Flyt dig!

Af Claus Johansen

I dette efterår havde jeg en af mit livs store oplevelser. Den 30årige indiske musiker Shashank spillede ragaer i næsten to timer ledsaget af en virtuos trommespiller og et par elektroniske grundtoner. Han sad på gulvet og blæste i en bambusfløjte, og ad den vej fortalte han os om alt det som gør livet værd at leve. Hans musik er en blanding af ældgammel sydindisk tradition og moderne imprvisation udført så virtuost, gribende og humoristisk at man glemte enhver fordom om ’fremmedartet musik’. I mere civiliserede lande end vores er den unge musiker da også anerkendt som en af tidens store solister. Han fylder koncertsale i Europa og Indien og bliver inviteret til festivaler i USA. Han er æreskunstner i Londons South Bank, gæstesolist hos den indiske præsident, tiljublet i det fjerne østen, og han udgiver den ene cd efter den anden. Hans koncert i København var arrangeret af lokale entusiaster og blev afholdt i et lille lokale i en nedlagt fabrik på det yderste Nørrebro. Shashank har et sådant ry at den indiske ambassadør var mødt op i egen person. Derudover var vi omkring 40 tilhørere. Jeg var fuldkommen lykkelig efter to himmelske timer på Tagensvej, men også forbavset: Hvor blev folk af? Danskerne interesserer sig åbenbart ikke for indisk musik.

Ugen før var det det samme: Et lille indspist publikum oplevede suset af den store kunst da Den Sjællandske Strygekvartet spillede alvorlig musik af den næsten glemte Paul von Klenau. En enestående chance for at høre en fremragende dansk komposition fra den mørke tid under krigen. ”... er det ikke sådan noget tolvtone?” spurgte en af mine venner som jeg prøvede at lokke med - ja, så havde det ingen interesse. Danskerne kan nemlig ikke lide tolvtonemusik.

Var det ikke på tide at de optrædende begyndte at stille krav til tilhørerne? Hvorfor er det i orden at møde op uvidende, fordomsfuld, uforberedt og hostende? Det gør tennisentusiaster sjældent! Musiklivet giver ingen mening uden et seriøst, kritisk og kvalificeret publikum. Og spar mig for flosklen om at musikundervisningen i skolen ikke er hvad den har været. De fleste klassiske koncertgængere er begavede nok til selv at tage ansvar. Det er dig jeg taler til! Bak op om de lokale koncerter, stil krav, kom med kvalificeret kritik, mød op, også når der bliver spillet tjekkisk barokmusik du ikke kan udenad i forvejen. Sæt dig ind i musikken, og gå til andet end gratiskoncerter. Opsøg det du ikke kender! Et blik på dette blads koncertkalender afslører at der i vores lille land hver måned bliver opført masser af interessant og vedkommende musik fra de sidste 1000 år. Det kan kun lade sig gøre hvis der kommer folk - eller som musikerne siger ”kød på hylderne”. Tilbuddene er spændende, billige og varierede. Publikums størrelse er det eneste argument sponsorer forstår. Brug de mange alternative tilbud inden de forsvinder. Mine største oplevelser var dem som overraskede mig. Flyt dig selv i det nye år.

 

Brugerkommentarer

Kommentar  1 - Lars Ole Bonde  
Som "ældgammel" koncertarrangør og musikformidler kan jeg kun være enig med Claus i de basale påstande. Men spørgsmålet er, om de udøvende har det publikum de fortjener? Claus skriver ikke noget om, hvad de udøvende og deres arrangører/producenter selv kan gøre for at kvalificere/inspirere deres publikum - på forhånd. Koncertintroduktioner (af alle slags) er/kunne være et interessant diskussionsemne. Og hvad med kirkemusikken? Jeg havde en dejlig oplevelse i søndags - i den lillebitte Svogerslev kirke på midtSjælland. Peter og Betty Arendt havde måttet aflyse et kursus og i hast fået arrangeret en koncert, hvor det priviligerede (=opmærksomme!) publikum kunne høre to lokale kirkekor + Peter og Betty fremføre musik fra DK, Sydamerika, Afrika, Asien - i selskab med tre fremragende musikere fra hhv. Brasilien, Tanzania og Molukkerne. Peter AG spørger "Hvorfor hedder det 'kirkeskib', når det aldrig gynger?" - Den søndag i Svogerslev gyngede det, og der va masser af bølgende, smukt fællesskab - alt det musik handler om. Lars Ole Bonde
Kommentar  2 - Peter Hanke 21-09-2009
Koncertformen må ændres. Jeg mener at det grundlæggende problem er at koncertformen alene anses for at være en legitim relation mellem udøvende musikere og lytterne i musiklivets optik. Begrebet publikum, som vi kender det her, er født og næret af tanken om leverandør og forbruger. Det er ligemeget om man betaler for billetten - ræsonnementet er det samme; en eller flere musikere ønsker at spille, dvs. sende et strukturet budskab i form af et klingende lyd-produkt, og de tilstedeværende deltagere formodes at ville lytte, dvs. modtage og konsumere dette gode, der serveres. - Dette er en forbrugerismens diskurs, og musiklivet har lige i øjeblikket ikke fantasi til at forestille sig andre måder at dele oplevelser, viden og indsigt, og derfor lykkes alternative ønsker om at skabe en dybere sammenhæng sjældent. - En løsning på Claus' relevante dilemma vil kræve en om-tænkning af måden musikere gør deres kunst gældende i samfundslivet, da forbrugerens opmærksomhed alene fanges af instinktivt stimuleret begær og basal behovstilfredstillelse. Tanken om at man skal have studeret på forhånd, før man kan forbruge de goder, der serveres, er umulig. Claus mere end antyder et læringsperspektiv fremfor et forbrugerperspektiv - efter min mening det helt rigtige skift. Den meget store udfordring er dog, at denne transformation må ske uden at musikere og formidlere stiller sig op med den velmenende, store pegepind, men i stedet inddrager dette nytænkte publikum og stimulerer nysgerrighed, sansning, viden og eftertanke på en en ikke-belærende måde.
Kommentar  3 - Uffe Munkgaard 22-09-2009
Jeg tror vi musikere tænker modsat enhver købmand. Vi synes, at publikum fortjener, det som vi finder spændende og kvalitetsmættet. Købmanden derimod skrotter gerne enhver kvalitetsvare, der ikke kan sælges indenfor en kort tidshorisont, også selvom prisen fx er dumpet af en eller junkfoodkoncern. Han bekymrer sig ikke om hvad, han kan tilbyde, men udelukkende om, hvad kunderne forventer i forvejen.

Send en kommentar til denne artikel

Optakt forbeholder sig ret til at sortere i kommentarerne.

 
*Navn:
 
*E-mail:
 
*Kommentaren gælder artiklen:
 
*Kommentarfelt: