Manglende kvalifikationer

"Et samarbejde mellem konservatoriet og seminarierne ligger lige til højrebenet!" Undervisningsminister Bertel Haarder var en af hovedtalerne i en debat om fremtidens musikundervisning i folkeskolen. Hvordan spiller skole og musikliv bedst sammen?

Af Birgitte Antonius

"Den danske sang er vigtig. Også i forhold til pædagog-sange. Dem kan man ikke huske 5 minutter efter. Sangen skal tilbage med ny, frisk energi!" Undervisningsminister Bertel Haarder er gået på talerstolen med sit indlæg til musikformidlingskonference på Kulturskolerne i Gentofte. Foran ham sidder en blandet skare af musikere, musikpædagoger, forskere, musikformidlere og skolelærere.

"Man kan indføre musik i andre fag," fortsætter Bertel Haarder. "Det kan f.eks. være i idræt, kristendom og dansk. Eller musicals og morgensang." Sangen ligger i det hele taget undervisningsministeren stærkt på sinde. Han henviser til et råd der for et par år siden blev nedsat af bl.a. Undervisningsministeriet. Det anbefalede en styrkelse af den danske sang i folkeskolen. Og samtidig anbefalede det at konservatorieuddannede musikere kunne undervise i folkeskolen.

Ikke alle oplever den ministerielle interesse for musikken. En af arrangørerne af konferencen, professor i musikformidling Mogens Christensen fra VMK, konservatoriet for musik og formidling i Esbjerg, har begrundet konferencen således: "Musikken er ved at blive glemt. Kultur er ikke på dagsordenen ved folketingsvalg. DR har sparet orienteringen om musiklivet væk. Musikundervisning i folkeskole, gymnasier og seminarier er dybt nedprioriteret. Kan det professionelle musikliv (konservatorier, orkestre, koncertudbydere) gøre noget for at rette op på dette? Konferencen var primært lagt til rette med ønsket om dialog for at nærme sig nogle bud om eventuelt samarbejde."

Vi er alle barberer, sangere og kunstnere
Professor i organisations- og ledelsesteori ved Århus Universitet Steen Hildebrandt er Haarders duellant på talerstolen. Han kommer med et andet bud på hvad meningen med musikfaget er:
"Danmark er i en form for luksus-revolution. Vi er alle barberer, sangere og kunstnere og bidrager alle til samfundet med personlighed. I dag skal samfundet leve af kreativitet og den kunstneriske, personlige udvikling. Skolen har lidt for meget klassisk science i stedet for kunst og kreativitet. Børn står over for pres og kompleksitet i fremtiden. Derfor mere energi i den personlige udvikling! Børnene skal lære at blive selvbevidste, sociale, kreative og have respekt for musik," fortsætter Hildebrandt. Og slutter af med at give PISA-undersøgelserne et ord med på vejen: "Man får det man måler. Men man kan vel måle på andre måder. Stol ikke på en statistik du ikke selv har været med til at forvanske! PISA er kun en måling på det intellektuelle".

Kvalitet og kreativitet
Nu skal de to hovedtalere debattere. De sætter sig afslappede ned på to stole og er i øjenhøjde med tilhørerne. De fremmødte er alle interesserede i at høre hvordan man kan formidle kvalitetsmusikken til børn i fremtiden. Ordstyrer Per Wium lægger ud med at spørge om der er noget musik som er mere vigtigt end andet?

Hildebrandt er hurtig til at svare: "Det tror jeg der er, nemlig kvalitetsmusik. Overalt hvor der arbejdes med kunst, skal der være kvalitet. I faglige mennesker må så definere hvad kvalitet er."
Bertel Haarder læner sig frem i stolen og kigger direkte ud mod tilhørerne. Han holder stadig fast i at det er vigtigt at lære danske sange. Og understreger at en sang ikke nødvendigvis er god bare fordi den er gammel. Men fortsætter: "Det der giver højskolesangbogen dens særlige kvalitet, er at sangene har vandret i generationer." Hildebrandt bryder ind. Det er efter hans mening ikke bare vigtigt at synge. "Det handler i lige så høj grad om evnen til at lytte og formidle og fokusere på andre intelligenser end den intellektuelle."

Mogens Christensen fra VMK er enig med Hildebrandt. Musikfaget kan lære børnene mange sociale færdigheder. Men han kunne samtidig godt tænke sig at få begrebet kreativitet sat på skoleskemaet. "Ikke den klassiske kreativitet som kunstnerne bruger. Nej, den generelle kreativitet - altså evnen til at løse problemer der ingen standardløsninger har," forklarer Mogens Christensen.

Hvis bare de kan deres fag
Debatten fortsætter. Emnet er nu drejet ind på det som optager forsamlingen mest. Skal konservatorieuddannede til at undervise i folkeskolen?

"Jeg kender en skole hvor en komponist er musiklærer. Hun er ikke læreruddannet, men en fabelagtig pianist. Jeg er fløjtende og trekvart ligeglad med om hun er læreruddannet eller ej. Hun kan få musikken til at leve. Glem alt det andet. Hvis bare de kan deres fag!" Bertel Haarder er næsten ved at rejse sig op af stolen og gestikulerer ivrigt med armene. "Vi har lavet hindringer for at dygtige musikere kan have med børn at gøre. Blot fordi vi bøjer os for det der organisationsstivhed!" siger han.

Professor i musikpædagogik, Inge Marstal fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium rejser sig for at komme med et forslag. "Kunne man lave en fælles uddannelse mellem Kultur- og Undervisningsministeriet?"
"Det er det bedste jeg længe har hørt!" svarer Bertel Haarder. Et samarbejde mellem konservatorierne og læreruddannelserne vil ifølge ham ligge lige til højrebenet.
I frokostpausen uddyber Inge Marstal sit forslag over for Optakt. Hun forudser at vi kommer til at mangle musiklærere i fremtiden. Det skal gøres mere attraktivt at være musiklærer. "Jeg foreslår en helt ny undervisningsmodel. Konservatorierne er stærke på den faglige side, og seminarierne er stærke på den pædagogiske side. Det kunne være en mulighed at skabe en uddannelse i fællesskab," siger Inge Marstal og uddyber: "En god lærer kan f.eks. undervise en gruppe og samarbejde med forældre og kolleger. Men det håndværksmæssige, at kunne arrangere for 24 børn i en klasse og være god til klaver, det kræver mere faglig kunnen og musikalsk overskud." Hun håber at en sådan uddannelse kan fange musikinteresserede unge mennesker. Og der kunne sagtens være andre modeller, f.eks. et tættere samarbejde mellem folkeskolen og musikskolen.

Vi ved at der er krise
Debatten fortsætter resten af eftermiddagen. Emnet kvalitetsmusik er igen oppe at vende. "Kvalitetsmusik er ikke en forårskoncert hvor 10-årige piger med bar mave synger og danser!" siger en tilhører. En underviser på en teaterskole spørger om X-Factor og Thomas Blachman er kvalitet? "Er noget musik underlig?" fortsætter hun og giver selv svaret: "Musik må gerne undre!"

Professor Mogens Christensen går på talerstolen for at opsummere. "Vi ved at der er krise. Musikfaget nedprioriteres i folkeskolen, på gymnasiet og på seminarierne. Det bliver vanskeligt at rette skuden op igen hvis vi ikke gør noget snart." En ny uddannelse kunne eventuelt også fænge dem som ikke er gode nok til at komme ind på konservatoriet, eller ikke har lyst til at søge læreruddannelsen: "Når man søger ind på konservatoriet, så har man en vis selvforståelse. Vi skal være store stjerner, synge på de store operaer osv. Skulle man ikke tage fat i de mennesker og se om man kan lave et eller andet kvalificeret tilbud til dem? Et tilbud hvor de både får lov til at gå på konservatoriet, men samtidig får nogle gode, stabile redskaber til også at undervise i klasserum!"

Mogens Christensen går ned fra talerstolen til mange klapsalver. Bertel Haarder er for længst taget af sted til andre gøremål. Men hans ord hænger stadig i luften. I sidste ende er det jo ham der bestemmer.

Læs mere på www.musikformidling.dk