Den barske sandhed
| Af Jens Cornelius
Varedeklarationer - de kan bare ikke blive detaljerede og nøgterne nok i vores nypuritanske tid. Det er måske et forvarsel om amerikanske tilstande hvor det vil fyge med sagsanlæg fordi det ikke står angivet på kaffekoppen at kaffen er varm? Deklarationerne kan tage enhver glæde ud af produktet. En hvidvin jeg havde købt smagte udmærket indtil jeg læste på bagetiketten: "Druerne høstes mekanisk og gærer i rustfri ståltanke". Hvor upoetisk! Lige pludselig sad jeg bare og hældte et maskinprodukt i halsen. På pålægspakker afsløres nådesløst at "kødet stammer fra dyr der er slagtet i EU". Første bid er altså fra Polen, den næste fra Spanien. Vi ved det jo godt. Og på en pakke med kiks: "Før bagningen præger et stempel bogstaverne "MARIE" i den endnu bløde dej." Det er da klart! Der sidder jo ikke en lille mand og ridser det ind i kiksen efter at den er blevet bagt. For 20 år siden stod der med advarende bogstaver på barok-cd'er: "On period instruments - Auf historischen Instrumente". Underforstået: Du er selv ude om det hvis du køber denne plade! Den lyder ikke som du forventer for dirigenten er en galning der har læst for mange bøger om musikhistorie, og musikerne er klidfanatikere i bare tæer der spiller blokfløjte i måneskin i stedet for at optræde i almindeligt kjolesæt. Men en dag var de væk igen, varedeklarationerne på de klassiske cd'er. Godt de ikke er her i dag for hvad kunne de ikke komme til at afsløre. Lad mig gætte: "Denne symfoni spilles efter en ny videnskabelig udgave af partituret hvor der er rettet 43 staccato-prikker og en stavefejl i ordet "Allegro". De genetablerede staccato-prikker kan dog ikke høres for dirigenten har ikke opdaget dem, bortset fra seks, som han har valgt at ignorere. Andensatsen er en scherzo, men går ikke så hurtigt på denne indspilning som den plejer for dirigenten er alkoholiker og ankom med svære tømmermænd den formiddag scherzo'en skulle indspilles. Da orkestret ikke er i stand til at spille værket igennem uden fejl, er den færdige lydoptagelse sat sammen af 300 klip. Produceren har tilføjet rumklangen fra Filharmonien i Berlin fordi cd'en er indspillet i en gymnastiksal. Coverbilledet af sopransolisten er behandlet i computerprogrammet Photoshop for at få hende til at se 15 år yngre ud. Tenorsolisten er ikke afbilledet da hans kontrafej ikke stod til at redde. Inden den færdige cd sendes ud til butikkerne, lægges den i en slank æske af klart plastik som indpakkes i et tyndt stykke cellofan. Dette cellofan kan være umuligt at fjerne, men i betragtning af cd'ens indhold gør det ikke så meget." |
Send en kommentar til denne artikel
Optakt forbeholder sig ret til at sortere i kommentarerne.