|
Held og tilfældigheder. Så beskedent forklarer
28-årige Ronni Kot Wenzell at han fik tilbud om at spille for hele
verden til OL afslutningsceremonien i 2008. Helt tilfældigt er det nu
næppe at han siden 2001 har spillet sammen med den verdenskendte
kinesiske slagtøjsspiller Li Biao.
Af Marianne Ryde
Der er en næsten manisk energi over den unge mand. Vi er mødtes
nogle gange, og hver gang flyder et kildevæld af historier, tanker og
idéer fra ham. Denne gang mødes vi på en cafe til frokost. Vi bestiller
begge et måltid, men Ronni når ikke at spise mere end en femtedel af
sin portion før de aftalte timer er gået. Han har alt for travlt med at
fortælle om sit forhold til Kina og sin kinesiske kollega og ven, en af
verdens bedste percussionister, professor Li Biao.
Anledningen til
vores møde er at Ronni skal spille til OL. Det er i hvert fald planen
på det tidspunkt. Og det er under alle omstændigheder en god historie –
også selv om planen nok alligevel ikke bliver til noget på grund af en
islandsk sangerinde og et kinesisk regime som ikke bryder sig om
politiske manifestationer. Det vender vi tilbage til.
Det afgørende møde
Ronni
er den fødte slagtøjsspiller. Han har lavet rytmer så længe han kan
huske, slået på alt hvad han kom i nærheden af og nok drevet rovdrift
på omgivelsernes tålmodighed, for eksempel når han bankede på rørene
mens han var på toilettet, både ude og hjemme. Energien blev snart
kanaliseret over i Hørsholm Percussion & Marimba Ensemble som han
kom med i via musikskolen, og som førte ham sammen med en anden
slagtøjsspiller, Johan Svitzer. De dannede duoen NANAZA der i 1997
vandt førstepræmie i Berlingskes klassiske musikkonkurrence. Sammen
optrådte de ved masser af koncerter både lokalt og internationalt, og
ved flere lejligheder mødte de den kinesiske slagtøjsspiller Li Biao –
en uovertruffen musiker som Ronni så vældigt op til. Og beundringen var
åbenbart gensidig, for Li Biao spurgte ved et af møderne om Ronni og
Johan ikke kunne tænke sig at lave noget sammen med ham.
Grib chancen
”Jeg
tror på at det er vigtigt man tager de chancer man får, så jeg gik
straks i gang med at arrangere en turne i Skandinavien,” siger Ronni
der på det tidspunkt kun var 20 år og studerende ved Det Fynske
Musikkonservatorium. Han havde lige afsluttet bifagsuddannelsen i
klaver med topkarakter på rekordtid og var startet på
musikperformance-diplomlinjen.
Ronni kastede sig med dødsforagt ud i
at søge penge til en turné med verdensnavnet Li Biao. Det var ikke
nemt. Hverken Kulturministeriet, Musik & Ungdom eller
konservatorierne havde interesse i sagen. Men Ronni gav ikke op, og i
sidste øjeblik sagde Det Fynske Musikkonservatorium og konservatoriet i
Malmö ja til koncert og masterclass, og Trommen i Hørsholm købte også
en koncert.
”Det blev virkelig en skrabet model,” fortæller Ronni.
”Jeg hentede ham i en gammel varevogn, budgettet var minimalt, og jeg
endte med 100 kr. i overskud. Det var så langt fra hvad Li var vant til
fra Kina og de store scener i verden; men bagefter sagde han at det var
noget af det bedste han havde været med til, og han endte med at dele
sin løn med mig!”
Hvad der manglede i penge, var der til gengæld til
overmål i energi. I sidste øjeblik måtte Johan trække sig på grund af
problemer med armene, og på en enkelt prøve skulle Ronni og Li banke et
program sammen uden ham. Det var uden sikkerhedsnet, og Ronni spillede
med adrenalinen pumpende rundt i kroppen, men måske netop derfor med en
fantastisk nerve.
Desværre var der ikke mange som fik glæde af
det: ”Li spillede helt utrolige ting og ydede sit ypperste, men for
ganske få mennesker. I Malmö kom der seks og hørte på. Så få havde han
aldrig spillet for før.”
Den modsatte yderlighed
Det
pauvre udbytte i Skandinavien skræmte nu ikke Li Biao, han kunne
simpelthen lide at spille med Ronni. Og kort tid efter var han i
telefonen: Kunne Ronni tænke sig at være med på en turne i Kina?
Jo
tak! Ronni husker præcist tid og sted for den samtale, og i 2005 drog
han til Li Biaos hjemland for i løbet af tre uger at blive beværtet som
en statsmand. Der var arrangeret en perlerække af koncerter for fulde
huse, og tre tv-hold fulgte i hælene på dem dag og nat.
”Det lignede
Big Brother-tv – de var der hele tiden. Jeg var ikke så vild med den
kinesiske morgenmad, men jeg måtte jo se ud som om jeg nød det,
heldigvis var der også frugt som jeg kunne spise,” husker Ronni.
Li Biao & Friends
Li
Biao er altså Ronnis kinesiske forbindelse, og Ronni indgår nu som fast
medlem af det internationale slagtøjsensemble Li Biao & Friends
sammen med Claudio Estay fra Chile og Philipp Jungk og Alexander
Glöggler fra Tyskland. Ensemblet har netop været i München for at
indspille en cd for EMI, og det var meningen de skulle være et af de
store navne ved afslutningskoncerten for OL i Beijing.
Men i marts
kom den islandske sangerinde Björk på tværs af denne plan da hun under
en koncert i Shanghai messede ”Tibet! Tibet!” efter sangen Declare
Independence.
”Det rystede de kinesiske myndigheder, og vi fik at
vide at de overhovedet ikke ville se udenlandske kunstnere på scenen i
forbindelse med OL,” fortæller Ronni. ”Det er da fantastisk ærgerligt,
for man kan ikke få noget bedre tilbud end dette: hele verden som
publikum. Men jeg har ikke på noget tidspunkt turdet tro på det før jeg
faktisk stod der. På den anden side er jeg jo ikke afhængig af
OL-jobbet. Til efteråret skal jeg på en 14 dages turne i Kina og spille
10 koncerter med Li Biao & Friends. Vi rejser sammen med et
traditionelt kinesisk orkester og spiller blandt andet en
slagtøjskoncert som er skrevet specielt til os. Jeg har også en
Japan-turne i støbeskeen, og cd’en er på vej.”
Musik og politik
Nej,
Ronni løber ikke tør for projekter lige foreløbig, han spiller på mange
strenge, både med slagtøj, klaver og undervisning i musik-performance.
Han har da også selv haft store overvejelser over om han overhovedet skulle deltage i OL i Kina.
”Man
kunne jo vælge at boykotte det; sige nej tak til at komme, eller sige
ja og så i sidste øjeblik alligevel blive væk. Men det ville især gå ud
over de andre musikere. Så jeg havde besluttet at jeg ville komme og
gennemføre koncerten, for jeg tror på at det betyder noget at mennesker
fra forskellige kulturer mødes, at man under alle omstændigheder
påvirker hinanden.”
OL eller ej, så fortsætter Ronni i hvert fald
med at rejse rundt i verden og spille. Musik er et af de bedste
kommunikationsmidler der findes, og musikere er næsten altid på
bølgelængde.
”Det vigtigste er at vi har respekt for hinanden og for
de vidt forskellige kulturer vi er en del af. Vi skal ikke stræbe efter
en ensartet verden,” lyder det fra den engagerede verdensmusiker.
Mød Ronni i Danmark
Ronni
har indledt et samarbejde med pianisten Christina Bjørkøe og solodanser
ved Det kgl. Teater Gudrun Bojesen. De vil blandt andet arbejde med en
digtsamling af Niels Hav, Human Mentalities, som Andy Pape skriver
musik til.
Læs mere på om Ronni Kot Wenzell på hans hjemmeside, www.RKWonline.com
Læs mere og se video om Li Biao på hans hjemmeside, www.libiao.net.cn/jcxj.htm
Se også video på YouTube - klik på billedet
|
|
