|
Embouchure
Mundens og læbernes stilling når man spiller på et blæseinstrument (bouche betyder mund på fransk). Ordet bruges også om blæseinstrumenternes mundstykke.
EngelskhornEt engelskhorn er i familie med oboen, men er længere og dybere med en blødere klang.
Engelskhornet har et kugleformet lydstykke (tragten forneden hvor lyden kommer ud); mens oboens er konisk. Grebene er ens på de to instrumenter, og de er begge dobbeltbladede, det vil sige at lyden frembringes af to træblade der svinger mod hinanden. Fagotten er en endnu dybere udgave af et sådant dobbeltbladet instrument.
Engelskhornet begynder at optræde i symfoniorkesteret igennem 1800-tallet. I dag anvendes det også til oboe da caccia-stemmerne i J.S.Bachs passioner og kantater.
Man ved ikke præcis hvoraf navnet kommer. Engang blev det bygget sådan at det bøjede i en halvcirkel og lignede et engelsk jagthorn. Måske fik det sit navn på den måde selv om det ikke har noget med et horn at gøre. Et andet forslag er at det skulle stamme fra det tyske engellisches Horn i betydningen engel-sk, altså det horn som engle spillede på når de optrådte på malerier.
En kendt solo på engelskhorn findes i Richard Wagners opera "Tristan og Isolde".
|
