Kammer og café
| Brahms horntrio * Bach cembalokoncerter * Tjajkovskij klavertrio
Af Jens Cornelius
Her er en cd der ser almindelig ud, men som rummer et koncept. Den bevæger sig gennem Brahms' musik fra ung til moden og gammel, spillet af en svingende besætning fra tre til to til en musiker. Alt bragende veludført og gennemtænkt med helt friske ører. Først Brahms' Horntrio der rummer essensen af komponistens længsler og vitalitet. Ideelt skal der bruges et naturhorn uden ventiler, for Brahms brød sig ikke om den klanglige ensretning et ventilhorn har. Et naturhorn er sværere at spille på, men man kan kun give Brahms ret i at det rummer et væld af dybder og farver, i hvert fald når det spilles af en virtuos som her. Derefter følger to andre mesterværker på samme niveau: Først den 1. Violinsonate, sat an af violinisten Isabelle Faust og den russiske pianist Alexander Melnikov i hurtige, men smidige tempi. Et begavet og inciterende klangspil præsenterer sonaten i et nyt lys, og generøse fraseringer gør den meget spontan. Til slut spiller Melnikov de melankolske Intermezzi op. 116 for klaver. Han bruger et flygel fra Brahms' tid og trækker facaden af musikken der fremstår mere sårbar end nogensinde. Pladen er overvældende god. En klangfest og en suveræn musikalsk præstation. Brahms: Horntrio Isabelle Faust, violin, Teunis van der Zwart, naturhorn & Alexander Melnikov, klaver. Harmonia Mundi HMC 901981 Bachs cembalokoncerter er på mere end én måde svære at spille. Det er især balancen der giver problemer. Musikkens natur er en blanding af solokoncert og kammermusik, og bolden spilles uophørligt rundt mellem musikerne. Er orkestret for stort, forsvinder cembaloets replikker og skaber de særeste huller i det musikalske forløb. Italieneren Ottavio Dantone har valgt at gøre som Bach selv gjorde (generelt ikke nogen dårlig idé). Hans "orkester" består af én musiker på hver stemme, og så falder tingene på plads. To gange om ugen mødtes Bach med sine venner på Café Zimmermann i Leipzig og spillede sammen på den måde. Ottavio Dantone har som solist hård konkurrence fra større personligheder, f.eks. Lars Ulrik Mortensen og Ton Koopman. Han er ikke ligeså karismatisk, men den kammermusikalske helhed med musikerne fra Accademia Bizantina er upåklagelig og fuldstændig naturlig. Bach: Cembalokoncerter Ottavio Dantone, cembalo Accademia Bizantina Decca/L'Oiseau-Lyre 475 9355 Klaveret spiller så mange noder i Tjajkovskijs Klavertrio at man kunne frygte det blev til rent bulder og brag. En klaverkoncert i kammerformat. Det sker heldigvis ikke på denne cd, selv om pianisten Yefim Bronfman er berømt for sin nævekraft. Det er et forkætret værk som kræver sin mand. Førstesatsen kunne stamme fra en symfoni og varer næsten 20 minutter. Andensatsen er et charmerende sæt tema med variationer, der minder om Tjajkovskijs populære Rokoko-variationer for cello. Og derefter er der ikke flere satser, bortset fra at variationernes coda er så lang at den næsten fungerer som en 3. sats. Der er smag, stil og et kæmpe overskud hos de tre stjernemusikere, en pendant til 1950'ernes "Million Dollar Trio" med Heifetz, Piatigorski og Rubinstein. Eneste anke er at der ikke er andre værker på cd'en, selv om der er plads til en halv times mere musik. Tjajkovskij: Klavertrio Gil Shaham, violin, Truls Mørk, cello & Yefim Bronfman, klaver Canary Classics CC05 « Tilbage til Cd og dvd |
RABATTILBUD
