Bach sonater for cello og klaver

Kan to musikere gøre det ud for tre instrumenter? Det skal man i hvert fald i Bachs sonater for gambe og cembalo. Det er trestemmig musik hvor cembaloets højre og venstre hånd repræsenterer to individuelle stemmer. Sonaterne er ikke for cello og akkompagnement, men trio-musik for to.

Egentlig er sonaterne skrevet for cembalo og gambe, celloens forfader. Skal man spille dem for klaver og cello i stedet for – og det er da helt oplagt, for gambespillere hænger ikke på træerne – gælder det om at genfinde den gode balance som gamben og cembaloet naturligt er i. De tre stemmer skal fremstå ligeværdige.

Sonaterne er noget af Bachs mindst kendte instrumentalmusik. Det er ret forskellige værker, og meget taler for at nr. 3 er Bachs eget arrangement af en violinkoncert,der er bortkommet.
Morten Zeuthen og pianisten Niklas Sivelöv går meget ligefremt til den. De er optaget i et lille rum, og virkningen er som at have de to musikere i sin dagligstue, men vægtningen mellem de tre stemmer er fint ramt. Zeuthen er ikke bange for at lade sin cello lyde som en cello – varm, vibrerende, lidt hæs. Bidende og hudløs i højden. På samme måde viser Niklas Sivelöv at et flygel er en stor tung kasse af træ og messing. De to undskylder ikke at de spiller musikken på andre instrumenter end dem Bach havde tænkt sig, for deres samspil holdes oppe af et velfungerende rytmisk fællesskab.

Den unge tyske cellist Daniel Müller-Schott vælger at nærme sig den slanke klang af en gambe. Et let, vibratoløst strøg giver fraserne en ubesværet flugt, og i det hele taget er hans spil teknisk suverænt og vanvittigt elegant. Hans medspiller Angela Hewitt har opbygget et stort renommé som Bach-pianist, men hun er nu ikke min favorit, og også her er hun noget bleg og ukropslig. I gambesonaterne har Bach skrevet så abstrakt og ikke-pianistisk at der ikke er meget at brillere med ved tangenterne, og Hewitts venstrehånd står underligt svagt i det virtuelle trio-spil. Det klarer Niklas Sivelöv bedre som den mere pågående og mest originale af de to pianister.

Daniel Müller-Schott supplerer cd’en med en virtuos gambesonate af Bachs søn Carl Philip Emmanuel. Det er musik i en helt anden stil, og far/søn perspektivet i denne familie er altid interessant. Zeuthen og Sivelöv afslutter deres cd med tre af Bachs orgelforspil, arranget i 1924 for cello og klaver af den ungarske komponist Kodaly. Det er Bach i senromantisk stil hvor klaveret tordner og celloen er lagt i et ubekvemt højt leje, og det giver en mindre komfortabel afrunding på hovedprogrammet.

Morten Zeuthen & Niklas Sivelöv
Classico CLASSCD752

Daniel Müller-Schott & Angela Hewitt
Orfeo C 693 071 A