Portræt af Measha Brueggergosman v/Jens Cornelius

Measha Brueggergosman startede tidligt i kirkekoret. Men i øvrigt er hun altædende i forhold til musik.

Af Jens Cornelius

Measha optræder på bare fødder – ikke kun for at provokere eller for at efterligne en funky hippie. Det er også for at slippe for at skulle finde damesko i den størrelse 44 hun har brug for. Så hellere bare tæer inde under de overvældende kjoler.

Kæmpe lyrisk
Hun er en høj kvinde med masser af energi. Ring i næsen, store øreringe, store øjne, store kunstige øjenvipper og et meget, meget stort grin. En stor og dyb talestemme der røber et ocean af vokale kræfter. Måske lidt underligt at hendes sangstemme er en sopran. Lyrisk sopran vil man kalde det, selv om det i Meashas tilfælde kan synes selvmodsigende at kalde hende lyrisk. Men det er hun - bare en kæmpe en af slagsen.

Hun gør et voldsomt indtryk på folk. Denne aften har hun optrådt med et eneste nummer, Villa-Lobos’ berømte Arie med otte celloer. Et enkelt indslag i en lang lagkagekoncert, men så klart den største musikalske begivenhed. Publikum vil ikke slippe hende, og ved kunstnergarderoberne står folk i kø i 20 minutter for at sige tak for dette ene stykke musik. Musikere, deres koner og kærester, agenter, sekretærer, venner, tv-folk og også dørmanden må bare give hende et knus og sige tak. For dette ene nummer.

Altædende
Navnet er selvfølgelig helt håbløst. Measha udtales ”Miihsja”. Efternavnet ændrede hun fra sit oprindelige Gosman til Brueggergosman da hun giftede sig med schweizeren Markus Brügger. Nu hedder han også Brueggergosman. De udtaler det på amerikansk og siger ”Brugger-” i stedet for ”Brügger-”. Hendes PR-folk må tage sig til hovedet.
Man prøver at vende navnet til en fordel og gøre det til en del af pakken med Measha som overraskelsernes kvinde. Hendes debut-cd hedder Surprise. Og Measha Brueggergosman er rent faktisk en altædende musiker for hvem mangfoldigheden er et mål i sig selv:

”Jeg synger Gurrelieder i Amsterdam den ene dag, så et oratorium af Mendelssohn i England og så et nyt værk af Berio i USA. Messiaen, Mozart og Kodalys Glagolitisk Messe lige efter hinanden. Det er fedt! Jeg elsker det. For mig er det selve essensen af at synge,” siger hun og griner.
Kræver det ikke at du kan synge på mange forskellige måder?
”Jeg har ikke svært ved at synge et stort repertoire. En sanger bør være rodfæstet i en teknik som er stærk nok til at et varieret repertoire ikke bliver et problem. Man skal kunne klare de musikalske forskelle der er i værkerne, men teknisk set gør jeg det samme hver gang. Jeg stiller mig bare op og bruger min stemme som den er på godt og ondt. I just show up and blow it!”

Et scenemenneske
Og guderne skal vide at Measha kan blæse en sal ud. Hendes sopran er glødende varm. Hun kan nynne med lukket mund så det luner helt ned på bageste række. Kroppen svajer og ruller til musikken som var hun en souldiva på scenen. Og selv den mindste lille sang bliver et teaterstykke.
”Jep, der skal altid være en fornemmelse af teater når jeg synger. Ellers gider jeg faktisk slet ikke synge. Det kan godt være at publikum ikke bryder sig om min måde at synge på, men så kan de i hvert fald lide musikken. Og hvis ikke de kan lide nogle af delene, kan de sikkert lide kjolen!”
Measha Brueggergosman gik denne aften på scenen som en afrikansk dronning eller Miriam Makeba i sin storhedstid, svøbt i en brun-orange drapering i leopardmønster. Inden hun havde sunget en tone, havde hun allerede salen i sin hule hånd.
Du har ret nemt ved at være til stede på en scene?
”Ja, det kan jeg vist ikke rigtig skjule. Jeg elsker at være på scenen. Kontakten mellem mig og publikum er en gensidig tilfredsstillelse. Og arien med de otte mandlige cellister … at stå og synge den melodi omgivet af så meget testosteron, det er virkelig interessant!”

Tidligt i kirkekoret
”Mine forældre er ikke musikere, men min familie er meget musikalsk. Jeg sang i skolekor og i kirkekor fra jeg var syv år. Musik har altid været en del af mit liv og en naturlig del af min tro. Hver gang jeg synger, mærker jeg forbindelsen til Vorherre. For mig er selve det at synge faktisk en form for tilbedelse af Herren - ligegyldigt hvad det er jeg synger.
Jeg synger rigtig mange moderne værker. Det var min lærer på universitetet der gav mig smag for et bredt repertoire. Jeg studerede også barokmusik og historisk opførelsespraksis. Jeg vil ikke sige at dirigenterne står i kø for at bede mig synge Händels Messias eller andre barokværker, men jeg vil ikke have noget imod det.”
Hvordan har du det med anden musik end klassisk?
”For tiden har jeg en fetich med heavy metal fra slutningen af 1970’erne … der var faktisk nogle gode sangere imellem! Jeg er også fascineret af produceren Timbaland der står bag stort set hver eneste hit-plade for tiden. Og jeg er vild med mange canadiske jazzmusikere og folkemusikere. Jeg er blevet gode venner med nogle af dem.”
Optræder du sammen med dem?
”Nej, det ville ikke være en god idé. Jeg ville falde helt igennem – I would be a loser!”

Et hus og en pladekontrakt
Når nu du har fået så stor succes og synger så bredt et repertoire, er det så ikke svært at have drømme?
”Jo, det er det faktisk. Der var en række ting jeg ville opnå inden jeg var 30, og dem har jeg nået: At få et hus og en stor pladekontrakt. Da det var gået i opfyldelse, begyndte jeg at tænke på hvad man ellers kunne stræbe efter, og så jeg kastede mig over en masse velgørenhedsarbejde. Jeg arbejder for bevægelsen Learning Through the Arts der kæmper for at forbedre undervisningen i de musiske fag. Det var en musiklærer på min skole der overtalte mine forældre til at sende mig til ekstra musiktimer. Nu vil jeg gerne give noget af det jeg fik, tilbage. Det er der brug for, for i dag beskærer man de musiske fag i skolerne.”

”Jeg arbejder også for den canadiske afdeling af Verdensnaturfonden WWF. Jeg begyndte at interessere mig for miljøbevægelsen da jeg købte mit første hus. Jeg skaffede mig oplysninger fra WWF om hvordan jeg kunne lave huset mest miljøvenligt, og nu er jeg talsmand og udtaler mig om lavtskyllende toiletter og den slags. Jeg er goodwill-ambassadør for African Medical & Research Foundation, en organisation der arbejder i Uganda for sanitære forhold og for at piger ikke bliver taget ud af skolen, men får en uddannelse og bliver respekteret for det de kan. Det er fantastisk at se de resultater. Det gør mit arbejde som sanger mere relevant, og det lærer mig at forstå hvad et godt liv består af.”

MEASHA - BLÅ BOG

Canadisk sopran, 31 år.
Født og opvokset i Fredericton tæt på grænsen til USA.

Sang som barn i den lokale baptistkirke – ligesom mange andre amerikanske sangerinder, bl.a. Kathleen Battle, Jessye Norman, popstjernen Whitney Houston og soulsangerne Aretha Franklin og Mahalia Jackson.

Uddannet i Toronto og Düsseldorf. Debuterede som 20-årig i en ny canadisk opera om en undsluppen slave. Hendes familie nedstammer selv fra amerikanske slaver med rødder i Cameroun.

Har de seneste få år sunget over hele verden. Hendes første optræden i Danmark bliver ved indvielseskoncerten af DR-Byens Koncerthus til januar.