Han slugte partiturer mens andre læste Peter Plys

27-04-12

Det kører fremad i kometfart for den danske dirigent Thomas Søndergård. Han er chefdirigent for Norges Kringkastningsorkester, et ensemble der var tæt på at blive nedlagt, men som Thomas har formået at få ind på et fremadrettet spor igen. Samtidig har han gang i hele to andre orkestre: Fra næste sæson bliver han chefdirigent for BBC National Orchestra of Wales, og så er han derudover 1. gæstedirigent for Royal Scottish National Orchestra. Bodil Heister har talt med ham.

Af Bodil Heister

Det er som at træde ind på forsiden af In Design eller Vi med hus og have. Lejligheden er med to altaner, kæmpestor, lys, enkel og stilrent indrettet, hvor han bor sammen med sin kæreste, som er sanger. Solen strømmer ind igennem de mange Dannebrogsvinduer - som lyssætningen til en film. På sofabordet står en spraglet buket blomster og et par kunstbøger. Frederiksberg Have ligger for “fodenden” af huset på en lille sidevej til Allegade.

Hvordan man taber sig ved at undgå kulhydrater
Jeg kommer for at interviewe den 42- årige Thomas Søndergård om hans fremadstormende dirigentkarriere, men vi falder straks begge over et fascinerende samtaleemne, nemlig grøntsager! - og hvor mange kilo man kan tabe ved at undgå for mange kulhydrater. Thomas - som ellers er fit for fight - forklarer, hvordan man kan leve sundt, selvom man bor i en kuffert, og rejser så meget.

“Der findes hotelkæder i f.eks. Luxembourg, der tilbyder god, sund økologisk mad i alle døgnets timer, som man ovenikøbet kan tage med, så man kan nyde sit måltid som det passer en før eller efter ens prøver og koncerter. Det er nemlig nemt at komme til at belønne sig selv og finde en god undskyldning for at drikke for mange glas vin, åbne minibaren eller spise for meget, efter man har haft en hård arbejdsdag, samtidig med, at man er hjemmefra. Det har jeg fået styr på nu. Jeg har tabt fem kilo, efter jeg er holdt op med at gå ned i baren og især undgået at spise så mange kulhydrater, og i stedet erstatte det med god økologisk mad og salater. Fedt er ikke det store problem, det er kartofler, der er problemet. Og pasta. Basta!”.

Thomas er nærmest begejstret, mens han fortæller, at en salat nu om dage ikke bare består af grønne blade.

“Nej ... der er kommet så mange spændende bønner, spirer, rodfrugter og frø! Naturligvis efter en koncert er der ikke noget skønnere end at nyde et godt glas rødvin, men jeg har lært at styre det, ikke fordi det har været et problem, men der skal være måde med det!”.

Nå, men nu skal hele artiklen jo ikke kun handle om broccoli ... Telefonen ringer. Thomas går ind for at tage den, mens jeg drikker en kop mocca fra en designkande og indtager et stykke belgisk chokolade 85%.

Efter nytår var der tilbud i Bruxelles på belgisk chokolade, fordi æskerne var pakket ind i julepapir, så Thomas kom til at købe en hel del æsker med hjem. Dem sidder vi og får bugt med nu.

“Undskyld, men det var min agent, jeg blev nødt til at tage den”, fortæller Thomas. “Hun ville lave en aftale med mig, om mit næste besøg med BBC Promenade koncerter i Royal Albert Hall”.

Thomas har en kvindelig agent, Rona Eastwood. Agenturet ligger i London og hedder Askonas Holt. Thomas valgte sin agent ud af tre mulige i London. Han valgte hende, og det var et godt valg.

“Agenturet giver mig det første job, og jeg giver agenturet de følgende! Min agent er meget pålidelig og har et godt ry. Hun har også sangere og instrumentalister. Askonas Holt har ca 50 dirigenter. Hver agent har omkring syv-otte dirigenter. Hun følger med og følger op - lytter til mine koncerter og holder møder i de byer jeg arbejder i”.

Thomas er fuldt besat med lutter ønskestillinger
Thomas er chefdirigent for Norges Kringkastningsorkester, der svarer til det danske DR-orkester. Den norske radio-jury kom for tre år siden til Danmark for at høre ham dirigere en kammerkoncert med Det Kgl. Kapel. De var på udkig efter en ny chefdirigent. Thomas havde tidligere arbejdet sammen med Leif Ove Andsnes, og han kendte nogle musikere i det norske orkester.

“Det var faktisk lige før, at orkestret var ved at blive nedlagt. Man kiggede på, om det overhovedet var nødvendigt at have et radioorkester. Ensemblet var virkelig i krise, og de havde også haft problemer med den tidligere dirigent, så det var vigtigt, at den kommende dirigent kunne bekræfte dem i orkestrets eksistens. Det siger sig selv, at det lagde et kæmpe pres på mig. Der skulle så lidt til at splitte orkestret, men vi har så formået at samle det på ny og få det til at fungere og ikke mindst at musicere sammen. Anmelderne har været dybt positive og mener, at orkestret er i gang med en ny æra. Jeg har været fantastisk glad for at være deroppe og stolt over at få rejst ensemblet igen. Chefstillingen udløber her til sommer efter tre år“.

Men Thomas har gang i hele to andre orkestre. Fra næste sæson bliver han chefdirigent for BBC National Orchestra of Wales, og så er han derudover 1. gæstedirigent for Royal Scottish National Orchestra.

Telefonen kimer igen, og han springer op for at tage den. Jeg kaster mig over en belgisk chokolade 85 % indkøbt i julepapir fra Bruxelles. Det er igen hans agent, der vil aftale et møde med ham i London. Men Thomas kan ikke nå mødet på den dato hun foreslår, så de skal finde ud af noget andet. Hun vil ringe igen senere, fortæller Thomas, så jeg er forberedt.

Barndommen i Holstebro og ungdommen i København
Thomas voksede op, nærmest på Holstebro Musikskole og spillede slagtøj som syvårig hos en slagtøjslærer, der virkelig havde tæft for at motivere de unge og formåede at trække penge og midler til Holstebro. Han støvsugede byen for midler! - og han var en ildsjæl, og det var måske Thomas’ held.

“Der står et helt hus, kun fyldt med slagtøj, det er ren slaraffenland”, siger Thomas begejstret. Han overvejer et øjeblik: “Men hvis jeg ikke havde mødt ham, så ville jeg nok have valgt at spille på cello”.

Thomas flyttede til København som 17- årig for at begynde på konservatoriet og kom umiddelbart med i det, der dengang hed EF-orkestret som janitshar.

“Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville være orkestermusiker, og det lærte man der. Der mødte jeg også en mængde store dirigenter som f.eks. Abbado, Haitink, Ashkenazy og Mehta. Jeg havde altid partiturerne med, dem lånte jeg i konservatoriets bibliotek. Jeg studerede dem hjemmefra og sad altid med dem under prøverne”.

Thomas læste dem simpelthen som bøger fordi det interesserede ham, og han skrev strøg og artikulation ind, og sad og nærstuderede hvad musikerne gjorde. Den største del af at være orkestermusiker var for ham at sidde og se, hvordan strygerne arbejdede.

“Men den største del af det at være orkestermusiker er at formå at sætte sig ind i en større sammenhæng”. “En af de ting jeg lærte af min lærer Gert Mortensen, og som jeg altid vil huske m.h.t. at arbejde som orkestermusiker er: Nummer ét er dirigenten. Nummer to er orkestret, lyt og hav kontakt med de andre musikere. Nummer tre er noderne foran. Nummer fire er samspil. Det kræver simultankapacitet ... og er der noget, man skal - som dirigent - så er det at gøre flere ting på en gang, bare de tanker der kører rundt i ens hoved undervejs ...”.

Det hele startede med et afbud
Thomas blev solopaukist ved Det Kgl. Kapel i 1995. Han fik sin første dirigentopgave året før, da en bekendt skulle have sin debutkoncert, og Thomas lod det sive, at han var interesseret i at dirigere. Han fik snart forbindelse med Figura og Athelas Ensemblet, og da Tamás Vetö måtte melde afbud til en prøve, overtog Thomas den og fik dermed sin debutkoncert på et afbud.

Derefter kom der hurtigt skred i karrieren. Han beholdt i starten af sin dirigentkarriere sin stilling som paukist i Kapellet. Han begyndte at dirigere Aarhus Symfoniorkester, først i Foyerkoncerter og kammerkoncerter med Det Kgl. Kapel. I 2004 spurgte Michael Schønwandt om han ville assistere på operaen Proces Kafka med ny musik af Poul Ruders. Nyskrevet musik, nyt partitur - og premiere på Det Kgl. Teater året efter.

“En dag under prøverne kom Michael Schønwandt ned til mig og sagde: “Nu har jeg talt med solisterne og instruktøren, og jeg vil spørge dig, om du simpelthen vil overtage forestillingen, alle er så glade for det, du laver”. Og så fik jeg hele forestillingen 100 procent - og kunne forme værket, som jeg ville”.

Så efter Kafka rykkede det. Thomas fik så meget at lave, at han måtte sige op som paukist i 2007. Han fik sin agent i London, og han fik stillingen som chefdirigent. Og i 2009 - igen på afbud - et tilbud om hurtigt at komme til BBC Wales og dirigere Brahms. Det gik så godt, at de ville beholde ham. De var ude efter en chefdirigent, og det blev så pludselig Thomas.

Samme uge var han i Birmingham, hvor telefonen ringede, hvor han - også på en aflysning - skulle dirigere Royal Scottich National Orchestra i Schostakovichs 11. symfoni. De ville gerne arbejde mere sammen med ham, endda etablere noget specielt med ham, de tilbød ham senere stillingen som 1. gæstedirigent. Inden for mindre end én måned havde Thomas altså oprettet nogle af de vigtigste kontakter i sit liv. Han havde fået to afløsningsopgaver med to orkestre, som begge efterfølgende havde tilbudt ham chefstillinger.

Hold da op ... jeg er helt glad for at telefonen trænger sig på igen, for det er da for vildt det her. Jeg rejser mig op og går lidt rundt og kigger i stuerne på de gamle smukke høje paneler og på et maleri, der pryder en stor hvid væg, mens jeg hører Thomas diskutere på engelsk inde ved siden af. Der er tid til endnu en kop mocca og en belgisk chokolade i julegavepapir, inden han kommer tilbage.

“Undskyld, men vi skulle altså lige have det hele til at gå op. Der var også en koncert med Oslo Filharmonikerne, der skulle på plads...”

Thomas sætter sig roligt og helt afstresset ned igen, og er klar til mit næste spørgsmål, som jeg faktisk har skrevet som nr. 1 på min blok. Hvad er de menneskelige aspekter ved at være chefdirigent?

“Det skal være skønt at musicere. Det handler om hvordan vi formulerer det her i fællesskab, at finde et fælles mål, at forbedre sig. Man udvikler sig sammen, der skal være gode vibrationer, man skal være åben og søgende og inviterende, ikke fordi jeg siger at en god dirigent skal være sådan, der har været store diktatorer, som vi stadig taler om, som dirigenter. Men i de sidste 20-30 år, er det blevet meget mere accepteret eller måske blevet krævet, at dirigenter skal være indbydende, ligesom direktørfaget er det. Chefen skal være inviterende. Man har brug for en rygrad, men man har også brug for “medarbejdersamtaler”: “Fortæl mig, hvad du har lyst at gøre med dit instrument, så skal jeg se, hvad der kan lade sig gøre indenfor min paraply”. Jeg har indset at rejsen - altså prøvearbejdet - er det sjove. Jeg glæder mig over at komme tilbage til et orkester, som jeg har haft en god arbejdsuge sammen med, og så vende tilbage til dem igen, og videreudvikle den energi, vi har skabt sammen”.

Selvindsigt og god balance
“Jeg har en mor, der har lært mig, at næstekærlighed er det vigtigste, og at man behandler folk med respekt. Det at være leder eller at være dirigent, det handler om menneskelig indsigt. Det punkt har været vigtigt for mig at få på plads. Jeg har valgt at dykke ned i min egen barndom, og det er noget af det bedste, jeg har gjort. Der var nogle karaktertræk, jeg godt ville have “slebet af”. Min far døde da jeg var 10 år, og jeg blev for hurtigt voksen. Jeg har haft stor hjælp af at arbejde med mig selv ved hjælp af en god “livsmentor”. Det er en del af tilværelsen, at der kan komme problemer eller konflikter i ens liv eller under ens arbejde; i stedet for at vende ryggen til, så har jeg taget fat i tingene. Den måde, jeg kan gribe fat i tingene på, kan jeg kun, fordi jeg nu er i balance med mig selv. Derfor har jeg virkelig haft godt af at få hjælp til at vende nogle ting i mig selv”.

Hvad ville du have sagt til dig selv, hvis du mødte dig som ung og lige kunne nå at give et godt råd med på vejen?

“Jeg havde nok sagt, at jeg skulle have studeret. Jeg ville virkelig gerne være gået igennem et dirigentstudie. Jeg savner også at have gået i gymnasiet, jeg har blandt andet ikke lært noget om græsk mytologi. Jeg fik så mange tilbud, at jeg ikke kunne nå det. Jeg har opsøgt private personer til at coache mig og observere mine koncerter, optage det på DVD, sidde under prøverne og gennemgå det hele bagefter. Og så har jeg haft et par timer hos den russiske dirigent Alexander Polianischko. Men selvom jeg ikke har studeret, har jeg jo på en måde en lang erfaring alligevel, fordi jeg interesserede mig så tidligt for at læse partiturer”.

Hvilken glæde har du haft af at være medlem af Dansk Kapelmesterforening?

“Det har været en overordentlig stor støtte for mig at være medlem af Kapelmesterforeningen; de var der altid til at støtte op om mine projekter, da jeg var ung. Jeg er glad for, at jeg nu gennem mit medlemsskab af foreningen kan være med til at støtte op om de kommende nye, unge dirigenter Det har i hvert fald haft stor betydning for mig selv, at jeg er blevet hjulpet i gang af foreningen”.

På den grønne gren
Thomas Søndergård sidder harmonisk og i balance på den grønne gren, aldeles ukrukket og autentisk, og jeg ønsker ham al mulig held og lykke både med de grønne salater og med hans videre store fremadstormende dirigentopgaver. Nå ja ... og så skal han også lige til Stockholm Operaen i februar til næste år og dirigere Turandot med Nina Stemme.

Artiklen stammer fra bladet Kapelmesteren (nr. 50)