Ordbog

 

 


a b c d e f g h i j k l m n o p r s t


Diatonisk

En diatonisk skala bevæger sig i både hel- og halvtonetrin. For eksempel består en durskala af to heltonetrin, et halvtonetrin, tre heltonetrin og et halvtonetrin.

Dominant

Femte trin i en toneart - eller akkorden på dette trin. Fx er G dominant i C-dur.
G-dur-akkorden består af tonerne G-H-D. En helslutning i et tonalt musikstykke består af en dominantakkord umiddelbart efterfulgt af en akkord på grundtonen (tonika). Dominantakkordens mellemste tone ligger en halv tone under grundtonen, man kalder den en ledetone fordi den netop leder hen til grundtonen.

Download

Download: Datafiler, typisk lyd og billeder, som overføres fra en computer til en anden. I daglig tale at man henter musik eller billeder ned til sin egen computer eller mp3-afspiller via nettet.

Dur

Det ene af den vestlige musiks to tonekøn, det andet er mol. Durus og mollis betyder hård og blød.

I durskalaen er tredje og sjette trin højt; i molskalaen er de lave (der er fx en hel tone mellem andet og tredje trin i durskalaen og kun et halvt i molskalaen). Det gør durmelodier mere lyse i klangen.

Alle durskalaer har en mol-parallel med samme antal fortegn, for eksempel er C-dur og a-mol parallelle.

Dur-mol-tonaliteten udkrystalliserede sig i den barokke stilperiode, dvs. efter 1600 og var fremherskende i kompositionsmusikken indtil begyndelsen af dette århundrede. Den behersker stadig rytmisk musik.

Dynamik

For at markere dynamikken har man en række betegnelser fra piano pianissimo (ppp), det vil sige så svagt som muligt, til forte fortissimo (fff), så kraftigt som muligt. Herimellem findes:

Pianissimo (pp): Meget svagt

Piano (p): Svagt

Mezzopiano (mp): Halvsvagt

Mezzoforte (mf): Halvkraftigt

Forte (f): Kraftigt

Fortissimo (ff): Meget kraftigt

 

RABATTILBUD