Jens
Laigaard sammenligner Goldbergvariationerne med et værk af den
hollandske grafiske kunstner Maurits Cornelis Escher (1898-1972). Man
aner en grundplan, opdager en symmetri der pludselig brydes for at føre
ud i nye symmetrier og sammenhænge. Escher arbejdede med såkaldte
umulige strukturer, symmetri og metamorfoser (forvandling, omdannelse
og omformning).
Det er som et mønster
der gentager sig og alligevel forandrer sig. Det er svært at blive helt
færdig med et af verdens mest indspillede værker, Bachs
Goldbergvariationer.
Af Jens Laigaard
Alle kalder dem
Goldbergvariationerne, men det hedder de egentlig ikke. Da Bach lod
værket trykke i 1742, var det med titlen Klaverøvelse, bestående af en
arie med forskellige variationer, for cembalo med to manualer.
Den søvnløse greve
Den
populære titel stammer fra den første biografi om Bach, skrevet af
musikhistorikeren J.N. Forkel. Her står at værket blev bestilt af den
russiske gesandt ved hoffet i Dresden, grev Hermann von Keyserlingk.
Greven led af søvnløshed og ville gerne have noget behagelig musik som
hans cembalist Johann Gottlieb Goldberg kunne spille for ham i de lange
nætter. Bach leverede sine variationer, og greven blev begejstret og
ville høre stykkerne om og om igen. Det manglede også bare. Der er tale
om et hovedværk, ikke blot i Bachs produktion, men i musikhistorien i
det hele taget.
Men måske har greven og Goldberg slet ikke noget med sagen at gøre.
I dag mener eksperterne at historien sandsynligvis er opdigtet. Den er
ikke omtalt noget andet sted end i Forkels biografi som blev udgivet
mere end halvtreds år efter Bachs død. Og da variationerne blev
skrevet, var Goldberg en dreng på fjorten som næppe kunne have tumlet
det lange og vanskelige værk. Endvidere: Når en komponist dengang
afleverede et bestillingsarbejde til en højtstående person, plejede der
at være trykt en tilegnelse på titelsiden - men det er der ikke på
Bachs Klaverøvelse. Og endelig, hvis vi skal helt ned på jorden:
musikken kan bestemt ikke siges at være søvndyssende.
Den dygtige elev
Tilhængere
af Goldberg-historien anfører at Forkels bog bygger på lange samtaler
med Bachs søn Carl Philipp Emanuel og derfor har en høj grad af
troværdighed. De påpeger også at Goldberg var en virtuos der som barn
blev undervist på cembalo og orgel af ingen andre end Bach selv - og
mesteren betegnede Goldberg som en af sine bedste elever. Så drengen
kunne måske alligevel have tacklet de svære variationer.
De lærde strides, og sandheden kommer nok aldrig for dagen. Titlen
Goldbergvariationerne har nu været i brug så længe at den vil blive
stående uanset hvad der sker. Det er da også lige meget hvad man kalder
musikken. Bare man hører den. Goldbergvariationerne skal høres mindst
én gang i livet. Enten i mindre bidder - eller ud i et, oplevet som den
store sammenhæng de er.
Grundrids af et mønster
At
værket gør et mægtigt indtryk, skyldes ikke kun dets længde, men også
den umådelige rigdom af stemninger det byder på. Kompositionsteknisk er
Goldbergvariationerne et stykke håndværk der både er overlegent og
gådefuldt. Man aner en grundplan, opdager en symmetri der pludselig
brydes for at føre ud i nye symmetrier og sammenhænge. Som en fraktal
eller et billede af Escher. Her skal vi kun se på det helt overordnede.
Goldbergvariationerne består af 32 stykker. Først kommer arien, dernæst
30 variationer, og til slut gentages arien.
Arien har en smuk, eftertænksom og tøvende melodi som man altid
genkender blot man har hørt den en enkelt gang. Men allerede ved den
første variation begynder det at blive abstrakt, for melodien hører man
ikke mere til. De efterfølgende 30 stykker er ikke variationer over
ariens melodi, men derimod over dens basgang - otte toner som bliver
vendt og drejet og forvandlet.
Variationer
Variationerne
kan deles op i 10 sæt à tre stykker hvor hver tredje variation er en
kanon. Mønsteret holder dog ikke helt, for det sidste sæt (28-30)
slutter ikke med en kanon. Bortset fra det kan man sige at kanonerne
udgør værkets rygrad. De udvikler sig systematisk således at første
kanon besvares unisont, anden kanon besvares en sekund over, tredje en
terts over og så videre indtil variation 27, den niende og sidste kanon
som besvares en none over.
Hvor den tiende kanon egentlig burde have været, i variation 30, har
Bach i stedet sat en såkaldt quodlibet som fletter ariens basgang
sammen med to af tidens lystige melodier. Den slags spøgefuldheder var
Bach dreven i, for ved sammenkomster i hans musikalske familie morede
man sig ofte med at synge populære sange, undertiden sjofle, oven i
hinanden på en gang, improviseret her og nu.
Uendelighedsperspektiv
Omkring
værkets midte ligger en indre cyklus som indledes af fugaen i variation
10 og afsluttes af fugaen i variation 22, og hvor variation 16 med den
franske ouverture står som midtpunktet. Uden om denne cyklus ligger en
større, nemlig hele værket der slutter hvor det begyndte - med arien.
Måske har Bach tænkt sig at vise et kredsløb, et
uendelighedsperspektiv. I sit eget eksemplar af Goldbergvariationerne
har Bach på den sidste side tilføjet endnu 14 kanoner over basgangen,
og nederst på siden står det ene ord: "Etc." Måske for at antyde at
serien kunne fortsætte i al evighed.
Vi har kun kradset i værkets overflade. Eksperter og fantaster har
gravet dybere på jagt efter den "endelige sandhed" om
Goldbergvariationerne og analyseret værket ud fra numerologi, astrologi
og endog retorik. Der er skrevet adskillige bøger om dette ene værk.
Man behøver ikke være intellektuel for at nyde
Goldbergvariationerne. Det er nok at lægge en cd i afspilleren, læne
sig tilbage og lade Bach - og solisten - om resten.
Mischa Maisky og Goldberg
Bachs
Goldbergvariationer hører til de mest indspillede klassiske værker
overhovedet, med mange forskellige besætninger. Denne måned spiller den
verdenskendte cellist Mischa Maisky Goldbergvariationer for strygetrio
i Dronningesalen i København sammen med Julian Rachlin, violin og
Lawrence Power, bratsch. Koncerten der er med Sjællands
Symfoniorkester, byder desuden på værker af Mozart, Hindemith og Haydn.
Læs mere på www.symfonien.dk
Sjællands symfoniorkester og Mischa Maisky, cello
Dronningesalen, Det Kgl. Bibliotek
København, fredag den 4. april, kl. 18.30
Læs mere, lyt mere
Denne
artikel er et uddrag fra musikbibliotek.dk. Der kan du læse hele
historien og bl.a. se en liste over anbefalelsesværdige indspilninger
af Goldbergvariationerne, også helt nye bud med jazzbesætning. Fra www.musikbibliotek.dk/19092 kan du direkte bestille musikken på dit lokale bibliotek.
|
|