Ordbog

a b c d e f g h i j k l m n o p r s t

Obligat

Stemme der skal udføres som skrevet; fx obligat bas hvor der ikke kun er angivet akkorder.

Operette

Letforståelig musikdramatik der indeholder sang, tale og dans. Kan også kaldes opera med talt dialog. Er tæt beslægtet med musicalen. Eneste egentlige forskel er sangstilen der for operettens vedkommende lægger sig op af operaens stiliserede udtryk. Eksempler: "Flagermusen" af Johan Strauss, "Orfeus i Underverdenen" af Offenbach.

Optakt

Danmarks nye musikavis! og en ubetonet begyndelse til en melodi eller et digt, fx Der er et yndigt land. Her synger man 'der' på optakten.
Ordet optakt bruges også i andre sammenhænge, fx. i forbindelse med en fodboldkamp, en film eller en koncert.

Opus

Et værk nedskrevet af en komponist. Opusnumre har været brugt siden begyndelsen af det 17. århundrede til at fastholde rækkefølgen af værkerne.
For Mozart og Haydns vedkommende er der dog nogen forvirring fordi numrene i mange tilfælde blev tilføjet ved udgivelsen snarere end ved skabelsen. Først med Beethoven blev det gjort nogenlunde konsekvent. Opus posthumum er et efterladt værk.

Oratorium

Et større værk for solister, kor og orkester. Oftest med latinske, bibelske tekster fremført af en fortæller og solister, kommenteret af koret. Formen opstod i første halvdel af det 17. årh.

Især det italienske oratorium blev så stærkt påvirket fra den samtidige opera at der til sidst kun var den forskel at oratoriet ikke blev scenisk fremført.

Det er fortælleren som driver handlingen frem igennem recitativer.

Eksempler:
A. Scarlattis ‘Giuditta' (1695)
G.F.Händels ‘Israel i Ægypten' (1737) og ‘Messias' (1742)

J.S. Bachs 'Juleoratorium' (1734) er egentlig 6 kirkekantater skrevet til at blive opført seks forskellige dage, og værket er ikke baseret på en fremadskridende handling.

Joseph Haydns ‘Skabelsen' (1797) er eksempel på den senere verdsliggørelse af oratorieformen.

Orgelpunkt

En langt udholdt eller gentaget bastone som de øvrige stemmer kan bevæge sig frit over.
Benyttes oftest i barokken, fx i begyndelsen af J.S.Bachs Matthæuspassion (1729). Ses også i indledningen til Johs. Brahms' Requiem (1868).

Ostinat

Betyder 'stædig' og bruges om rytmiske og/eller melodiske figurer som gentages uforandret flere gange i en sats. Man taler oftest om en ostinat bas, basso ostinato.