Musik med personlighed

I 2008 fyldte Bent Sørensen 50 og Peter Bruun 40 år. Optakt mødte de to komponister til en samtale om personlighed, om at sætte toner på det uforklarlige og drømmen om det perfekte værk.

Af Cecilie Fabricius Ifversen

”Jeg tror det er den eneste faktor”. Svaret falder prompte på spørgsmålet om hvor meget komponistens personlighed spiller ind på musikken. Stående i strømpesokker fylder Bent Sørensen vand på kaffemaskinen i det åbne landkøkken i huset som han deler med konen og de to døtre. Ti huse. Det er alt hvad der ligger i Lammestrup city. En betegnelse Bent Sørensen lidt flot bruger om den lille klat af huse der putter sig mellem markerne i Borup på Midtsjælland hvor han er vokset op og aldrig rejst fra.

”Fortæl mig hvilke film du ser og hvilke bøger du læser, og jeg skal sige dig hvilken musik du skriver”. Som underviser i komposition på konservatoriet i København er det Bent Sørensens erfaring at der eksisterer en klar sammenhæng mellem de ting man læser, hører og oplever, og den musik man som komponist skriver.

Som gådefuld og uforklarlig kærlighed
Bent Sørensen understreger at det dog langt fra betyder at komponisten har en facitliste til hvad værket handler om. ”Magien eller gåden for hvad vi foretager os, er jo i virkeligheden altid tilstede. Det er noget dybt emotionelt som man på ingen måde kan gøre noget ved,” siger Bent Sørensen og holder en pause i talestrømmen.

Den yngre komponistkollega Peter Bruun har sat sig godt til rette i Bent Sørensens sofa i den tilstødende stue hvor der serveres nybrygget kaffe. Også han kan nikke genkendende til koblingen mellem personlighed og musik. For ham har engagementet som sanger og inspirationen fra rockmusikken haft betydning. Han mener dog samtidig at stil er noget man tillægger sig, og som har mindre at gøre med personlighed. Desuden peger han på at virkemidler kan være bundet til vane. ”Selvfølgelig opstår ens skaben af en indre trang, men lige så snart man sidder med det, så er der jo også altid et krav om at der skal laves noget. Man kan være påvirket af alt muligt, men man er samtidig også bundet af nogle tekniske ting, nogle greb man ved fungerer”.

Men Bent Sørensen har en indvending. Man kan holde meget af musik som er meget anderledes end den man som komponist skriver, men man kan ikke skrive den. ”I mange år ville jeg gerne skrive et værk der startede med en dyb voldsom akkord. Alle de orkesterværker jeg skrev i 90’erne, starter højt oppe og kommer ned. Så jeg tænkte, nu gør jeg det modsatte, og jeg har enormt mange skitser til sådan en begyndelse, men jeg kunne bare mærke hver gang at det simpelthen ikke fungerede”, fortæller Bent Sørensen.

Inspiration
Peter Bruun fortæller at inspirationskilder nogle gange først opdages længe efter at værket er skrevet. ”For et par år siden skrev jeg et stykke hvor det pludselig faldt mig ind da jeg lyttede til det, at det fuldstændig var en sang af Benjamin Britten som jeg havde sunget i et kor. Det er muligvis kun mig selv der kan høre det, men for mig er det så tydeligt. Har du nogen sinde oplevet det?” spørger Peter Bruun henvendt til Bent Sørensen som svarer benægtende. ”Jeg tror nok jeg har haft en fornemmelse af at en bestemt måde at bruge messing på, minder om Bruckner, men ikke bagefter”.

Bent Sørensen tilføjer at musik på den anden side altid har reminiscenser af anden musik i sig. ”Musik har masser af farver, men inden for hver lille ”sætning” er der så mange ting der minder om hinanden. Det er måske i virkeligheden musikkens magi at den altid minder os om noget,” funderer han.

Den hårfine grænse mellem plagiat og inspiration har fanget begges interesse, og der diskuteres lystigt.. ”Det er svært at vide om det bare opstår fordi man hører ufattelig meget som man bare lader sive igennem,” siger Peter Bruun.

Drømmen om det perfekte
”At turde være radikal og at tage chancer er noget af det vigtigste ved at være komponist.” Bent Sørensen lægger ikke skjul på at han mener at en total katastrofe er langt bedre end manglende mod. For ham gør det ikke noget at visionen om et stykke til tider har vist sig større end afkastet. Det er et vilkår man lever med. ”Det er drømmen der driver en. Man kan være helt høj af det. Nogle gange kan man tænke: når jeg aldrig har set noget lignende, er det så fordi der er en rigtig god grund, eller er det fordi jeg er genial? Så kan man gå rundt og tænke over det, og sådan er det med al kunst. Enten er det forfærdeligt, eller også er det fantastisk. Der er ikke noget imellem,” forklarer han. Bent Sørensen skynder sig at tilføje at det er følelsen der skal være til stede selv om virkeligheden nok oftere ligger et sted imellem.

Peter Bruun indrømmer at det godt kan krible lidt i fingrene når der er værker han havde tænkt anderledes. ”Jeg har nogle stykker som jeg har det blandet med, hvor jeg bare må sige: Jamen ok, det var det jeg lavede på det tidspunkt. Jeg kan konstatere at det bliver spillet, og så må jeg tage det til efterretning. Jeg gider ikke begynde at revidere det, for så er det ligesom om man fornægter det lidt. Og i virkeligheden er det for langt væk til at jeg kan begynde at revidere.” Bent Sørensen supplerer: ”De stykker man skrev som helt ung, bliver jo ikke bedre af at man som gammel mand begynder at rode i det. Det bliver bare værre, og man graver et større og større hul. Så ændrer man noget, og så forsvinder hele ideen bag.”

Skriver ikke til skuffen
Bent Sørensen og Peter Bruun er begge anerkendte og prisbelønnede komponister. Noget der langtfra har slået rod i den almindelige danskers bevidsthed. Der grines lidt da Bent Sørensen siger han er lykkelig for ikke at være kendt. ”At få rullet sit privatliv ud på diverse tabloidsider, er jo helt forfærdeligt. Men der er et generelt problem for det man i gamle dage kaldte finkulturen. Den har det dårligere her i Danmark end noget andet sted, og det er næsten politisk styret. Det synes jeg er ubehageligt.”

Peter Bruun nikker. Drømmen om berømmelse er heller ikke nogen drivkraft for ham. ”Men selvfølgelig er man optaget af om der er nogen der kommer til koncerterne, og nogen der interesserer sig for det man laver,” tilføjer han. ”Det er jo det samme hvis man går i en gade hvor der ligger fem restauranter, og på de tre første er der stuvende fuldt. Så kommer man til den fjerde, og der er ikke et øje. Hvor går man så hen? Man går tilbage og ser om man ikke kan klemme sig ind. Det er jo næsten pinligt at gå ind et sted hvor der ikke er nogen, og sådan har det jo været med ny musik. Der tror jeg at den nye generation af komponister og den nye generation af lyttere ikke har de samme fordomme. Hvis det ikke siger dem noget, så går de bare. Der er det selvfølgelig sjovest at være en af dem som folk ikke går fra,” forklarer Bent Sørensen.

Tiderne er heldigvis under forandring, og den ny musik er ved at finde nye veje. Både på spillestederne og musikalsk. ”Der er hverken gammel eller ny musik, kun god musik,” siger Bent Sørensen. Specielt ser han det med den helt unge generation af komponister. ”Jeg tror simpelthen musikken smelter sammen til bare at være musik, og det tror jeg egentlig den har længtes efter siden den første tone”.

Udenfor er solens stråler ved at blive lange. Skæve betragtninger og sjove kommentarer hældes nu skødesløst ud af ærmet. Bent Sørensen driller Peter Bruun med hans Facebook-afhængighed, og Anders Mattesen får også lige en kommentar med på vejen inden vi alle sammen siger farvel til Bent Sørensen - og Lammestrup city.

Ensemble Midtvest fejrede Bent Sørensen og Peter Bruun ved fem koncerter. Først i Birkerød og sidenhen med fire koncerter i Tyskland.

Bent Sørensen (f. 1958)
Bent Sørensens særkende er et fornemt øre for klanglig variation. Musikken har med sin uhåndgribelige gådefuldhed en særlig evne til at sætte gang i lytterens fantasi. Ud over en række strygekvartetter tæller værklisten en lang række af orkesterværker, værker for kor og mindre besætninger samt en enkelt opera: Under Himlen, som opførtes på det kongelige teater i 2004, blev til i tæt samarbejde med dramatikeren Peter Asmussen. Som et af de nyere skud på stammen af værker kan nævnes et værk for grønsagsensemble til Spor-festivalen 2008. Nordisk Råds musikpris 1996 og Edition Wilhelm Hansens Komponist pris er blandt de priser som Bent Sørensen er blevet hædret med.

Peter Bruun (f.1968)
Peter Bruuns musik er kendetegnet af en stor variationsrigdom hvor forskellige udtryksformer afprøves og blandes. Musikken trækker på så forskelligartede inspirationskilder som Benjamin Britten, Louis Andriessen, Bee Gees og Johnson and the Johnsons. Specielt vokalmusikken ligger Peter Bruuns hjerte nær. Det er blevet til en række værker for kor samt flere musikteaterstykker. Kompositionerne bliver ofte til i tæt samarbejde med musikere, sangere. Musikteaterstykket Miki Alone fra 2002, der blev til i samarbejde med Ursula Andkjær Olsen, modtager Nordisk Råds Musikpris sidst i denne måned.