Gyserkoncert med et uventet twist

11-11-11

For nogle år siden fusionerede Det Fynske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium med Skuespillerskolen ved Odense Teater. Det har åbnet for en ny type koncerter hvor musiker- og skuespilstuderende samarbejder om at give publikum en oplevelse ud over det sædvanlige. Første forsøg med genren faldt sammen med halloween – men gyset kom fra en helt uventet kant …

Af Camilla Thorup Christoffersen

Mette Maria Øyen forventede nøjagtig, hvad der var blevet annonceret, da hun trådte ind i Musikbiblioteket i Odense onsdag den 26. oktober, nemlig en gyserkoncert af eleverne på performerlinjen på Syddansk Musikkonservatorium. På en hjemmeside for begivenheder i Odense havde man forinden kunnet læse, at der i anledning af Halloween ville være musik og uhyggelige visuelle effekter for dem, der altså turde møde op.

Men til Mette Maria Øyens overraskelse var der hverken uhyggelig udsmykning, uhyggelig musik eller uhyggelige udklædninger at spore på Musikbiblioteket denne eftermiddag. Lettere nysgerrig satte hun sig derfor til rette, uvidende om den meget anderledes musikoplevelse, der ventede hende. En oplevelse, der dels skulle give den fremførte musik en ny dimension, og som dels skulle vække vrede og rykke ved hendes blufærdighedsgrænse.

Krummede tæer
Op på scenen trådte en mand, der præsenterede sig selv som terapeut under uddannelse og fortalte, at han under dagens koncert ville føre de cirka 60 fremmødte tilhørere gennem nogle forskellige terapeutiske forløb til musik af blandt andre John Adams, Philip Glass og Gustav Mahler.

Hvad publikum ikke vidste, var, at denne terapeut i virkeligheden hed Magnus Bruun og gik på Skuespillerskolen. Blandt publikum sad endvidere to af hans medstuderende, der i løbet af koncerten ville blive hevet op på scenen til forskellige terapiforløb. Den ene skulle foran publikum nærmest bryde sammen, når han til musikken forklarede, hvordan hans mor var død for nylig, mens terapeuten, Magnus Bruun, uden situationsfornemmelse skulle stille alle de spørgsmål, man normalt ikke stiller.

”Det var lige, så man sad og krummede tæer ved de her spørgsmål. Vi kiggede væk og tænkte, at det her ikke kunne passe. Skulle han virkelig forestille at være en terapeut? Og burde han så ikke kende grænserne? Jeg blev vildt provokeret,” var Mette Maria Øyens reaktion på det, der skete på scenen.

Sprød hinde mellem sal og scene
Konceptet med et samarbejde mellem musikerne og skuespillerne på Syddansk Musikkonservatorium til sådan en koncert var nyt og specielt udviklet under forberedelserne til netop denne koncert. Og Magnus Bruun, der i rollen som terapeuten fra Aalborg fik folk til at rykke uroligt i sæderne, fornemmede fra scenen udmærket reaktionerne blandt publikum.

”Jeg kunne mærke, at der var en alvorlig stemning. Folk kunne ikke tro, hvad der skete, men samtidig var det lidt som ved et trafikuheld, hvor man ikke vil gøre noget, men man er alligevel nysgerrig efter at se, hvad der sker,” sagde han.

Det samme indtryk fik koncertens instruktør, Bent Nørgaard, der underviser på performerlinjen på konservatoriet. Han var i samarbejde med de studerende og koncertens medproducent Ronni Kot Wenzell kommet på denne idé, hvor gyset var mindre indlysende end ved en mere traditionel gyserkoncert, og resultatet var han ovenud tilfreds med.

”Terapisessionerne skabte et nærvær, de fungerede virkelig. Jeg har aldrig før oplevet så sprød og tynd en hinde mellem sal og scene,” sagde han begejstret om samarbejdet mellem de to linjer.

”Tværæstetiske kunstproduktioner sker ofte på bekostning af den ene kunstart, der må glide lidt i baggrunden, men i det her tilfælde virkede det gensidigt berigende for musikere og skuespillere og viste virkelig stort potentiale for den her slags samarbejde fremover,” sagde han og vurderede, at de to kunstarter gav hinanden en ekstra dimension i samspillet.

Provokation og genialitet
Mette Maria Øyen havde aldrig undervejs i koncerten tænkt tanken, at der kunne være skuespillere involveret. Det, der foregik på scenen, virkede så troværdigt og voldsomt, at da hun blev gjort opmærksom på, at det var fup, blev hun målløs og lidt vred.

”På Café Biografen bagefter var jeg stadig irriteret, men jo mere jeg tænkte over det, jo mere genialt blev det. Det var vildt fedt, syntes jeg, da jeg først var kommet mig over provokationen. Det var god musik, men skuespillet oveni gav en oplevelse ud over musik, så jeg synes, det var en god måde at blande tingene på,” fortæller hun.

Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

Kommentar fra den musikalske leder
For den musikalske side af gyserkoncerten stod Ronni Kot Wenzell. Både han og de studerende var begejstrede for samarbejdet, fortæller han:

”Det var godt for dem at komme så tæt på hinandens faglighed. De beundrede hinandens indsats og syntes det gav virkelig meget at samarbejde på denne måde.

Vi startede med at brainstorme om temaet ’gys’, og jeg bad dem om at komme med forslag til gysermusik. Derefter fordelte jeg de musikalske roller, og skuespillerne lavede en dramaturgi.

En koncert kan ses som et kunstværk i sig selv, det er mere end summen af de enkelte stykker. Derfor er det så spændende at skabe en koncert i samarbejde med skuespillere.

Det lader til at de studerende har fået ”blod på tanden”, så det er ikke sidste gang vi laver sådan noget, og de vil sikkert også bringe ideen om anderledes koncertformer med ud i deres kommende liv som musikere."