|
Komponisten Jexper Holmen fortæller om kunsten at skære i en tomat og brutalitet som frigørelsesproces.
Af Cecilie Fabricius Ifversen
Brutal,
rå og ekstremt dårlig. Flere har gennem tiden følt sig provokeret, og
meningerne har ofte været delte om komponisten Jexper Holmens musik.
Enkelte mener at det gør direkte ondt at lytte til hans musik som de
synes er både grim og primitiv, mens andre ser en modig, kompromisløs,
original komponist med et sjældent stort talent.
En modtagelse der muligvis ikke er så mærkelig fordi musikken nogle
gange excellerer i at være meget kraftig over meget lang tid,
demonstrativt forenklet og brutalt støjende. Men samtidig er det også
en musik der insisterende peger på en forbløffende nuance- og
detaljerigdom under den umiddelbart rå overflade.
I yderlighedernes grænseland
Spørger
man hovedpersonen selv, mener han at brutaliteten kan anskues som en
frigørelsesproces. ”Når man går over stregen, tilbyder man en mulighed
for at forholde sig til det der ligger på den anden side. Ved f.eks. at
lade musikken larme, eller ved at forenkle udtrykket, kan man få folk
til at lytte til detaljerne,” forklarer han.
Det der umiddelbart kan lyde som modsætningsfyldt i andre menneskers
ører, har Jexper Holmen med sin musik gjort til en gennemført metode.
Han sammenligner den selv med at bryde skindet på en tomat med en skarp
kniv. Skærer man forsigtigt, ødelægges tomaten, hvorimod man med et
målrettet brutalt hug kan bryde gennem tomatens skræl uden at beskadige
den. ”Det er en form for skånsom brutalitet. Nogle gange er det mere
skånsomt bare at få smidt tingene direkte i synet en gang for alle.”
Den næsten uhørlige nuance
Til
tider kræver musikken utrolig tålmodighed og åbenhed af sin lytter.
Andre gange går den direkte ind der hvor musik gør rigtig godt. Selvom
der kan synes milevidt mellem de mere afdæmpede, næsten meditative
værker fulde af skønhed og de voldsomme, insisterende larmende, er det
stadig fascinationen af forholdet mellem den umiddelbare overflade og
det der faktisk sker i musikken, samt ønsket om at give plads til
detaljen, der løber som en rød tråd gennem kompositionerne.
”Det at der ikke er alt for nem tilgang til hvad det er der sker i
musikken, er lige så vigtigt som at der rent faktisk sker noget.”
Jexper Holmen forklarer hvorledes han blandt andet i saxofonkvartetten
Swagger Midwinter (2007) ønskede at afindividualisere de enkelte
instrumenterne ved at tage udgangspunkt i en stor samlet klang.
”Det er en stor sovs af multiphonics hvor man tager et greb på
instrumentet der spalter tonen op i flere,” fortæller han. Ved at lade
instrumenterne skiftes til at fade ind og ud og spille tremolo har han
skabt en fornemmelse af fremdrift og dramatisk forløb der ganske
umærkeligt forandres. ”På overfladen er det meget homogent, men
nedenunder sker der noget. Små bitte udsving iscenesat som drama.”
Ofte er den måde han komponerer på både intuitiv og systematisk. Tit
er udgangspunktet en idé der udvikler sig i uforudsete retninger. Nogle
gange er det bare en lille bitte detalje der kommer til at tage al
opmærksomheden. ”Når jeg vil undersøge nogle muligheder, går jeg
systematisk til værks. Så opdager jeg noget jeg ellers ikke ville have
fundet. Jeg havde f.eks. en akkord; så gennemgik jeg systematisk alle
de intervaller der var i akkorden og så sorterede jeg alle dem fra jeg
ikke ville bruge,” forklarer Jexper Holmen.
Foruroligende tvetydig
Jexper
Holmens miniopera Berenice der er baseret på Edgar Allan Poes novelle
af samme navn, tager udgangspunkt i det forhold at man som læser aldrig
kan vide sig sikker på fortællerens pålidelighed. Historien om den
sindslidende fortællers monomane besættelse af kusinen Berenices tænder
dukker senere og langsomt op i løbet af fortællerens tågede beretning.
”Jeg er meget fascineret af den måde Edgar Allan Poe arbejder på. Måden
værket henvender sig på, har mere at gøre med indholdet end selve den
historie der bliver fortalt,” siger Jexper Holmen.
Operaens musik er et bevidst forsøg på at fokusere på det tvetydige
og uklare. ”Musikken er sløret, og man kan ikke høre hvad der bliver
sunget. Nogle steder er det nærmest demonstrativt langt. De mange
gentagelser stykket igennem hen mod slutningen hvor man måske egentlig
gerne ville være færdig, går fuldstændig amok. Det er alt sammen med
til at fortætte stemningen og skabe uvished. ”Efter mere end en time
hvor man kan høre at nu er det snart ved at være færdigt, når musikken
et fuldstændigt dødvande,” siger han og fortæller om hvorfor det var
vigtigt at gøre musikken så enkel.
”Jeg overvejede at lave musikken mere varieret på et tidspunkt, men
det er lidt ligesom det med at bruge en skarp kniv og hugge til. Man
gør det så udtalt og skærer så meget væk som muligt af uvedkommende
ting at der kun er det væsentlige tilbage,” slutter Jexper Holmen.
Night Pace:
MooseMatrix har indspillet værket Night Pace som er udgivet på cd i 2004.
På Jexper Holmens hjemmeside kan du se værkliste, anmeldelser (gode og dårlige) og små introduktioner til værkerne. www.jexperholmen.dk
Anmeldelser:
Om debutkoncerten i 2001
“Det
er hverken smukt, raffineret eller underholdende, hvilket næppe heller
er ambitionen.” (Jan Jacoby i Politiken d. 22/11-2001)
“Alt
ved manden er grimt, men når man lærer ham at kende, opstår der en
særegen grimhedens æstetik, som vender den grimme side indad og en ny
slags bevægende skønhed kommer til syne. (Anders Beyer i Information
november 2001)
“Men hans talent er så egenartet, så stort og
så originalt, at vi ikke har råd til at svigte det. Det forpligter
Jexper Holmen og alle os andre til at holde ud, selvom det kan være
svært at holde af”. (Jens Brincker i Berlingske Tidende november 2001)
Om Baleana Mysticetus:
“... der hersker generel enighed om, at stykket er ekstremt dårligt.”
(Storstrøms
Kammerensembles bestyrelse i et mødereferat, som åbenbart skulle hænge
fremme, mens komponisten var til prøve på sit nye stykke.)
OmTension III: DISEMBARRASS:
“Provoens
nye værk klinger i store træk som de gamle. Ikke særlig dygtigt. Ikke
særlig kønt. Men ret kraftigt. I ensemble POINGs hænder fandt det
alligevel noget, vi har brug for – en slags omvendt poesi, der ligesom
udstiller sin egen afmagt. Hvis Jesus Kristus havde slået lidt mere i
puderne hos sin terapeut, havde han næppe ladet sig pine. Men verden
var også blevet fattigere. Og når det gælder kunstnere som Holmen, er
dén problemstilling nærværende hver eneste dag.”
(Søren Hallundbæk Schauser i Berlingske Tidende oktober 2002)
Om Night Pace
“... en times lytteværdig, ligetil og tungt stemningsmættet musik.”
(Thomas Michelsen i Politiken 2/11-2005)
|
|
