Selve lyden af Hollywood
| Ingen over og ingen ved siden af: Erich Korngold er selve lyden af Hollywood.
Af Jens Cornelius ”Det lyder som filmmusik”, siger mange når musikken er stor og svulmende og skrevet i senromantisk stil. Rakhmaninov, Richard Strauss og Puccini er blandt de komponister smædebetegnelsen oftest går ud over. På sin vis er der dog lidt sandhed i udtrykket. Man skal bare forstå historiens gang i den rigtige retning som er den omvendte af hvad man skulle tro. Vidunderbarnet Wolfgang Wien, 1906: Et af de største barnegenier siden Mozart er trådt frem. Erich Korngold er drengens navn - han hedder endda Wolfgang til mellemnavn, opkaldt efter Mozart. Hans far er Wiens førende musikanmelder og kender alle der er noget ved musikken. Mahler og Puccini er blandt dem der er enige om at lille Erich på ni år er en sensation. Han skriver sange, klavermusik og efterhånden også hele sonater, orkesterværker og operaer. Onde tunger mener at drengens far udnytter sin position til at promovere sønnen. En vits fra tiden lød sådan her: ”Jeg hører at du spiller Korngolds klaversonate. Er den taknemmelig? – Nej, men det er hans far”. Andre angreb er slet skjult antisemitiske over for den jødiske families store succes, mens andre igen finder tilfældet Korngold sygeligt. ”Hvis vi herovre havde en 12-årig dreng der foretrak denne musik frem for at lege i parken, så ville vi påkalde en speciallæge,” skriver en amerikansk kritiker om Korngolds Klavertrio fra 1910. Omkring 1920 gør operaen Die tote Stadt Korngold til en af tidens kendteste komponister. Han forener en glitrende overflade med filosofisk tankegods og stor dramatisk tæft. Han har dog også en sød tand og et barnligt gemyt og kan ikke sige nej til lettere opgaver. Hans kritikere er hurtigt ude med riven igen - har Korngold virkelig den tyngde man påstår? Flugten til Amerika På den anden side af Atlanten er europæiske indvandrere ved at opbygge Amerikas gigantiske underholdningsindustri. Mange af indvandrerne ankommer efterhånden ufrivilligt, skræmt væk af Hitler og nazismen. Det gælder bl.a. Tysklands største instruktør, Max Reinhardt der nu arbejder i Hollywood. Han sender i 1934 bud efter Korngold. Der er brug for den allerbedste musik til en ny filmatisering af Shakespeares En skærsommernatsdrøm. Pengene er store, og atmosfæren i Wien stærkt forværret under nazismen, så Korngold rejser med sin familie til Hollywood. Succesen bliver overvældende. Korngold skriver ligeså seriøst og brillant for amerikanske film som han gør når det gælder koncertmusik i Europa. Han behandler filmens personer som var de roller i en opera. Han bruger den største og mest overdådige orkesterbesætning som han behandler med genialitet. Hans melodier giver gåsehud. Alle andre filmkomponister er milevidt bagud i forhold til ham, så de har kun en ting at gøre: Efterligne Korngold. Lyden af Hollywoods filmmusik bliver slået fast i de år. Uvelkommen hjemme Korngold redder livet i USA og får succes. Alligevel ender hans liv som en tragedie. Efter krigen ønsker han at rejse hjem til Wien. Han stopper med filmmusikken og begynder igen at skrive værker der skal spilles i de store koncertsale i Europa. En violinkoncert, en symfoni, en cellokoncert og en orkesterserenade er i den pakke han tager med på tilbagerejsen til sit elskede Wien. Men wienerpublikummet får nærmest afsmag ved gensynet med Korngold i 1949. Han står for alt det der gik i ruiner: Den gamle, strålende verden, den fornemme kultur, det jødiske borgerskab. ”Hvornår rejser De igen?” spørger gamle bekendte ham ligefrem. Og Europas unge komponister har i mellemtiden lagt den senromantiske stil bag sig. Dens skønhed hører ikke hjemme i en sønderbombet verden, mener man. Korngolds drøm om at genfinde sin kultur og genoptage sin position er en fiasko. Han må vende tilbage til USA hvor han dør i 1957, bare 60 år gammel. Anden del af tragedien fulgte efter hans død: Hans klassiske kompositioner – over en kam – bliver nedladende bliver omtalt som ”filmmusik”. Og hans filmmusik bliver heller ikke taget alvorligt, netop fordi den ER filmmusik, en genre der udvandes kraftigt efter at Hollywoods gyldne år er forbi. Genoprejsning Først i 1980’erne begynder Korngolds genoprejsning. Verdens bedste orkestre opfører igen hans værker – paradoksalt spilles nu også hans filmmusik i koncertsalene! Den største cadeau kommer dog fra Hollywood hvor vor tids kendteste filmkomponist John Williams i alle sine film hylder Korngolds geni. Williams’ musik til film som Star Wars, Indiana Jones, Schindlers liste, Superman og Harry Potter er i Korngold-stil fra inderst til yderst. Den kan alligevel ikke forbedres. -------------------------------------------------------------------------------- KORNGOLD PÅ CD Det tyske pladeselskab CPO gjorde i 1980’erne en pionergerning ved at indspille samtlige Korngolds orkesterværker. Siden er fulgt cd’er med kammerværker og operaer. Orkester-cd’erne fås nu i en 4-cd boks til lav pris (CPO 6508461) I 1990’erne lavede også pladeselskabet Chandos en serie med orkesterværkerne (CHAN 10431-10434). BBC Filharmonikerne dirigeres af Mathias Bamert. Korngolds Violinkoncert blev skrevet til selveste Jascha Heifetz. Hans indspilning (RCA) er i en klasse for sig selv, men koncerten er også indspillet af bl.a. Itzhak Perlman (EMI) og Anne-Sophie Mutter (Deutsche Grammophon) og der er en på vej med Nikolaj Znaider. Korngolds fem operaer er alle indspillet. Die tote Stadt fås bl.a. med dirigenten Leif Segerstam (Naxos 8.660060-61) Et meget velspillet udvalg af Korngolds filmmusik fra bl.a. The Sea Hawk og Captain Blood er lavet af London Symfoniorkester og dirigenten André Previn der er en stor Korngold-beundrer (Deutsche Grammophon 471 347-2) Nogle af Korngolds filmpartiturer er efter omfattende arbejde blevet rekonstrueret og indspillet i deres helhed. Bl.a. musikken til The Sea Hawk der komplet varer en time og tre kvarter – det er et ordentligt trip! (Marco Polo 8.570110-11) Den svenske sangerinde Anne Sofie von Otter og hendes pianist Bengt Forsberg er Korngold-beundrere og har bl.a. lavet en dobbelt-cd med et udvalg af sange og kammerværker, ”Rendezvous with Korngold” (Deutsche Grammophon) Den bedste introduktion til Korngolds liv og musik er den engelske bog ”Erich Wolfgang Korngold” af Jessica Duchen (Phaidon Press, 1996) som er forholdsvis letlæst. Det Internationale Korngold Selskab har en nyttig og meget informativ hjemmeside: www.korngold-society.org |
Send en kommentar til denne artikel
Optakt forbeholder sig ret til at sortere i kommentarerne.