Portræt af Ulla Sell v/Claus Johansen
|
Kan man debutere på de skrå brædder med sang, dans og dramatik når man er omkring de 50? Ulla Sell kan! Af Claus JohansenHvis dette var skrevet for fem år siden, havde artiklen handlet om en pæn og dygtig dame som gennem næsten 25 år havde passet sit job som speaker i Danmarks Radio. Vi ville have nævnt hovedpersonens kultiverede og tydelige sprog, og der ville nok have været et afsnit om hendes studier i retorik og musik. Til slut måske lidt om de mange bijobs som sangpædagog, solist og kirkesanger, både blandt amatører og professionelle. Sådan var Ulla Sell – dengang. Det er hun ikke mere, men hvad er der sket? Stemmen kommer først Jeg når knapt at få stillet spørgsmålet før stemmen rammer mig. Den går forud for resten. Først kommer stemmen, så kommer hovedet, og til slut kommer Ulla. Hun er ikke dominerende, men der er autoritet i den stemme. Hendes hoved bevæger sig i kast frem og tilbage, hun ler, og øjnene lyser, for hun er ganske enkelt blevet glad. Hænderne dirigerer og understreger det hun fortæller. Sandheden er at hun er sprunget ud som dramatisk sanger – eller rettere: Hun har fundet det teatermenneske hun altid har haft i sig. Den som finder sin rolle, er sandsynligvis mere lykkelig end den som ikke har noget at lede efter. Og Ulla Sell ser godt nok ud til at være lykkelig. Den rigtige lærer Hendes karrierespring begyndte i en alder hvor mange professionelle sangere begynder at tænke på et forsigtigt tilbagetog, men sådan er Ulla og hendes stemme ikke. Lynet slog ned i London 1998 hvor hun fik lov at overvære en kollegas time hos den gamle Ian Adam. Ulla endte med at synge lidt for ham, og de to forstod hinanden med det samme. Han hørte straks hvad hendes stemme kunne være blevet til. Materialet var der, men det var ikke blevet udnyttet rigtigt. Adam var en legende, både rytmiske og klassiske sangere tog timer hos ham. Politikere og kongelige, radiospeakere og foredragsholdere fik støtte af den tidligere sanger, og det virkede. Hans undervisning var imødekommende og positiv, men krævende. Adam hørte og så med det samme at Ulla var dramatisk sanger. Hun skulle ikke kun synge kirkemusik og lieder, men op på scenen i den store opera. Først skulle teknikken på plads. Det kom den med øvelser der udvidede hendes vokale omfang både i højden og i dybden. Filosofien var at når man næsten behersker ekstremerne, har man meget bedre kontrol over resten. Dertil øvelser i vejrtrækning, afspænding, træning af kroppen og meget mere. Det handlede om bevidsthed og udrensning af dårlige vaner, og Ulla mærkede forskellen fra den første time. Det var første gang nogen for alvor troede på hende som dramatisk sanger. Hun fik god støtte fra sin arbejdsplads og brugte hvad hun havde af penge på undervisning. Hun rejste til London en uge hver anden måned gennem to år. Så ringer telefonen… På de to år fandt hun sin rigtige lyd, og da Ulla Sell var tæt på de 50, sagde hun sin gode tjenestemandsstilling op. Derefter var der kun hende og stemmen. Den var imidlertid blevet så god at man i miljøet begyndte at lægge mærke til det. Så ringede telefonen. Det var ikke et af de store operahuse, men Det ny Teater som ville bede hende komme til audition. Hun skulle synge, sige replikker og danse i konkurrere med en flok ambitiøse unge mennesker hvoraf flere kunne være hendes børn. Den voksne dame fik den ene musical-rolle efter den anden af den simple årsag at der var få af hendes slags, og hun kunne sit fag. Hun havde lavet lidt teater som ung. Hun havde læst hos et par skuespillere i tidernes morgen, havde også danset en smule. Nu skulle hun lave topprofessionel musical med en flok eksperter. Hun klarede springet, og københavnerne har glædet sig over hendes karakterroller i Phantom of the Opera, Sound of Music, Beauty and the Beast og The Producers hvor hun spillede hele ni forskellige roller, dansede i højhælede lakstøvler og nåede at udstøde et ægte primadonna-hyl som Wagners Brünhilde. En af omklædningerne skulle klares på under 40 sekunder, og konditionen kom i orden. I dag tager hun aldrig en rulletrappe hvis der er et alternativ. Operaen i Malmø Næste stop blev Tivolis opsætning af Oliver, og så kom operaen i Malmö med et tilbud. Først lidt løsere korarbejde hvorefter hun blev kaldt til møde hvor hun blev bedt om at synge nogle svenske sange og fortælle lidt om sig selv – på svensk. Hun kan også noget med sprog, og det gav en kontrakt på foreløbig et år. I år har hun medvirket i Aida, senere kommer der kor- og mindre solopartier i Malmöoperaens øvrige forestillinger. Ulla Sell har en af landets dybeste kvindestemmer, men kun når hun synger. Hun spænder over tre oktaver, og når hun snakker, er hun i den grad sopran. Hun taler hurtigt og siger selv at hun vist kommer fra en eksalteret familie. Alle var noget ved musikken. En anden gren var ved balletten. Det er en blanding af gammel kultur og moderne nærvær. Hun kan lyde som den fine dame danske skuespillere elsker at gøre nar af, men hun kan også spille udskud fra Londons underverden. Over en kop te i den nydelige lejlighed kan hun sige både fanden, sgu og for helvede. Netop fordi hendes udtale er så klar, virker det stærkt. Livet som freelancer er ikke let, og hun er nødt til at lave lidt kontorarbejde for at tjene nok. Rollerne er små, og pengene ikke store, men hun gør det hun har drømt om hele tiden, og hun får den anerkendelse hun fortjener. Er der noget at sige til at Ulla Sell er i godt humør?
|
Send en kommentar til denne artikel
Optakt forbeholder sig ret til at sortere i kommentarerne.
