klassisk sang og fik en interesse for det.
Og så oplevede jeg et fantastisk kammeratskab.
Til at begynde
med var det mest mine forældre der syntes at det var interessant med
drengekor. Min far tog mig med til en koncert, og så var jeg også
solgt. Da min stemme gik i overgang, måtte jeg holde pause. For mit
vedkommende tog det temmelig lang tid. Men i gymnasiet begyndte jeg at
synge igen og medvirkede i et par musicals, og her fandt jeg ud af at
jeg ville fortsætte med at synge. Jeg havde nemt ved det, og det føltes
rigtigt.
Hvem er dine forbilleder?
Åh, jeg har mange. Der
er f.eks. en gammel italiener, Tito Gobbi (1913-1984, red.). Jeg er
meget fascineret af hvordan han arbejder dramatisk. Han forstår
virkelig at give teksterne betydning når han synger. Af samme årsag
beundrer jeg også den walisiske baryton Bryn Terfel.
Hvilket værk holder du mest af at synge?
Som
regel holder jeg mest af det værk jeg er i gang med. Når du spørger mig
i dag, kommer jeg først til at tænke på Bachs Juleoratorium for det har
jeg lige sunget ved koncerter i Viborg og Silkeborg. Jeg havde helt
glemt hvor meget jeg
holder af Bach.
Din karriere lige nu?
Jeg
er næsten lige kommet tilbage til Danmark efter tre år i Tyskland på
Das Deutsche Nationaltheater i Weimar. Her i efteråret medvirkede jeg i
Verdis Rigoletto på Den Jyske Opera, og jeg har forskellige
engagementer i 2008. Men ellers står jeg egentlig et sted i livet hvor
jeg glæder mig til at videreuddanne mig.
Jeg har været ude og
få en masse erfaring - jeg har fundet ud af hvad jeg mangler. Nu skal
jeg finde mennesker som kan hjælpe mig med at udvikle mig yderligere.
Jeg har det nok lidt som en sportsudøver - jeg vil gerne hæve mit
bundniveau og blive endnu mere stabil i mine præstationer.
Hvad har det betydet at modtage Anne Marie Mortensens Legat?
Det
giver mig mulighed for at søge den allerbedste hjælp til min udvikling.
Jeg kan møde de allerbedste lærere og rejse ud for at knytte nye
kontakter. Som sanger er det utrolig vigtigt hele tiden at møde nye
mennesker som kan give dig et eller
andet. Legatet skal bl.a. bruges til timer hos den engelske sangcoach Fiona McSherry.
Hvor kan man høre dig de næste måneder?
I
januar og februar har jeg en lille rolle i Monteverdis Poppeas Kroning
på Det Kongelige Teater. I marts medvirker jeg i en opførelse af Bachs
h-mol messe. Og i september synger jeg Papageno i Tryllefløjten på Den
Jyske Opera.
|
|
