Ordbog

a  b  c  d  e  f  g  h  i  j  k  l  m  n  o  p  r  s  t

Kadence

Kammertonen

Kantate

Kastratsanger

Herved fremkom i nogle tilfælde stemmer der i skønhed kunne overgå sangerinders, og som i fylde, kraft og udholdenhed kunne måle sig med mandsstemmer. Teknikken var især udbredt i 1500-1700-tallet. Pave Clemens XIV forbød den i slutningen af 1700-tallet, men man fortsatte stadig, og den sidste kendte kastratsanger, Alessandro Moreschi, levede til 1922.

En anden af de store katratsangere var italieneren Carlo Broschi (24. januar 1705 - 15. juli 1782) med kunstnernavnet Farinelli. Han vakte allerede som drengeelev af komponisten Nicola Porpora opsigt med sin smukke stemme. Han debuterede i 1720, og hans teknik som kastratsanger blev snart berømmet som fuldendt i intensitet og skønhed og i udførelsen af virtuose koloraturer som han henrykkede Europas regenter og i særdeleshed kvinder med. Han optrådte i Wien, London og Paris.

Kirketonearter

Kirketonearterne er middelalderens skalasystem som gik forud for den senere tids dur- og moltonearter. Alle kirketonearter kan laves ved udelukkende at spille på klaverets hvide tangenter med start på forskellige grundtoner. Se hele systemet her

Systemet fik allerede sin udformning omkring år 500 af syriske munke der talte om 8 tonearter med navne overtaget fra det antikke tonesystem.

I 1547 ophøjede teoretikeren Glareanus yderligere 4 tonearter fra den middelalderlige folkemusik til at indgå i det kirketonale system og ud af disse sidste tonearter udvikledes det tonale systems dur og mol.

Det dur-mol-tonale system trængte ikke kirketonearterne helt ud. De levede videre i østeuropæisk musik, og de dukkede med jævne mellemrum op i musik som ønskede at give sig selv et gammeldags præg. Og i det 20. årh. var der mange komponister der vendte tilbage til kirketonearterne og til vendinger der var hentet fra deres klangverden. I jazzmusik bruger man også flere af kirketonearterne.

Klezmer

Klezmermusik er traditionel jødisk musik, specielt dansemusik, som bruges til bryllupper og andre fester. Ordet klezmer stammer fra det hebræiske kli-zemer som betyder sangens instrument.
Klezmer er musik som ler med det ene øje mens det andet græder. Længsel og glæde går hånd i hånd i de iørefaldende melodier der veksler mellem det enkle og det virtuose.
Egentlig var klezmer betegnelsen for instrumenter, men det kom til også at dække musikerne og genren. Betegnelsen fortæller om musikernes ideal - nemlig med deres instrumenter at komme så tæt som muligt på den menneskelige stemme. Den dybe inspiration til skalaer og forsiringer kom fra kantorens sang i synagogen.

Koloratur

Koloratur (color = farve på latin). Flere toner sunget på samme stavelse. En virtuos udsmykning af en mere enkel stemme.
I den gregorianske sang kaldes disse udsmykninger for melismer. I 14- og 1500-tallet bruges koloraturer eller forsiringer både i kormusik og instrumentalmusik. I da capo-arier var det almindeligt at sangeren improviserede koloraturer i gentagelsesdelen.

I det 17. og 18. århundrede bruges koloraturer i rigt mål i operaer og oratorier. De kan på en gang tjene som lydmaleri der understreger tekstens følelesesmæssige indhold, og vise sangerens virtuositet.

Et berømt eksempel på en koloraturarie er Nattens Dronnings store arie i Mozarts opera "Tryllefløjten".

Kontrapunkt

Modstemme. Fra latin ‘punctus contra punctum' som betyder punkt mod punkt, node mod node eller stemme mod stemme.
Et eksempel på en kontrapunktisk sats som er underkastet faste regler, er den barokke fuga.

Kontratenor

Mandsstemme som er højere end tenoren. Synges i falset og dermed i samme område som damestemmerne alt og sopran.
Kastratsangere, det vil sige mænd der blev kastreret før stemmen gik i overgang, havde særlige forudsætninger for at synge i dette leje. Kastration af sangere var udbredt i 1500-, 1600- og 1700-tallet. En af de berømteste er Farinelli (Carlo Broschi); den sidste kendte kastratsanger, Alessandro Moreschi, levede til 1922.

Kromatisk

En kromatisk skala har alle halvtonetrin med (alle 12 toner, både hvide og sorte tangenter på klaveret).

Kvint

Den 5. tone i den diatoniske skala (se Diatonisk), eller det interval som dannes af grundtonen og det 5. trin i skalaen.