|
Klassisk musik er et brand i sig selv og kan bruges
til at sælge alt fra vaskemaskiner over dametøj til finansielle
produkter. Musik af Haydn, Mozart og Beethoven er de største
reklame-hits.
Af Malene Wichmann
Kraftfulde
vaskemaskiner centrifugerer til Wagners Valkyrieridtet, og nydelige
damer shopper med værdighed og elegance til en rolig Haydn-serenade for
violin og klaver.
Nicolai Graakjær er lektor på Aalborg
Universitet og forsker i reklamemusik. De to reklamer for Blomberg
Vaskemaskiner og dametøjsbutikken Damernes Magasin i Lemvig er nogle af
hans talrige eksempler på brugen af klassisk musik i reklamer.
Størstedelen
af tv-reklamernes klassiske toner er wienerklassisk musik som Haydn,
Mozart og Beethoven, fortæller Nicolai Graakjær.
”Grundlæggende er
der to måder at bruge musikken på,” forklarer han. ”Enten skal den
repræsentere en genre eller stilart der får de fleste mennesker til at
tænke ’klassisk’ hvilket bedst opfyldes af wienerklassisk musik, eller
også skal den skabe associationer til et specifikt værk vi alle sammen
kender, såsom Vivaldis De fire Årstider eller Wagners Valkyrieridtet.”
Mozart-effekt på tredive sekunder
Diddan
Degn Karstensen arbejder i firmaet Upright Music hvor hun rådgiver
reklamebureauer om brug af musik i tv-reklamer. Hun fortæller at der er
helt praktiske grunde til at wienerklassisk musik egner sig godt i
reklamer.
”Mange reklamer er kun på tredive sekunder, og musikken
skal derfor kunne sætte stemningen på kort tid,” forklarer hun. ”Det er
nemmere at finde tredive brugbare sekunder hos Mozart end i et stort
pompøst værk der bygger op til et klimaks i tyve minutter.”
Hun
forklarer at billederne og budskabet heller ikke må blive overdøvet af
en alt for opmærksomhedskrævende musik. ”Klassisk musik er skrevet til
koncertsalen og kan derfor nemt tage fokus fra reklamens budskab. Et
Divertimento af Mozart eller måske en Nocturne af Chopin der er helt
spinkel og fin, kan tit være det bedste,” siger hun.
Klassisk musik = kvalitet og ægthed
At
klassisk musik vækker særlige associationer bruger Karsten Kjems i sit
arbejde som direktør for Sonic Branding, et firma med speciale i
lydbranding.
”Klassisk musik er en meget stærk markør som
identitet. Det associeres med noget ægte, med kvalitet, med noget der
er grundigt gennemtænkt og gennemarbejdet,” siger han.
Lydbureauet
Sonic Branding designer firmaers lydidentiteter fra lydindslag på
messer til ringetoner og telefonventemusik. For tiden arbejder de på en
opgave for et stort tysk medicinalfirma. Kunden har en lang historie i
branchen og betragter sig selv som medicinalverdenens svar på
bilbranchens Mercedes. Og når Karsten Kjems og hans medarbejdere skal
oversætte firmaets identitet og værdier til musik, er det klassiske
toner der falder for.
”Det tyske medicinalfirmas lydidentitet skal
klinge i retning af et værk af Bach: Musik der signalerer kvalitet og
giver associationer til noget der holder i mange år,” siger han. ”Men
kunden vil jo ikke fremstå som om de ikke er kommet videre siden
barokken. Så vi komponerer selv musikken med inspiration fra Bach og
kombinerer den klassiske stemning med noget nyere – noget elektronisk.”
Cirkus-klarinet og fagot-bamsefar
En af Sonic Brandings nicher er at skrive telefonventemusik.
Her har de også brug for den klassiske musiks virkemidler.
”Vi
har skrevet en rolig klassisk-klingende klavermusik som
telefonventetone til Fair Forsikring,” fortæller Karsten Kjems. ”Lyden
af et stort symfoniorkester kan signalere distance, hvorimod klaveret
er et instrument alle kender, og mange har derhjemme. Derfor kan det
bruges til at signalere menneskelighed og nærvær – og det hænger godt
sammen med et forsikringsselskabs værdier.”
Valget af instrumenter
og besætning har stor betydning for hvordan firmaets lydidentitet
bliver opfattet. ”Klarinetten kan hurtigt blive cirkus-agtig og skal
bruges med omtanke. Fagotten associeres af mange med en hyggelig
bamsefar, og celloen kommer nærmest den menneskelige stemme og kan for
eksempel bruges til firmaer med humane, moderlige værdier. Der er mange
forhold der spiller ind,” siger Karsten Kjems.
Musik giver Danske Bank ny identitet
Klassisk
musik har været brugt i reklamer i mange år, men brugen har udviklet
sig efterhånden. Bankerne er for eksempel begyndt at bruge musik i
deres tv-reklamer i takt med at deres rolle har ændret sig, fortæller
Nicolai Graakjær fra Aalborg Universitet.
”Tidligere var en bank
et sted hvor man placerede sine penge sikkert. De levede af at udbyde
tryghed. I dag sælger de en vare og skal overbevise kunderne om at det
er i netop deres bank at de skal tage lån så de kan komme ud og ’gøre
det de er bedst til’, som budskabet hos Danske Bank lyder,” siger han.
I
en nyere reklame for Danske Bank sidder en koncentreret harpenist alene
på scenen i koncertsalen: Fingrene farer hen over strengene i et værk
af Albeniz, og tonerne flyder ud i salen i en stadig strøm. Så
intensiveres stemningen med en human beatbox-rytme, og reklamen
fortæller at ’Vi har blandet det bedste fra to verdener’.
”Her er
det vigtigste ikke at musikken er velkendt, men at det er tydeligt at
den er svær at spille: At det er kompetent musiker med masser af
overskud der gør noget vedkommende er rigtig god til,” siger Nicolai
Graakjær.
”Danske Bank har brugt musik offensivt siden 2003.
Overhovedet at bruge musik, og især at bruge ukendt og krævende
klassisk musik, og at kombinere harpe og beatbox bryder med de
traditionelle forventninger til en bank som et stille og roligt,
agtværdigt foretagende. Det gør de helt bevidst. Musik udtrykker en
livsstil, og det er dét bankerne kan bruge i dag.”
--------------------------------------------------------------------------------
ENQUETE: Kampagner og klassisk
Af Cecilie Fabricius Ifversen
Danske Bank
Omkring
årsskiftet lancerede Danske Bank mixtoverdener.dk i samarbejde med
Bandbase og Danmarks Radio. Tiltaget gør det muligt at mixe/komponere
musik online. Samarbejdet er beskrevet nærmere på www.mixtoverdener.dk
Klassisk og rytmisk musik forenes i Danske Banks reklamespots der
blander ”det bedste fra to verdener”. Jesper Thomsen, Concern
Marketing, Danske Bank fortæller om reklamerne der blev til i
samarbejde med reklamebureauet ”& co”.
Hvad var formålet med kampagnen?
Produktet
Danske 24/7 er kendetegnet ved at kombinere to forskellige perspektiver
af traditionel bankdrift: Ingen daglige gebyrer og personlig
rådgivning. Musikken skulle således danne platform for at kunne få
dette budskab ud på en interessant og relevant måde. Musikken skulle
kort sagt kommunikere det bedste fra to verdener.
Hvad har været den vigtigste overvejelse i udvælgelsen af musik til reklamefilm for Danske Bank?
Udvælgelsen
af musikken er sket i samarbejde med vores reklamebureau, og det
vigtigste kriterium har været at det skulle kunne fungere i selve
reklamefilmen - at musikken understøttede det primære budskab. I
processen med at udvælge og udvikle musikken har vi derfor været
igennem en lang række kompositioner for at kunne finde de bedst egnede.
Så formen har til dels været med til at diktere udvælgelsen.
Hvilke værdier forbinder I med klassisk musik?
Det
primære kriterium for anvendelsen af den klassiske musik var selve
mødet mellem det klassiske og det nye. Altså et møde der repræsenterede
to forskellige verdener. Det vigtigste har ikke været hvilke værdier
musikken eksplicit har repræsenteret, men det faktum at der i mødet
mellem de forskellige musiktyper opstår noget nyt og interessant.
Hvilken reklamefilm har været den største succes?
Det
har været harpe vs. human beatbox. Netop denne komposition har været
meget populær, og vi har oplevet at musikken også efter
kampagneforløbet blev efterspurgt fra kunder og ikke-kunder.
--------------------------------------------------------------------------------
Jobzonen
I
2008 år lancerede Jobzonen.dk en række tv-spots og en onlinekampagne.
Musik af Dvorak blev brugt i forbindelse med en online version af
kampagnen. Optakt har talt med Frederik Bierfreund fra Hjaltelin, Stahl
og co der har været med til at udarbejde kampagnen for Jobzonen.
Hvad var formålet med kampagnen?
At skabe trafik på Jobzonens website og etablere brandpositionen jobportalen for de ambitiøse.
Hvad har været det vigtigste kriterium for udvælgelsen af musik til en reklamefilm for Jobzonen?
De
reklamespots der blev udarbejdet for Jobzonen.dk skulle differentiere
sitet fra konkurrerende portaler på internettet. Valget af musik skulle
understøtte fortællingen i filmen såvel som medvirke til at etablere
brandpositionen.
Hvilken musik valgte I?
Vi prøvede med meget forskellig slags musik, men Dvoraks Humoresque nr. 7 viste sig at være bedst til formålet.
Hvorfor faldt valget på netop det stykke?
Typisk
forbinder man klassisk musik med nogle værdier der stemmer godt overens
med det at være ambitiøs. Dvoraks Humoresque nr. 7 er let spiselig og
optimistisk musik, men samtidig er man ikke i tvivl om at der er tale
om seriøs klassisk musik. Derfor mente vi at det indeholdt de
kvaliteter vi ledte efter hvilket var noget iørefaldende og positivt
samtidig med at det understøttede positionen som jobportalen for de
ambitiøse.
Hvem vælger musikken?
Inputtet kan komme mange steder fra, men i sidste ende er det den kreative chefs beslutning.
|
|