Ordbog

a  b  c  d  e  f  g  h  i  j  k  l  m  n  o  p  r  s  t

Scratch

Senromantik

Sinfonietta

Et solistisk besat orkester med en fra hver af symfoniorkesterets instrumentgrupper.

Sforzando

Angivelse af en pludselig kraftfuld ansats på en bestemt node. Forkortes sf.

Skalmeje

Et blæseinstrument brugt i europæisk musik fra ca. 1100- til 1600-tallet, forløber for oboen. Lyden frembringes som på oboen med et dobbelt rørblad. Blev kaldt bombard i Frankrig, pommer i Tyskland.

Skalmejen kom sandsynligvis til Europa via Mellemøsten i det 12. århundrede og blev siden fremstillet i alle størrelser. 

Solmisation

Metoden tilskrives musikteoretikeren Guido af Arezzo (ca. 990-1050). Han gik ud fra en gammel hymne til St.Johannes:

Ut queant laxis
resonare fibris
Mira gestorum
famuli tuorum
solve polluti
labii reatum
sancte Iohannes.

Oversat: For at Dine tjenere afslappet skal kunne besynge Dine gerningers under, befri da deres besudlede læber fra deres skyld, hellige Johannes!
Stavelserne do - re- mi osv. er de første i hver linje (ut er senere blevet erstattet af do fordi det er lettere at synge på, si er dannet af forbogstaverne i sancte Iohannes). Oprindelig havde stavelserne ikke relation til en fast tonehøjde, men kunne bruges ud fra hvilket som helst udgangspunkt. Systemet er nu mest brugt i de romanske lande.

Tonerne markeret på et udsnit af klaverets tangenter

Sopran

Den højest klingende kvinde- eller drengestemme. En mørkere sopran kaldes mezzo(sopran). Kan også bruges om det instrument i en familie der ligger højest.

Oprindelig hed den højeste stemme cantus eller discantus. betegnelsen sopran slog igennem i det 17.-18. årh. I opera skelner man mellem lyrisk eller dramatisk sopran, koloratursopran og soubrette.

Den mørkeste damestemme hedder alt, den lyseste herrestemme hedder tenor, den mørkeste herrestemme hedder bas. Mellem tenor og bas ligger barytonen. Se disse.

Stabat mater dolorosa

Betyder: Den sorgfulde moder stod

Teksten til sekvensen Mariae Syv Smerter, en af mange liturgiske korsange som blev komponeret mellem det 12. og 15. århundrede, begynder med ordene Stabat mater dolorosa.

Andre sekvenser er Dies Irae fra dødsmessen, Victimae pascali laudes til påsken og Veni sancte spiritus til pinsen.

Staccato

Betyder at tonerne skal spilles kort og ikke sammenhængende - i modsætning til legato. Vises i noderne med prikker eller evt. lodrette streger (der angiver at tonerne skal være lidt længere, men stadig afbrudte).

Streaming

Lyd eller video, der sendes over internettet, men ikke kan gemmes på computer eller mp3-afspiller.

Strygekvartet

Et ensemble med to violiner, en bratsch og en cello. Ordet bruges også om et værk for den besætning, f.eks. "Carl Nielsens Strygekvartet i F-dur".

Symfoni

Et orkesterværk i fire satser: hurtig, langsom, menuet (scherzo) og hurtig. Formen bruges fra og med klasikken (Haydn, Mozart og Beethoven)
Den klassiske symfoni får sin form af komponisterne Haydn (1732-1809), W.A. Mozart (1756-91) og Beethoven (1770-1827). Grundstammen er tre satser, en hurtig, evt. med en langsom indledning, en langsom, evt. efterfulgt af en menuet (+trio) som hos Beethoven bliver til den hurtige scherzo, og en hurtig slutsats.

Synkope

En rytmisk forskydning i forhold til taktslaget - en lang eller overbundet node på et ubetonet slag som derved bliver betonet; som et lift i jazz-musik.

I en firedelt rytme er første og tredje slag betonet, men hvis andet slag er bundet sammen med tredje, bliver det betonet, og rytmen er blevet forskudt.