Musik til konge og folk
|
13-05-10 De er lydspor til kongefamiliens officielle liv, de er varemærke for Danmark og et festligt indslag i bybilledet, de er et stykke dansk musikhistorie og samtidig et spillevende orkester som lige gerne trakterer med Lumbye og Fuzzy. Vi præsenterer: Den Kongelige Livgardes Musikkorps.
Af Marianne Ryde Pro rege et grege - for konge og folk. Sådan lyder deres motto. Kongehuset er deres primære arbejdsgiver, og halvdelen af året går med vagtparader og tafler. Det er vel også i denne rolle de fleste kender Den Kongelige Livgardes Musikkorps: marcherende gennem byen med bjørneskindshuer på, eller som leverandør af taffelmusik til kongelige middagsselskaber. Men når de officielle pligter er overstået, nyder de at spille for et bredere publikum ved koncerter de selv arrangerer eller inviteres til, i Tivoli, i kirker og foreninger, ved støttearrangementer osv. Så kan man høre dem i meget varieret selskab med Poul Dissing og Caroline Henderson, Preben Kristensen, Carl Quist Møller og mange andre. Men traditionen fornægter sig ikke; koncerttøjet er altid blå uniform eller rød galla, og intet program uden en march.
Orkester med rødder i enevælden Under Christian V udvidede man med seks skalmajeblæsere - skalmejen er forløberen for nutidens obo. Senere kom de kongelige "hoboister" til med obo, fagot, trompet og valdhorn. I slutningen af 1700-tallet dyrkede man "den tyrkiske musik" med flere forskellige slags slagtøj, og så nærmede man sig det vi kalder et harmoniorkester, med træblæsere, messingblæsere og slagtøj. I dag er Livgardens Musikkorps Danmarks eneste professionelle harmoniorkester.
Et levende orgel "Harmoniorkestret rummer et væld af klangnuancer og udtryksmuligheder. Jeg plejer at sige at det kan lige så meget som et orgel, hver pibe er bare levende," siger chefdirigent Martin Åkerwall der overtog den musikalske ledelse af Livgardens Musikkorps den 1. marts 2010. "Samtidig rummer harmoniorkestret naturligvis både rytmisk prægnans, volumen og fleksibilitet. Hvis Bach havde kendt til det, havde han helt sikkert også skrevet for harmoniorkester!"
Musikhistoriens vingesus "Her spiller vi et værk af Gade skrevet i anledning af Christian IX og Dronning Alexandrines sølvbryllup. Der eksisterer sjovt nok ingen optegnelser i Det Kongelige Biblioteks samlinger om den opførelse, så det er et stykke unik danmarkshistorie vi fortæller ved den lejlighed," bemærker Martin Åkerwall. Der er ikke mange danske komponister som ikke har skrevet musik til Livgardens Musikkorps. På listen står også navne som Carl Nielsen, Knudåge Riisager og Fuzzy (alias Jens Wilhelm Pedersen), Andy Pape og Ole Schmidt . Og netop nu er endnu en komponist ved at blive føjet til. Karsten Fundal skriver nemlig på Livgardens fødselsdagsgave til dronningen, et potpourri over danske evergreens fra de seneste syv årtier. "Fundal er meget glad for at skrive musik til harmoniorkestret," fortæller Martin Åkerwall, "og jeg håber vi vil kunne få flere danske komponister til at sige det samme. Det er noget at et ønskescenarie for os at spille masser af ny musik skrevet til orkestret af nulevende danske komponister."
Fremad march! I 1950'erne blev de dirigeret af Kai Verner Nielsen, der i øvrigt også har skrevet flere af orkestrets marcher, blandt andet Kong Frederik IX's Honnørmarch som vi vist alle kender (den kan downloades som ringetone fra orkestrets hjemmeside) "Indtil Kai Nielsen kom til, havde dirigenterne altid marcheret med på vagtparaden, men han var temmelig lille i forhold til musikerne. Det så kongen, og så bestemte han at dirigenten ikke mere skulle gå med rundt," fortæller Martin Åkerwall." Så når orkestret er ude på turen gennem København, bliver de ledet af stabstambouren, mens jeg bliver hjemme." Det er faktisk heller ikke nok at kunne spille godt hvis man vil ind i Livgardens Musikkorps. Man skal også passe naturligt ind i ensemblet i højde og drøjde. Man skal i det hele taget kunne gå i en uniform og have fysik til at marchere og spille, sommer såvel som vinter. "Det kan være ret anstrengende, især om sommeren hvor der bliver enormt varmt inden i både uniform og hue," fortæller tubaisten Christian Bay. "Men ellers er det faktisk ret sjovt, især når det virkelig kører. Når vi spiller godt, alle er i hopla, og instrumenterne stemmer fuldstændig, så går man nærmest på en sky. Det er en helt speciel oplevelse; bevægelsen giver musikken en ekstra dimension."
Et orkester man bliver glad for Mange går så videre til Livgardens Musikkorps og falder til ro der. "Det er et godt sted at være; vi spiller så meget forskellig musik under flere forskellige dirigenter, både som helt orkester og i mindre kammermusikgrupper. Og vi har også gode muligheder for at foreslå soloværker," siger Christian Bay som i øvrigt netop er debuteret fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, selvfølgelig i selskab med sine gode kolleger i Livgarden.
Honnør for Dannebrog "Er man på området kl. 8 om morgenen eller ved solnedgang, står man stille i de 30 sekunder det tager at hejse eller sænke Dannebrog. Så mærker man virkelig at man er midt i en lang historie om Danmark," slutter Martin Åkerwall.
|
Orkesterchef Eric Enstrøm fortæller om to væsentlige dele af livgardens udstyr:
Bjørneskindshue Huens oprindelige formål var at skræmme fjenden. Huen er ikke egnet til opbevaring af madpakken - der kan blive 50 grader varmt derinde!
Sabel Livgarden ejer ca. 3000 sabler som alle bærer Napoleons stempel. De der ikke bæres af soldater og musikere, opbevares på Tøjhusmuseet.
Cd'er med Livgardens Musikkorps
Næste koncert med Livgardens Musikkorps
|
Send en kommentar til denne artikel
Optakt forbeholder sig ret til at sortere i kommentarerne.







