Ordbog
|
a b c d e f g h i j k l m n o p r s tImprovisationDet at et musikstykke spilles eller synges uden nodeforlæg og ud fra musikerens fri fantasi.For musikere i 17 og 1800-tallet var det helt almindeligt at kunne improvisere. Det blev for eksempel brugt når temaet blev gentaget i den italienske operas da capo-arier, i solokoncertens kandencer og ved gudstjenestens præludium og postludium. En koncert kunne også starte med at solisten improviserede over et kendt tema, og det blev særlig populært blandt romantikkens virtuoser. Nu om dage lever improvisationen primært blandt rock- og jazzmusikere. IntervalAfstand mellem to tonehøjder, enten mellem toner der kommer efter hinanden, eller mellem toner der klinger samtidigt.I det antikke Grækenland hørte musik og matematik umiddelbart sammen. Pythagoras (*582 før vor tidsregning) viste ved hjælp af det simple strengeinstrument, monochordet, proportionerne mellem toneafstandene: Halveringen af en streng førte til halvering af dens svingningstal, og de to toner der fremkom ved halveringen, lød ligesom udgangstonen og kunne dermed bære samme navn. Sådan to toner kalder vi oktaver (octavus betyder den ottende på latin). Det moderne tonesystem hviler på opdeling af oktaven i otte tonetrin. IntonationDet latinske ord intonare ' betyder 'give tone' eller fremsige. Når man taler om intonation i forbindelse med musik, hentyder man oftest til om tonen spilles eller synges rent eller falsk. I gregoriansk musik bruges ordet også om de første toner i en sang. |
