Nyt liv til vores musikalske kulturarv
|
27-04-11 Den danske musikhistorie fra senmiddelalder til moderne tid står trygt og godt i arkivkasser sirligt placeret på hylderne i Det Kongelige Bibliotek. Her bliver der passet godt på de gamle papirer; men Dansk Center for Musikudgivelse har en vision om at gøre manuskripterne mere tilgængelige med moderne nodetryk og digitalisering. Allerhelst så de noderne og deres bagvedliggende historie smelte sammen i et klik. Af Marianne Ryde For nogle år siden udkom Carl Nielsen Udgaven som kulminationen på 15 års intensivt musikfilologisk arbejde. Musikforskere havde gennemgået alle Carl Nielsens manuskripter, sammenlignet forskelige kilder og gjort hans samlede produktion tilgængelig i en trykt version så tæt på den autentiske som muligt. Carl Nielsen er jo et nationalt klenodie som også nyder respekt i udlandet, og det var netop en udenlandsk opførelse af operaen Maskarade der satte gang i det store arbejde med at nyudgive hans musik. Musikerne var simpelthen ikke tilfredse med de håndskrevne noder og tilhørende gnidrede rettelser og uklarheder. Men der er andre danske komponister som fortjener at få nyt liv i det 21. århundrede; og Danmark er faktisk bagud i forhold til for eksempel Tyskland og England hvad angår samlede og kommenterede udgaver af komponisternes værker. Kulturministeriet er enig og ønsker at videreføre den ekspertise der blev bygget op med Carl Nielsen Udgaven. Derfor besluttede de i 2009 at bevillige penge til et Dansk Center for Musikudgivelse som foreløbig beskæftiger forskningsprofessor Niels Krabbe, der også ledede arbejdet med Carl Nielsen Udgaven, og fire medarbejdere mere de næste fem år. Professoratet er dog betalt af en privat fond. Nielsen, Scheibe, Klenau, Heise, Hartmann og mange flere En komponist hvis død egentlig ikke ligger helt langt nok væk til at centeret kan gå i gang med hans værker, er Paul von Klenau (1883-1946). Klenaus musik var præget af hans tyske rødder og orientering mod komponister som Bruckner, Strauss og Schönberg. Han havde base i Tyskland samtidig med at han bestred et hverv som dirigent i Dansk Filharmonisk Selskab, og han blev dernede helt til kort før udbruddet af Anden Verdenskrig. Det havde danskerne svært ved at acceptere, derfor blev hans musik ganske enkelt glemt og endte i poser under sofaer og senge hos hans barnebarn i Wien hvor de lå lige indtil Niels Krabbe kom på sporet af dem i 2005. ”Det Kongelige Bibliotek købte hele samlingen hjem og fik lov at gå om bord i en masse spændende og ukendt musik fra en af de eneste ekspressionistiske komponister i Danmark. Der er for eksempel en 9. symfoni i syv satser for kor, soli og orkester som varer hele fem kvarter. Den har aldrig været opført, men jeg har fået Michael Schønwandt til at se nærmere på den, og efter hans mening kan den sagtens fortjene at komme på DR SymfoniOrkestrets repertoire,” fortæller Niels Krabbe. Dansk opera til udlandet ”Peter Heises tragiske musikdrama Drot og Marsk om de historiske begivenheder der førte til mordet på Erik Glipping i 1286, er en fantastisk historie om jalousi, drab, krig og kærlighed; en fin opera der sagtens kan appellere til et internationalt operapublikum,” siger Niels Krabbe og fortsætter: ”Vi er i gang med en ny national udgave som blandt andet beriges med en ord til ord-oversættelse. Der er efterhånden tradition for at synge på originalsproget, men det kan være værdifuldt for ikke dansktalende sangere at vide præcis hvad hvert enkelt ord betyder.” Drot og Marsk er altså på vej; men efter den venter andre danske operaer, blandt andet C.F.E. Hornemans fine, men miskendte Aladdin og Friedrich Ludwig Æmilius Kunzens Erik Ejegod. ”Vi drømmer selvfølgelig om at få penge til endnu en femårsperiode,” siger Niels Krabbe der dog ikke selv stiller op til endnu et professorat. Nye muligheder i digitaliseringen ”Indtil videre sætter vi selv noderne på gammeldags vis; men vi arbejder samtidig på at udvikle nye digitale metoder inden for et internationalt samarbejde kaldet Music Encoding Initiative. Tanken er at arbejde hen mod en ægte digitalisering hvor man opmærker partiturer takt for takt og node for node. På den måde vil det blive muligt at søge på melodiske vendinger, intervalspring og andre musikalske parametre ligesom man i tekster kan søge på bogstaver og ord, og samtidig vil man kunne klikke sig frem til alle kilder og noter bag hver enkelt takt,” fortæller Niels Krabbe. ”Det vil give musikerne direkte adgang til komponistens værksted, og samtidig er det vejen frem mod den digitale nodepult som kan befri musikerne for problemet med at vende blad, og samtidig skabe mange muligheder for fælles noter om strøg, fraseringer dynamik og tempo.” I starten af 2011 udgav Dansk Center for Musikudgivelse J.P.E. Hartmanns klaverværker, det vil sige samtlige klaversonater og klaverstykkerne opus 74. Blandt dem finder man en sonate i g-mol som aldrig før er trykt. I noterne til den nye udgave kan man blandt andet læse at værket formentlig blev påbegyndt i 1851 og først fuldført efter en række dramatiske begivenheder i Hartmanns familie: Hans hustru døde efter fødslen af en dødfødt datter, og hans yngste datter døde samme dag som hustruen blev begravet. Af et brev fra Hartmann til digteren B.S. Ingemann fornemmer man at arbejdet med sonaten kan have haft en nærmest terapeutisk funktion. Han opgav imidlertid af en eller anden grund at udgive den, men genbrugte senere uddrag af første og sidste sats. Vi har fået pianisten Henrik Metz til at spille de to midterste satser, Sang uden Ord og Gamle Minder. Hele hæftet kan downloades her
|
Niels Krabbe:”Vel er det nørdet, men det er da sjovt at finde rigtig fin musik som aldrig har været spillet, for eksempel Paul von Klenaus 9. symfoni i 7 satser for kor, soli og orkester. Fem kvarters ekspressiv og storladen musik som nu måske kan få en renæssance.”
Henrik Metz spiller Sang uden Ord fra J.P.E. Hartmanns sonate i g-mol.
Dansk Center for Musikudgivelse
Originaludgaver
|
Send en kommentar til denne artikel
Optakt forbeholder sig ret til at sortere i kommentarerne.