Peter Ryom har gjort det igen

Vivaldi-elskere støder hele tiden på hans navn, den danske forsker der nu har katalogiseret hele Vivaldis værk.

Af Claus Johansen

Da Peter Ryom udgav sin første Vivaldi-fortegnelse i 1974, skrev han en kærlig tilegnelse til sin kone. I 2007 har han 70 år gammel udsendt en stærkt udvidet fortegnelse over den italienske barokmesters værker. Også denne gang indleder han ridderligt med en tilegnelse til sin kære kone. Men der er gået 33 år. Konen er en anden, og det er fortegnelsen også. Spørgsmålet er, om Peter Ryom stadig er den samme. Det ser sådan ud - og det var ment som en kompliment.

Internationale enheder
Peter Ryom er ikke den første som har forsøgt at få styr på Vivaldis efterladte musik. Men han er den eneste som har gjort arbejdet så grundigt og systematisk at hans numre helt naturligt er blevet internationale enheder. Bogstaverne RV siger med det samme fagfolk at her er tale om et værk der enten er komponeret af Vivaldi eller tilskrevet Vivaldi, og under alle omstændigheder registreret af Ryom (som klogt også har medtaget de tvivlsomme sager i sit katalog - hvem ved om vi får brug for dem senere?). Ud af det nummer som følger efter de to bogstaver RV, kan man med hans fortegnelse i hånden i øvrigt aflæse en del, f.eks. om besætning og toneart.

Komponist og violinvirtuos
Antonio Vivaldi (1678-1741) var en gejstligt uddannet farverig person der brugte det meste af sit liv på at komponere og spille musik. Han forsynede italienske operahuse med pragtfulde forestillinger til karnevalssæsonen. Han skrev dyb og gribende katolsk vokalmusik til kirkerne i den venezianske republik som dengang dækkede et pænt stort norditaliensk landområde. Han leverede følsomme kantater og dertil bunker af vilde og blide sonater og koncerter for næsten alle 1700-tallets instrumenter. Han optrådte selv som violinvirtuos og underviste i Venedigs centrum på en musikskole for unge piger. Til dem og deres lærere skrev han mange hundrede værker i alle sværhedsgrader. Han udgav musik til amatørmusikere og skrev bestillingsværker til de professionelle. Han leverede musik til konger og fyrster i mange europæiske lande. Men hans stil var allerede gået af mode da han døde nærmest i glemsel, og der var ingen som tænkte på at bevare det kolossale værk samlet.

Genopdaget
Vivaldi røg aldrig helt ud af musikhistorien, hans musik blev bare ikke opført. Vi skal faktisk helt frem til tiden mellem første og anden verdenskrig før forskerne begyndte at samle de gamle noder ind fra alverdens privatsamlinger og biblioteker. Det var et detektivarbejde uden lige, og det er ikke færdigt endnu. Det store Vivaldi-boom kom da pladeselskaberne opdagede at De fire Årstider mm. i den grad talte til et moderne publikum. Hans musik viste sig at fungere både som underholdning og til fordybelse. Rytme, energi, gode melodier, teknisk overskud, seriøsitet og folkelighed på en gang, og dertil et italiensk temperament man ikke finder hos andre. Det er gået fremad for den venezianske komponist, men det er gået langsomt. Først i de senere år er Vivaldis pragtfulde kirkemusik blevet indspillet. Mange operaer venter stadig. Vi kender kun en brøkdel af instrumentalkoncerterne (manden skrev hele 38 koncerter for fagot og orkester!) og et blik i den nye fortegnelse er nok til at fortælle os at selv den der tror han kender en del til Vivaldi, kun kender en brøkdel. I Peter Ryoms nye værk finder man fra RV 751 og fremad en forbløffende liste over de mere end 60 værker som er dukket op siden Ryoms første fortegnelse.

Den nye bog er ikke for enhver, så er det sagt. Men den er et uvurderligt katalog for forskere, bibliotekarer, særligt interesserede musikere, koncertarrangører og entusiaster. Med den i hånden får man oplysninger om værkerne, herunder om moderne udgaver, og en del informationer om hvor manuskripterne gemmer sig. Nyt i forhold til tidligere Ryom-fortegnelser er at vi nu langt om længe har fået operaer, kantater og kirkemusik med. Hver eneste lille arie er registreret. Begyndelsestakter (incipit) er noteret så identifikationen er på plads, og man lige får en anelse om hvad der venter. Man kan meget på en computer, men at en enkelt (ældre) mand har kunnet skrive alle de noder og registrere al denne musik, går over min forstand. Nu er det hele lagt til rette, så venter vi bare på at nogle modige koncertarrangører tør bruge materialet. Det ser ikke kedeligt ud.

Dødseriøs systematiker
At Peter Ryom kan være en glimrende folkelig formidler, ved enhver som har hørt hans radioudsendelser og foredrag der i øvrigt kan handle om meget andet end musik. Men han er først og fremmest en dødseriøs systematiker. Han sidder i den ene ende af en fødekæde som ender i koncertsale og pladestudier og i sidste led hjemme hos folk der kan lide at spille eller lytte til musik. Hvis han laver fejl i sin forskning, forplanter fejlene sig videre ud gennem cd-covers, radiopræsentationer, koncertprogrammer og populærformidling - i sidste ende til os alle. Det ved han godt, og han hader unøjagtigheder og lette løsninger. Orden i tingene, disciplin, systematik og en flid uden lige har altid været hans kendetegn. Manden har garanteret siddet med alle de originale Vivaldi-manuskripter i hånden (eller til nød med en mikrofilm), og det kan mærkes.

Peter Ryom skriver intet han ikke kan stå videnskabeligt inde for, og han laver så godt som ingen fejl. I Danmark kalder vi elskværdigt den slags mennesker pedanter, nørder eller selvbestaltede eksperter. I andre lande bliver de kaldt intellektuelle. Ryom er en gammeldags intellektuel. Han har gået i skole i Frankrig og har beholdt den franske begejstring for klare definitioner og entydig systematik. Havde han levet for 500 år siden, ville han sikkert være endt som leder af et større klosterbibliotek. Her hos os kunne man trods hans doktorgrad og forskning i verdensklasse ikke drømme om at tilbyde ham det professorat han var selvskrevet til. Nu er det for sent, men det gør ikke så meget. Med sin nyeste fortegnelse har han sat et monument over både sig selv og Vivaldi.

Peter Ryom: Antonio Vivaldi. Thematisch-systematisches Verzeichnis seiner Werke: Breitkopf & Härtel 2007. Pris 98 Euro.