Ordbog

a b c d e f g h i j k l m n o p r s t

Tenor

Operaroller skelner traditionelt mellem lyrisk tenor (fx Tamino i W.A.Mozarts Tryllefløjten fra 1791), heltetenor (fx Tristan i R.Wagners Tristan og Isolde fra 1865) og buffotenor (fx Jaquino i L.v.Beethovens Fidelio fra 1805).

I den flerstemmige musik mellem det 13.-16. årh. er tenor den stemme der synger cantus firmus, dvs. grundmelodien. I begyndelsen lå den nederst, efter ca. 1450 blev den delt i contratenor altus og contratenor bassus.

Terts

Intervallet (afstanden) mellem grundtonen og det tredje trin i en skala, for eksempel c-e, også kaldet en dur-terts i modsætning til en mol-terts hvor intervallet er formindsket med en halv tone: c-es.

Theremin

Verdens første elektroniske musikinstrument og det eneste instrument som spilles uden at man rører ved det. Opfundet i 1919 af en russisk fysiker.

Man spiller på en theremin ved at bevæge sine hænder i nærheden af to antenner. Højre hånd bevæger sig i forhold til den lodrette antenne og ændrer dermed det elektromagnetiske felt hvilket igen ændrer tonehøjden. Instrumentet spænder over seks oktaver. Venstre hånd kontrollerer styrken. Theraminens lyd kan minde om en cello eller violin, nogle gange en fløjte eller ligefrem den menneskelige stemme.
Thereminen blev opfundet af den sovjetiske fysiker Leon Termen i 1919. I 1928 flyttede han til USA og ændrede sit navn til Leon Theremin.
Komponister som Edgard Varese, John Cage og Bohuslav Martinu har skrevet musik til thereminen som også bruges i rock, pop og jazz-musik.

Se video

Læs mere på theremin-spilleren Lydia Kavinas hjemmeside

Tolvtonemusik

System til at komponere musik uden toneart. I stedet er udgangspunktet en given række af 12 forskellige toner (både de sorte og hvide tangenter). Rækken sammensættes frit, men følges gennem hele værket. Teknikken er opfundet af komponisten Arnold Schönberg i begyndelsen af 1900-tallet.

Tonika

En tonearts første trin (grundtone) eller akkorden på denne tone. En tonal komposition starter og slutter på tonika.

Transponere

Omskrive eller spille et musikstykke i en anden toneart end den, det oprindelig er noteret i.

Treklang

En samklang af tre toner med indbyrdes terts-afstand; grundtone, terts og kvint.

I dur-treklangen er tertsen stor (to heltonetrin), i moltreklangen er tertsen lille (en hel og en halv tone). C-dur-treklangen består således af tonerne C- E-G; c-mol-treklangen består af C-Es-G.

Den traditionelle vestlige musik bygger på treklangen som harmonisk grundlag; men akkorder blev først brugt efter 1400-tallet.Musikken i det antikke Grækenland var enstemmig og formentlig rent deklamatorisk anlagt. Den tidlige gregorianske sang var ligeledes enstemmig.

Først efter ca. år 1400 begynder man at kunne spore en fornemmelse for at høre musikken vertikalt, altså med flere toner samtidig som dannede en samklang. Fornemmelsen for samklang i betydningen harmoni eller velklang bliver først fremherskende efter midten af det 15. årh.

Triol

En gruppe af tre lige lange nodeværdier spillet så de svarer til to af samme slags. Angives i noderne med en bue/klamme og/eller et tretal.

Ottendedelstriol:

Tritonus

Det interval der omfatter tre heltonetrin, fx c - fis eller f - h. I middelalderlig musikteori var tritonus forbudt, og intervallet blev kaldt diabolus in musica, dvs. djævlen i musikken.
Det forhindrede dog ikke at det blev anvendt, og i det 16.-19. årh. endda med forkærlighed til understregning af tekststeder om død, synd og klage.
I atonal musik vandt tritonus ny betydning fordi det er præcis halvdelen af en oktav (fx c - c eller f - f).

Trombone

Engelsk/fransk/italiensk for basun.

Træblæser

Blæseinstrument hvor lyden frembringes enten ved at luften sættes i svingninger af et eller to blade (lavet af bambus), eller ved at der blæses mod en skarp kant ligesom når man blæser over kanten på en flaske. Dette gælder fx tvær- og blokfløjte, i blokfløjten sidder den skarpe kant dog inde i mundstykket.

Begrebet "træblæser" refererer til disse to konstruktionsprincipper og handler ikke om hvilket materiale instrumentet er lavet af, selv om flere af instrumenterne i familien enten er eller har været lavet af træ.

De gængse træblæsere er blokfløjte, tværfløjte, obo, fagot, klarinet og saxofon. Oboen og fagotten er dobbeltbladede, mens klarinetten og saxofonen er enkeltbladede.

Turntablism

eng. af turntable, grammofon. En særlig improvisationsbaseret kunstform, hvor dj'en mixer og manipulerer lyd fra vinylplader live. Scratch indgår som et centralt element. Det er denne disciplin, der dyrkes i konkurrencer som DM i mix.