Videoklip
|
Kina rykker tættere på. DKDM har åbnet et Confucius-institut hvor de studerende kan få føling med den kinesiske musikkultur. Her spiller den kinesisk fødte musiker George Gao Tchaikovskys violinkoncert i D-dur på det tostrengede kinesisk instrument erhu. George Gao er født i Shanghai, men bor nu i Toronto hvor han underviser på konservatoriet. Musikhistorien kort, godt - og tegnet! Fra dengang man sang på dansk i operaen Kongelig kammersanger Ib Hansen døde den 24. februar 2013. Han blev 84 år. Læs mere på dr.dk Den svenske kordirigent Eric Ericson døde den 16. februar 2013, 94 år gammel. Eric Ericsonløftede korsangen ud over amatørniveauet og kom med sit pædagogiske virke til at præge en hel generation af kordirigenter. Her ser man ham dirigere en mindre gruppe sangere, den svenske vokalkvintet The Real Group. Husker du Leonard Bernsteins Young People's Concerts fra fjernsynet i 60'erne? Bernstein lavede fra 1958-72 hele 53 udsendelser centreret om forskellige værker og emner. De er alle samlet i en kanal på YouTube, Artful Learning. I Morton Feldmans stykke Three Voices deltager i virkeligheden kun en stemme - og to højtalere. Stykket varer 50 minutter og der sker ikke ret meget, men alligevel en hel masse, som Trine Boje Mortensen skriver i sin spændende blog Nutidsmusik - Luft fra andre planeter. Instruktøren Claus Guths iscenesættelse af Händels kendte og elskede toner, opført i Theater an der Wien i 2009, er en fascinerende fortælling om en forretningsmands problemer og til slut selvmord i en kold moderne verden. En ganske almindelig indkøbsdag - med sang. Pelle Gudmundsen-Holmgreen 80 år Et klip fra filme Music is a Monster om Pelle Gudmundsen-Holmgreen. Læs artikel om Gudmundsen-Holmgreen Klaverkufferten.dk, en skatkiste for klaverpædagoger med anvisninger, noder, videoer m.m. Professor Anne Øland deler ud af sine mange års erfaringer med klaverpædagogik for store og små. Kan man smadre et glas med stemmen? Spørgsmålet blev stillet til Videnskab.dk, og de fik operasanger Maria Hanke til at gøre forsøget under kontrollerede former på Danmarks Tekniske Universitet. Læs mere på videnskab.dk Cecilia Bartoli efterligner Farinelli Ved en optræden i London i 1733 sang den berømte kastratsanger Farinelli en arie af sin bror, Riccardo Broschi. En skribent fra tiden, Charles Burney, beskriver begivenheden: "The first note he sung was taken with such delicacy, swelled by minute degrees to such an amazing volume, and afterwards diminished in the same manner to a mere point, that it was applauded for full five minutes. After this he set off with such brilliancy and rapidity of execution, that it was difficult for the violins of those days to keep pace with him." Per Nørgård fylder 80 På dr.dk/P2 finder man en hel temaside om Per Nørgård der fyldte 80 år den 13. juli. Blandt andet er der et tv-klip hvor han er gæst hos Michael Bertelsen i den 11. time. Her får man smagsprøver på dramatiske værker som komponisten tegnede og komponerede musik til sammen med sin bror da han var ganske ung. Dietrich Fischer-Diskau er død
En af verdens helt store liedsangere, Dietrich Fischer-Dieskau, døde den 18. maj 2012, 86 år gammel. Dette klip viser på fornemste vis hvilket enormt register han rådede over. Læs og hør mindeord på BBC News Til bryllup med Den Danske Strygekvartet Bryllupsmusik fra Sønderho med fire fantastiske musikere. Dirigentens bevægelser bliver til musik Se chefdirigent for New York Filharmonikerne, Alan Gilbert, demonstrere og fortælle om dirigentens bevægelser og rolle i forhold til at formidle musikken. En forsker ved Nara Medical University i Japan, dr. Shigeyoshi Osaki, har fremstillet et sæt violinstrenge ved at sno mellem 3000 og 5000 spindelvævstråde sammen. Tre af disse tråde blev derefter snoet den modsatte vej for at skabe én violinstreng. Ifølge dr. Osaki har flere professionelle violinister spillet på strengene og udtalt, at den “bløde og dybe” klang hos spindelvævsstrengene er bedre end den hos traditionelle strenge af metal eller tarm. Måske skyldes den særlige klang, at spindelvævstrådene ændrer form og pakker sig tæt sammen, når de snoes – der er så godt som ingen mellemrum mellem de enkelte tråde. Se artikel på Bibzoom / BBC News Jesus bleibet meine Freude midt i skovens dybe ro. Egentlig en reklame for en japansk mobiltelefon af træ, men yderst charmerende. Lene Langballe spiller det ikke så kendte blæseinstrument, cornetto, også kaldet zink, og i fire podcasts fortæller hun om det. Cornettoen er en trætrompet med skindovertræk, seks fingerhuller og et tommelfingerhul som man spiller på gennem et særligt mundstykke af ben, elfenben eller horn. Zinken blev brugt til kirke- og kammermusik i 1500- og 1600-tallet. Se ensemblet Authentias hjemmeside Den norske violinist Gjermund Larsen tryller med et folkemusikalsk udgangspunkt. I starten af februar er han gæst på FIGURA Festspiele. Dirigenten Mads Bille insisterer på at talent er til stede overalt. Det handler bare om at skabe forudsætninger for at talentet kan folde sig ud. Se hvordan han arbejder med drengene i Herning Kirkes Drengekor. Nikolaj Koppel i Ibens kolonihave Nikolaj Koppel har tilbragt timer, dage, år på klaverbænken i ensomt selskab med det sorte flygel, og han har delt ud af sit talent på turnéer i hele verden. Men da han nærmede sig de 30 år, sagde han stop. I serien Iben plus på jyskebank.tv jyskebank.tv har Iben Maria Zeuthen interviewet den forhenværende pianist som valgte at kravle ned fra den finkulturelle piedestal og nu forsøger at åbne døren til den klassiske musik for flere mennesker, blandt andet gennem underholdende radio- og tv-programmer. Så mange stemmer, og så præcist. The Mormon Tabernacle Choir synger som med én stemme et fuldstændig regelret Halleluja-kor. Mozart i fantasifuld streg - vær tålmodig, filmen starter lidt langsomt ... Komponisten Bent Sørensen er i vælten i England dette efterår. Han var årets festivalkomponist på Huddersfield Contemporary Music Festival 2011 den 18. – 27. november og vandt den 30. november British Composer Awards’ internationale kategori for klaverkoncerten La Mattina fra 2009. Bent Sørensen kalder dette værk noget af det på en gang mørkeste og lyseste han har skrevet, med ekko af både Mozart og børnesang. La Mattina er tilegnet Leif Ove Andsnes, og titlen hentyder til beskrivelsen af en situation på vej mod morgen: Det er nat på Broadway pianobar i Wien for fem år siden, og pianisten sætter sig efter en koncert til klaveret og spiller et Bach-arrangement. (kilde snyk.dk) Operasangere forvandler en ganske almindelig dag på markedet til en fest - og rammer direkte ind i folks hjerter. P2's Talentpris til Dénise Beck I maj havde hun debutkoncert, og den sidste dag i september modtog sopranen Dénise Beck P2's talentpris 2011 for "sin blændende teknik og store musikalitet, men frem for alt for sin evne til at brænde igennem over for publikum med en overbevisende virtuositet, en personlig udtrykskraft og et scenisk nærvær, som er sjælden for en ung kunstner, der står ved karrierens begyndelse," sagde P2-redaktør Bent Grønholdt i sin motivering. Læs mere Klassisk orkester i det 21. århundrede Absolute Ensemble er et klassisk orkester der har et frit og levende forhold til musikken - genrerne blandes, og musikerne overtager af og til rollen som medskabende komponister. Orkestret et oprettet i 1993 af den estiske dirigent Kristjan Järvi der har indgået et kreativt partnerskab med DR SymfoniOrkestret. Se dr.dk Nogle nedskæringer er permanente og fatale. Sådan lyder slutbemærkningen til denne video af Matthieu Landweer lavet som kommentar til det politikerne vil udsætte det hollandske kulturliv for. Snurre Snup i spidsen for London Philharmonikerne Man må sige de musikere har en blændende reaktionsevne ... Musikken er et af de få sider af menneskelivet der ikke er afhængig af ord og boglig viden, og i disse PISA-tider er det ikke ligefrem det der står højest på prioriteringslisten i folkeskolen. Det må og skal der laves om påmener blandt andre musikprofessor Frede V. Nielsen fra DPU og musiker Thomas Blachman som her debatterer hvad vi skal med musik, og hvorfor musik er vidensamfundets x-faktor. Kammermusik i Thy Thy Masterclass 2010 from Nationalpark Thy on Vimeo. I Thy samles en række fine musikere hvert år med talentfulde unge fra hele verden for at spille kammermusik i lange baner. Klangbunden er den pragtfulde natur i Nationalpark Thy som cellist Morten Zeuten og hans elev Pia Enblom her fortæller. Copenhagen Opera Festival har i år blandt andet allieret sig med Tivoli Festival og barokorkestret Concerto Copenhagen, og resultatet af den alliance kan man høre den 3. august hvor der er gallakoncert med opera-highlights fra tre barokoperaer som aldrig før har været opført i Danmark: Rameaus Platée, Händels Alcina og Purcells The Fairy Queen. Her ses et lille uddrag af en Glyndebourne-opførelse af The Fairy Queen som bygger på Shakespeares komedie En skærsommernatsdrøm. Cello-kvartet Ewig ... ewig ... ewig ... uendelig smukt lader Fischer-Dieskau Mahlers slutsang ’Der Abschied' fra 'Das Lied von der Erde' klinge ud i intetheden. Mahler er en af de senromantiske komponister som Eva Marie Jensen har beskæftiget sig med i sin bog Død og Evighed i Musikken 1890-1920. Læs Eva Hvidts anmeldelse her på siden. Onsdag den 1. juni 2011 kan man som en del af Athelas New Music Festival opleve det enestående værk ”Stimmung” af Karlheinz Stockhausen. “Stimmung” er skrevet for seks stemmer og seks mikrofoner og baserer sig på overtonesang som kendes fra bl.a. Tibetansk folkemusik. Sangerne begynder med at synge et dybt Bb, som de så synger overtonerne til. Værket er bygget op af 51 “momenter” som påbegyndes af sangerne på skift og først slutter når sangerne har fundet samklang og føler at det er sunget til ende. Der indgår også forskellige talte elementer, såsom løsrevne ord, magiske gudenavne fra forskellige kulturer og Stockhausens egne, lidenskabeligt erotiske kærlighedsdigte. Publikum opfordres til at tage tæppe og pude med så de kan nyde koncerten i liggende stilling. Se festivalens hjemmeside. Duel fra et engelsk alehouse i 1600'tallets London. Barokksolisterne med Bjarte Eike and Milos Valent i kamp om hvem der kan finde på den bedste variation over basgangen. 2052 mennesker fra 58 lande forenet i musikken. Hver enkelt sanger har indsunget sin stemme i Eric Whitacres korværk "Sleep" og sendt optagelsen til komponisten der har fået alle bidragene sat sammen til et hele. Læs hele historien om det virtuelle kor. Gjermund Larsen har den norske folkemusik helt fremme i bagagen når han komponerer; resultatet er yderst charmerende. Tænk at få sin kontorhverdag afbrudt af disse tre hyggelige musikere! Deres cd var ugens cd på P2, læs mere. 101 musikere fra mere end 30 lande, heriblandt den danske bratschist Nicolaj Møller Nielsen, er i uge 11 samlet i Sydneys berømte operahus. Tilsammen danner de The YouTube Sympholy Orchestra som skal spille flere koncerter. Den 20. marts sluttes der af med en spektakulær finale som selvfølgelig streames til YouTube og desuden projiceres op på operahusets sejl. Hjemmesiden er en guldgrube af videoklip med alle musikerne, mentorerne fra prominente orkestre og et online instrument som gør det muligt at eksperimentere med musik via tastatur og skærm. Mesteren prøver på Beethovens 9. symfoni - og siger et par velvalgte ord om musik. Hun var med til at indvie DR Koncerthuset i 2009, og til september vender hun tilbage til København. Hilary Hahn interviewer Rafael Frühbeck de Burgos Den 78-årige spanske dirigent Rafael Frühbeck de Burgos bliver ny chefdirigent for DR RadioSymfoniorkestret fra efteråret 2012. Rafael Frühbeck de Burgos har siden 2004 haft et varmt og frugtbart samarbejde med orkestret og glæder sig til at arbejde mere i Danmark. Rafael Frühbeck de Burgos holder meget af at arbejde med unge mennesker, siger han i dette interview med Hilary Hahn, og han vil gøre meget for at lokke flere unge mennesker ind til klassiske symfonikoncerter. Læs mere på dr.dk/P2 Hilary Hahn om at overleve på kedelige hotelværelser Mikael Bertelsen havde Hilary Hahn i studiet til showet Den 11. time. Her er 2. del hvor de blandt andet får sig en snak om at spille violin på alternative måder, og hvor Hilary Hahn slår sig løs med bluegrass mens Mikael Berthelsen hula-hopper! Ved sin debutkoncert i oktober 2009 spillede Rune Tonsgaard Sørensen Mozarts Violinkoncert i A-dur - og udvidede i sidste sats med en kadence i folkemusikstil med hjælp fra Ale Carr (mandola) og Nikolaj Busk (piano).
Gidon Kremer
Så smukt og indtrængende, Fritz Kreislers Liebesleid spillet så det ellers velkendte stykke bliver som nyt. Den 20. januar 2011 kan Gidon Kremer høres i DR Koncerthuset som solist i Alban Bergs Violinkoncert med tilnavnet 'Til minde om en engel'.
Improvisationskunst
Den svenske klarinettist Martin Fröst er både en stor musiker og entertainer - noder har han sjældent med. Her giver han et par improviserede ekstranumre.
Spilleglæde
Den Danske Strygekvartet spiller Bosse Nordins Scottish med smittende humør.
Halleluja!
For those with ears to see
Det kan godt betale sig at holde øje med koncertkalenderen på kunstmuseet Louisiana i Nordsjælland. Her er masser af guf for ørerne, og nogle af koncerterne bliver lagt ud i deres fulde længde på hjemmesiden. Her spiller Paul Meyer, Jing Zhao og Eric Le Sage lidt af Johannes Brahms Trio for klarinet og piano opus 114. Hør hele stykket på hjemmesiden.
Nyt fra Vivaldi
Vivaldi var en enormt produktiv komponist, næsten 50 operaer, mere end 500 koncerter, omkring 90 sonater og en hel del kirkemusik blev det til. Og man finder stadig nye noder fra hans hånd; senest en fløjtekoncert og to sonater. Følg de to links, og læs mere på Politiken.dk. På dette klip kan man nyde den franske mezzosopran Sandrine Piaus overbevisende fortolkning af en motet. I Optakts cd-shop kan man købe en meget rost cd hvor hun synger meget mere Vivaldi.
Musikalsk begejstring
”Look at their faces! they're all just having fun while making incredible music. THIS is what music is about,” skriver en lytter i kommentarfeltet til denne YouTube-video. Optagelsen stammer fra BBC Proms i 2007 hvor det exceptionelle venezuelanske ungdomsorkester Simón Bolívar Youth Orchestra dirigeret af Gustavo Dudamel spillede Leonard Bernsteins Mambo fra West Side Story.
Victor Borge på slap line ![]()
Videoklippet viser afslutningen på Victor Borges 80 års fødselsdagskoncert. Anton Kontra foreslår Monti’s Czardas som ekstranummer som Victor Borge kender, men aldrig har spillet. Det gør nu ikke så meget – han spiller bare – og gør selvfølgelig et show ud af det.
Barok halloween ![]() Den engelske barokgruppe Red Priest som har taget navn efter den rødhårede præst og komponist Vivaldi, giver her deres uhyggelige version af Vivaldis fløjtekoncert La Notte.
Schumann's Lost Romance
Cellisten Steven Isserlis fortæller historien om Robert Schumanns sidste år som han tilbragte på et asyl for sindssyge. Isserlis forsøger at finde svaret på hvorfor Schumanns elskede Clara brændte originalmanuskripterne til hans romancer for cello. Filmen består af to dele: Del 1 - del 2
P2 Prisen ![]()
Marianna Shirinyan modtog den 1. oktober 2010 P2's nyindstiftede kunstnerpris "for sit dybt passionerede og samtidig topprofessionelle musikerskab". Her spiller hun Rachmaninovs Paganini Rhapsody med DR RadioSymfoniOrkestret dirigeret af Joshua Weilerstein. Læs alt om P2 Prisen på DR's hjemmeside.
Korsang på højt plan
Den finske komponist Jaakko Mäntyjärvi (født 1963) har skrevet musik for kor til fire Shakespeare-sange. En af dem stammer fra Macbeth, 4. akt, hvor tre hekse blander en giftig drik til Macbeth, og den får ikke for lidt når det fantastiske norske kor Schola Cantorum tager den under behandling - uden noder - og med øjenkontakt.
Debussy visualiseret
Stephen Malinowski har indspillet og skabt Claude Debussys første Arabesqe om til farvede perler der snor sig af sted i lange yndefulde kæder. Meget virkningsfuldt.
Svanesøen
Den 15. september er der premiere i Operaen på balletternes ballet, Svanesøen, i Peter Martins opsætning og med scenografi af Per Kirkeby. Det bliver sikkert flot, men næppe helt så ubegribeligt akrobatisk som på denne video fra det kinesiske statscirkus. Hvordan er det muligt? Læs om Det Kongelige Teaters opsætning her.
Humlebien på sang
Der findes mange versioner af Rimsky-Korskakovs virtuose klaverstykke 'Humlebiens flugt', den ene hurtigere end den anden. Men hvem havde forestillet sig at man kunne synge det? Ja, det gør Malena Ernman her i fantastisk samarbejde med klarinettisten Martin Fröst og Niklas Sivelöv på klaver.
Volodos' fortolkning af Mendelsohns bryllupmarch ![]()
Den russiske pianist Arcadi Volodos er som Horowitz kendt for at skrive uhyre ekvilibristiske klaverudsættelser til eget brug - og spille dem med fuldstændig overlegen teknik og musikalsk overblik.
Bartoli i byen
En vidunderlig stemme, en fantastisk teknik og en udstråling på scenen der overgår de flestes. Den italienske mezzosopran Cecilia Bartoli får onsdag den 16. juni Léonie Sonnings Musikpris. Det foregår ved en koncert i Tivolis Koncertsal hvor hun synger ledsaget af sit faste orkester, det schweiziske kammerorkester La Scintilla som spiller på originalinstrumenter. Den 15. juni giver hun sammen med sin mor masterclass på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Læs Claus Johansens artikel om Sonning-prisen
Birgit Nilsson Museum
Søndag den 23. maj blev første etape af et museum for Sveriges berømte operasanger Birgit Nilsson indviet. Det er Nilssons bardomshjem på Bjärehalvøen i det nordvestlige Skåne som forvandles til mindestue og museum. Ved indvielsen optrådte blandt andre sangerne Gitta Maria Sjöberg, Susanne Resmark og Elisabeth Meyer Topsoe.
Dirigentkunst
Så elegant kan det gøres. Musikken lyser ud af Leonard Bernstein, og Wiener Philarmonikerne kan deres kram. Fjerde sats fra Haydns symfoni nr. 88 - to gange!
Rytmisk klassisk tilsat videokunst
Den danske Trio Zoom, der består af Tanja Zapolski på klaver, Stefan Baur på saxofon og Thomas Teisner på percussion, har en vision: De vil formidle den klassiske musiktradition med friskhed, en innovativ lyd og et stærkt visuelt udtryk. Det demonstrerer de til fulde her hvor de spiller Burleske opus 53 af Alexander Zapolski så tangenterne hvirvler rundt i rummet og river lytteren med.
Virtuoseri
Den unge kinesiske pianist, Yuja Wang, demonstrerer sin fuldstændig forrygende teknik i Cziffra's arrangement af Rimsky-Korskakovs 'Humlebiens flugt'. Optagelsen stammer fra Verbier Festivalen i 2008 som Jens Cornelius deltog i og bloggede fra. Læs blandt andet hans karakteristik af Yuja Wang (under 29/7). Læs også Claus Johansens klumme om virtuoser før og nu. Det er bestemt ikke en sammenhængende musikalsk performance der kræves af en trombonespiller i symfoniorkestret, men så meget desto mere nærvær. Her hører vi Rachmaninovs 2. klaverkoncert fra trombonens perspektiv. Nogle intense toner til at understøtte de storladne steder - og til sidst et velfortjent bifald! Hør også Rachmaninov selv spille første sats af klaverkoncerten:
At spille tromme i Bolero
Som trommeslager i et symfoniorkester er man vant til lange pauser hvor man tæller takter og forbereder sig på næste indsats. Men i Ravels berømte stykke, Bolero, er man på - hele tiden! Det har den franske filminstruktør Patrice Leconte lavet en lille film om. Filmen er fra 1992 og hedder 'Le batteur du Bolero". Leconte hader Bolero! Den meget kendte ringetone som kan høres på Nokiatelefoner i mange forskellige fantasifulde variationer stammer fra et ellers temmelig ukendt stykke guitarmusik komponeret i 1902 af den spanske komponist, guitarist og pianist Fancisco Tárrega.
I 2011 modtager den finske komponist Kaija Saariaho Léonie Sonnings Musikpris. For 10 år siden modtog hun Nordisk Råds Musikpris for sit værk Lonh for sopran og elektronik.
Denne sats fra Brahms' klaverkvartet i c-mol er betagende smuk, lige til at græde over. Her bliver den spillet af blandt andre Martha Argerich mens partituret ruller hen over skærmen. Går man til YouTube, kan man læse en lille "samtale" om klaverkvintetter og Music Animation Machine MIDI file players. Elgars "Enigma-variationer" Hvorfor gåde? Og hvad er gåden? Der er trods mange seriøse forsøg aldrig blevet givet en klar forklaring på undertitlen "Enigma" til Edward Elgars "Variations on an Original Theme", opus 36 komponeret i 1898. Det man ved om værket, er at hver af satserne er markeret med initialer, og at de tilhører en række af Elgars venner som han på denne måde gav en slags musikalsk karakteristik. Læs musikbibliotekar Nils Hemmeths gennemgang af værket sats for sats, og hør musikken på YouTube. Efter gennemgangen skriver Gitte Lohse om gåden. Cecilia Bartoli og Bryn Terfel synger Mozart Cecilia Bartoli er en af divaerne - helt fantastisk til koloraturer. Dem er der dog ingen af her i den mere enkle arie "La ci darem la mano" fra Mozarts opera "Don Giovanni" som til gengæld viser hendes vidunderlige mimik og naturlige sceniske talent. Også Bryn Terfel formår at få recitativet til at leve. Mozart explained Dirigenten Charles Hazlewood sætter ord på Mozarts velkendte musik, her g-mol-symfonien (nr. 40) som han kalder "a work of violence, passion and grief". Den kan man også læse om på websiden Musik på tværs. Gabriela Montero improviserer Den venezuelanske pianist Gabriela Montero kan improvisere de mest fantastiske små klaverstykker frem i alle stilarter fra klassisk barok til moderne tango. På dette klip får hun tryllet noget ud af den fortærskede Happy Birthday. Prøv også at høre hvad hun kunne gøre med den for hende noget mystiske ’Højt på en gren en krage’ ved en koncert optaget i Tivoli den 18. maj. Klippet findes på DR’s hjemmeside ca. midtvejs (ved 25:19). Her findes også en lille artikel om Gabriela Montero og flere links. Nokia Fugue Vincent Lo har komponeret en fuga over Nokias ringetone-tema: og Stephen Malinowski har lavet en grafisk version af fugaen.
|




















































































