Tamás Vetö ‐ Den Gamle Avant‐Gartner

22-08-11

Sekretær og redaktør i Dansk Kapelmesterforening Bodil Heister har besøgt dirigenten Tamás Vetö som fortæller om sit lange liv med musik - i Ungarn, i Frankrig og især i Danmark; og om temperament, sprogforbistring og lidt om gullasch.

Hoveddøren står på klem. Da jeg lister ind i entreen, er det som at træde ind i et ungarsk spisehus. Der dufter af gullasch.

Tamás Vetö kommer ud fra køkkenet; en 76-årig karismatisk mand med funklende mørke øjne, bølget hår og gråsprængt skæg. Han tager hjerteligt imod mig, og vi går ind i hans lille stue. Rundt om maven bærer han en vest i flerfarvede mønstre i grønne, gule, blå og røde nuancer.

Hans søn har bestilt gullasch hos farmand til sit orkester, som kommer til natmad sent i aften - eller måske i nat. Sønnen Andreas Vetö - som også er kapelmester - skal spille koncert med sit Sinatraband, og de er 12-15 musikere.

Jeg kigger rundt i rummet og kan ikke forestille mig et bandfuld opstemte musikere inclusive Tamás i denne lille stue.

“Ungarsk gullasch er suppe”, fortæller Tamás mig, “og det udtales gujasj”. “Der skal kartofler i og kommen, paprika, løg og kødstykker, og det tager tre en halv time at lave!”.

Tamás har taget stopuret fra køkkenet med ind til sofabordet, så han kan passe suppen, mens vi taler sammen. Et stopur, der ligner en opretstående kanin med lystne ører.

Tamás og Nibelungs Ring
Tamás Vetö er en af de store kæmper inden for orkester- og kordirektion. I 1996 skulle Wagner’s "Ring der Nibelungen" genoptages under ledelse af Francesco Cristofoli, som også stod for den første danske opførelse overhovedet ved Den Jyske Opera, men på grund af Francos hjertesygdom blev det Tamás Vetö, som stod i spidsen for Århus Symfoniorkester og Den Jyske Operas kor og solister.

“Jeg havde dirigeret Siegfried før. Når man dirigerer Götterdämmerung, og der er gået næsten en time, så vender man bladet, og så står der 1. akt. Og så er vi nået til en tiendedel. Man kan ikke forudse om ens fysik og ens hoved kan holde til det. Man dirigerer Rheingold den ene dag, Walküre dagen efter, så én dags pause, og så mangler man lige Siegfried og Götterdämmerung.

Og tre gange hele Ringen plus en generalprøve. Jeg ved ikke, hvordan jeg overlevede det”, fortæller Tamás og ser helt udmattet ud.

”Wagner er en troldmand!” hvisker Tamás og ligner selv en troldmand, der er ved at springe ud af sin æske, mens han fortsætter. “Han kræver dig 300% - det er en besættelse!!! Man kan intet andet!

Parsifal troede jeg ikke, jeg brød mig om, fordi den filosofi der ligger bag, er så fjern fra mig. Den troede jeg aldrig, jeg skulle komme til at dirigere. Men det gjorde jeg, og det har åbnet mange døre for mig siden. Parsifal er gået hen og blevet mit yndlingsværk. Hele Ringen er blevet indspillet, Walküre og Götterdämmerung med Franco, resten med mig. En enestående optagelse med to forskellige dirigenter”.

Kaninen ringer, og Tamás skal ud at røre i gryden med den ungarske gullasch. Jeg sidder imens og studerer hans mange sofapuder og betragter billeder på vægge og borde af hans børn, børnebørn, forældre og hans oldemor.

Der er mange billeder af mange familiemedlemmer og utallige kunstgenstande puttet ind i stuen fra de lande, Tamás har rejst i. Og så har han verdens mindste klaver. Tökéletes! Glimrende! Tamás kommer ind fra køkkenet, slikker sig om munden og sætter sig til rette i sin hjørnestol.

Flygtede ud af Ungarn
“Da jeg var to år - da vi boede i Budapest - elskede jeg at sidde på gyngehesten, og der sad jeg og sang en ungarsk folkemelodi. Da jeg var tre år, dansede og sang jeg den franske chanson "J'attendrais, le jour et la nuit..." som min far havde på grammofonen, så jeg har nok haft det musikalske i mig siden barndommen.

Min far har været meget kærlig. Han har dog slået mig een gang. Det var, da vi holdt ferie på landet og gik en tur. Jeg var vel omkring fem år. Pludselig gled jeg i græsset og havnede i en kæmpe kolort. Min far gav mig een på skrinet, nok mest på grund af forbitrelse, fordi han ikke vidste, hvad han skulle gøre. Jeg var indsmurt i kolort”.

Tamás er ud af en jødisk familie, og på grund af krigen og jødeforfølgelse måtte de gå under jorden. Da var Tamás ni år gammel. Hans fader blev deporteret af nazisterne og kom aldrig tilbage. Hans mor flygtede fra en teglfabrik og gik under jorden indtil krigens afslutning.

I nattens mulm og mørke flygtede Tamás fra Ungarn som 21-årig i november 1956, da den første chance meldte sig for at komme ud - komme til Vesten. Hans mor blev tilbage - ensom, men hun ville ikke med. For hende var hver sten i Budapest uundværlig.

Alt hvad Tamás havde med, var en rygsæk med en tandbørste og to partiturer. Han boede med en kæreste i en flygtningelejr i Wien, og blev hentet af hendes moster, som boede i Paris.

“Igennem flygtningehjælpen fik jeg et værelse i Cité Universitaire og begyndte at gå til fransk undervisning. Vi fik eet måltid om dagen "rillette”, en fransk pâté ... det smager himmelsk og sidder som sten i maven...

I Paris studerede jeg hos Nadia Boulanger - en fantastisk musiker og pædagog. Jeg mødte János, som blev min bedste ven, han var violonist, og vi dannede Beno-Velö cirkus duo”.

København, smukke piger og Det Kongelige Teater
Da Tamás var 22 år, kom han til København på sommerferie. Han rejste sammen med vennen János, og de kunne bo hos hans onkel i Holte. Men det blev til mere end bare sommerferie.

Da de kom til Hovedbanegården syntes de, den var utrolig lille og provensiel i forhold til det, de var vant til fra Budapest og Paris. Til gengæld var pigerne smukke, og der var rent og pænt. Ja, det var nærmest et paradis. Her kunne man gøre, hvad man ville, og passe sig selv. Og de forelskede sig også begge i et par smukke piger.

“Jeg ville gerne være dirigent, så jeg skrev til alle mennesker, jeg kunne komme i tanker om. Jeg prøvede også at få engagementer sammen med János, som jeg havde en duo med. Efter et stykke tid fik jeg mulighed for at dirigere Akademisk Orkester. Og Det Kongelige Teater kunne skaffe mig en repetitørstilling på operaakademiet til 300 kroner om måneden, og sammen med Kaj Munks Mindelegat på 299 kroner om måneden, som teatret skaffede mig, kunne jeg lige klare mig. Senere fik jeg en stilling som assisterende dirigent.

Desværre blev jeg uvenner med kapellet allerede under første prøve. Tingene var ikke, som de plejede, sagde musikerne. Bartoletti slog fire i takten, men jeg slog altså to”, demonstrerer Tamás.

“Og jeg kan ikke tolerere snak til prøverne, en prøve er ikke en diskussionsklub. Jeg har altid sagt tingene ligeud, det der med at tælle til ti, er ikke mig. Jeg har jo temperament!”, siger Tamás, og hans øjne lyner.

“A propos temperament: Da vi boede i Farum, og jeg ville tale et alvorsord med mine døtre, så kunne jeg ikke tolerere, at de låste døren lige for næsen af mig. Jeg gik helt i sort. Og da vi skulle sælge rækkehuset i Farum, var jeg nødt til at skifte et par dørkarme og døre, som jeg havde sparket ind!”.

Tamás studerede direktion hos Franco Ferrara, som i følge Tamás var den største dirigent nogensinde efter Toscanini. Han havde en sygdom, som ingen vidste hvad var. Han kunne pludselig falde om som en klud på gulvet. Og så var han væk. Og pludselig rejste han sig igen, og vidste ikke hvad der var hændt.

“Franco Ferrara var helt fantastisk! En stor dirigent. Men han kendte ikke til pauser under prøvearbejdet. Han kendte derimod hele partituret udenad. Når han åbnede et partitur, ja...så kunne han det hele udenad, blot ved at se det en enkelt gang”.

Efter ti år, hvor Tamás Vetö var blacklistet fra Det Kongelige Teater, kom han tilbage igen, da Flemming Flindt ville have ham som dirigent til forestillingen Den unge mand skal giftes, med musik af Per Nørgaard.

“Kapellet havde svært ved den musik. Jeg elsker moderne musik, men orkestrene kan bare ikke spille det. Ingen ved jo, hvordan det skal lyde. Jeg holder meget af ny musik, man kaldte mig Den Gamle Avant-Gartner!”.

Tamás har også arbejdet meget af sin tid med Radiokoret, og der hændte denne morsomme oplevelse: Under en prøve brød koret sammen af grin, da han i al uskyldighed sagde: “Damernes fis'er er for lave”, og Tamás anede ikke hvorfor.

En anden gang, hvor han dirigerede DR Symfoniorkester, kom han til at sige: “Dette her skal lyde som en stor russisk prut!”

“Ja, selvom det er morsomt, er det et stort problem, at man ikke taler sproget fuldstændig, det har forfulgt mig altid”.

Kaninen ringer endnu engang, og Tamás skal ud at kigge til sin suppe. Remek! Herlig!

Hvad forstår du ved begrebet kapelmester/dirigent?

“En kapelmester er en musikalsk personlighed, som har baggrund til at kunne tyde komponistens ideer og intensioner. Han skal kunne oversætte det til sine musikere og optrække den grønne linie fra komponist til musiker og publikum. Og med analytisk klarhed, engagement og trylleri!”

Fremtidsplaner og besøg i Ungarn
“Jeg har masser af planer, og jeg skal til Szeged næste år og spille Bruckners f-mol messe. Ellers indstuderer jeg partiturer med sangerinder herhjemme, og en gang om ugen kommer en veninde og spiller Mozart sammen med mig. Og så nyder jeg at læse bøger og at beværte mine gæster på bedste måde og at eksperimentere med spændende delikatesser, som ingen nogensinde har smagt før!”, siger han med et lumsk smil.

“Når jeg kommer til Ungarn, kan jeg få lov at tale det sprog, jeg er født med. Jeg har jo hele mit liv talt et fremmedsprog; jeg har boet i Danmark i 53 år. Jeg kommer til Budapest et par gange om året og besøger venner og bekendte. Mine børn og børnebørn elsker også at komme til Ungarn. Det er kun min ældste datter, der taler ungarsk. Hun har studeret på universitetet i Budapest. De andre kan kun bandeord. Dem har de lært af mig, for eksempel: A fene egye meg azt a kurva Istenit!”, siger Tamás og griner indforstået.

Det er et yderst sjofelt bandeord (jeg fik oversættelsen) og selv kaninen får røde ører.

Tamás Vetö - Blå bog

Uddannelse:

Uddannet som pianist og dirigent ved Franz Liszt Musikakademiet i Budapest samt på Conservatoire National i Paris. Endvidere studium i direktion (1959‐1960) hos Maestro Franco Ferrara, Rom.

Væsentligste opgaver:

Tilknyttet Det Kgl. Teater i egenskab af korsyngemester og 1. kapelmester (1958-1990).

Sammen med sangerinden Jolandia Rodio grundlægger af ensemblet Prisma til usbredelsen af ny musik (1963).

Dirigent for Studentersangforeningen (1966-1988).

Dirigent for Universitetskoret Lille MUKO (1979-1981).

1. Kapellmeister ved National Theater Mannheim (1981-1984).

Chefdirigent for Odense Symfoniorkester (1984-1987).

Fast gæstedirigent ved Opera Municipal i Marseille (1985-1992).

Lærer i orkesterdirektion på DKDM (1993-1994).

Komplet opførelse af Wagners Nibelungens Ring på Den Jyske Opera (1996).

Chefdirigent for vokalensemblet Ars Nova (1996-2000).

Udgivelser:

CD med værker af:

Per Nørgård, Rovsing Olsen, Rued Langgård, Ib Nørholm, W. A. Mozart, Carl Nielsen, Poul Ruders, H. C. Lumbye, John Cage og Jan Maegaard.

Gunnar Bergs FRISE for klaver og kammerorkester med Elisabeth Klein og medlemmer af DR SymfoniOrkestret (Danacord DACOCD 612)

Priser:

Bartok-, Kodaly- og Lisztmedalje, tildelt af den ungarske stat.

Ridder af den Spanske Orden.

Carl Nielsen og Anne-Marie Carl Nielsens Æreslegat.

Ridder af Dannebrog.

Ridderkorset.

Ridderkorset af Den Ungarske Republik.

Tamás Vetö: "Min tålmodighed er faktisk engleagtig. Lige til det øjeblik, hvor djævelen bryder frem."

Jean Barraque "Chant après chant" for 6 slagtøjsmusikere, sang og klaver (1966) Københavns Slagtøjsensemble og Primaensemblet dirigeret af Tamás Vetö

Gulyás
Gulyásleves: az isten szerelmére, semmi sárgarépa és hasonló bele.

Marhahús, ami részben mocsingos is, részben a combhúsbó van.

Hagyma, fokhagyma, igazi csipös paprika és persze burgonya, amit a végén keverünk bele amikor

megfött. Tálaláskor adunk mellé "Erös Pistát és igazi száritott chilit.

Gullasch
500 g skært oksekød i tern, 2 store løg, 6 kartofler i tern, 2-3 peberfrugt i tern, lidt kommen, hvidløg, paprika, chili, salt og peber, smør eller margarine.