Kontrarevolution

Af Claus Johansen

Fjern er den tid hvor orkestrenes bassektion fungerede som opsamlingssted for musiklivets udskud.
I gamle dage var basstemmerne orkestrets letteste, og bassisterne er derfor blevet mobbet gennem det meste af musikhistorien. Fra 1700-tallet og frem var de musiklivets kasteløse. Det er ikke mange år siden at basgruppen i et større københavnsk symfoniorkester måtte leve med øgenavne som "Otter uden Styrmand" og "Mørkets Eskadrille".

I disse år tager de revanche. Ikke alene spiller de unge bassister bevisligt bedre end deres forgængere. De er også mere aktive. De studerer i udlandet, placerer sig fornemt ved internationale konkurrencer, spiller kammermusik og optræder elegant i virtuosnumre hvor deres enorme instrumenter springer omkring som dansende elefanter. Problemet er at de næsten er for gode til deres arbejde. Når man er så kvalificeret, er det ikke altid sjovt at spille et langt Es i en Haydn-symfoni. Flere af dem keder sig bag den store kasse, og så springer de ud som alt muligt andet.

Vi har tidligere i dette blad portrætteret Concerto Copenhagens Lars Baunkilde der som afveksling fra sit basspil trakterer en hel vifte af strygeinstrumenter, arrangerer koncerter og dyrker musikforskning på højt niveau. En bas kan nemlig føre til meget blot man ikke knytter sig for tæt til den. Pioneren var her, som på andre områder, jazzmusikeren Erik Moseholm der i lange perioder nedtonede sit fine basspil for at hellige sig organisationsarbejde, kulturpolitik, fælleseuropæiske musikprojekter og en stilling som rektor.

Kontrabassen er nok stor, men den fungerer alligevel fint som springbræt. Det ved Radiosymfoniorkestrets bassist Michael Dabelsteen som er den drivende kraft i den netop afsluttede kammermusikfestival i Frederiksværk. Han fungerer som planlægger, økonom, fundraiser, vicevært, terapeut og kontorchef. Han er meget populær blandt musikerne, ikke mindst på grund af de erfaringer han har som bassist. Rækken af bassister som fandt en identitet på afstand af instrumentet, er lang. Den foreløbig seneste er Radiosymfoniorkestrets nye chef Ole Bækhøj der uden at være kæphøj indrømmer at han ikke har rørt sin bas i 7 år! Sådan en mand er da selvskrevet til en administrativ toppost.