Dansk på højt niveau
|
Kronos plays Holmgren * Ensemble Alternance: A fall from the perfect grou
Af Cecilie Fabricius Ifversen
Kronos Kvartetten er uden tvivl et af vor tids betydeligste ensembler, og det er hørbart på denne lille perle, som godt kunne gå hen og blive årets udgivelse. Den stort anlagte Concerto Grosso, hvor strygekvartetten spiller op mod et lettere omformet symfoniorkester uden strygere og udvidet slagtøjssektion, er en sand fornøjelse. Der spilles med en præcision og spændstighed som får hvert enkelt af musikkens forskelligartede elementer til at stå tydeligt og klokkeklart frem. Ligeledes er pladens andet værk overbevisende udført. Movin Stills, hvor anden satsen er Gudmundsens befriende nyfortolkning af I Danmark er jeg født, er en let provokerende kommentar til hvad det vil sige at være dansk. Sangen fremføres med charmerende accent af englænderen Paul Hillier, og som den skrider frem sniger arabisk klingende melodik sig ind for til sidst at forvandle den velkendte melodi. Last Ground udgør den stemningsfulde afrunding. Optagelser fra havet indgår som en væsentlig del af værket for sluttelig helt at oversvømme lydbilledet. Last Ground lukker og slukker i bogstaveligste forstand. Som sidste skæring, men også som komponistens eget farvel til en mangeårig kærlighed til strygekvartetten. En plade der går rent ind. Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Kronos plays Holmgreen Kronos Quartet and Paul Hillier, baryton Danish National Orchestra, dir.: Thomas Dausgaard Dacapo 6.220548 Det parisiske Ensemble Alternance har i løbet af det sidste par år for alvor fået ørene op for dansk musik. Samarbejdet startede så vidt jeg husker med Presence festivalen i Paris 2004 hvor der blandt andet blev stillet skarpt på fransk og nordisk musik. Ved festivalen uropførte Ensemble Alternance blandt andet Niels Rosing-Schows Deux Sonnets de Borges, som også er at finde på denne udgivelse fra Dacapo. Trods et aldersspænd på næsten 30 år mellem pladens yngste og ældste komponist betyder det ikke de store stilistiske kvantespring. Tværtimod fremstår pladens værker fint afstemte hvilket hænger sammen med et slægtskab i tone og klangsprog. Vokalværkerne Rosing-Schows Deux Sonnets de Borges og Klaus Ib Jørgensens Moonlit fremført af mezzosopranen Hellen Gjerris omkranses fint af Christian Winter Christensens A fall from the perfect ground, Morten Olsens Mirage og Ivar Frounbergs Prelude – Voyage – Jotunheim. Fra det sarte til det voldsomme, spraglet fantasifulde er det musik der vinder ved flere gennemlytninger. Det er absolut ikke letfordøjelig fastfood, men bestemt flere gennemtygninger værd. Ensemble Alternance: A fall from the perfect ground Ensemble Alternance og Hellen Gjerris, mezzosopran Dacapo 8.226537 |
