Bach og sønner

Bo Holten er blevet chefdirigent for det velrenommerede Flamske Radiokor fra Bruxelles, og det nye team har i en ruf indspillet noget af det mest geniale, der er skrevet for kor: Bachs seks motetter. Det er en virkelig vellykket cd, der viser hvor meget der er sket de sidste 20 år indenfor opførelser af barokmusik. Nu kan et ”almindeligt radiokor” - i eliteklassen, ganske vist - boltre sig i noget af barokkens sværeste musik. Det går flyvende, let og åndfuldt af sted. Rent ud ekstatiske højder nås i cd’ens første motet, den overdådige Singet dem Herrn ein neues Lied.
Motetterne kan opføres med eller uden instrumenter og med større eller mindre vokalbesætning. Det flamske kor er på 24 sangere, som fordeler sig på op til otte forskellige stemmer. Det stiller store krav til egaliteten, og det fyger med konsonanter om ørerne, når der synges die Kraft verschwind’t fra alle verdenshjørner. Men Holten varierer undervejs med afsnit for solostemmer og han nøjes med et diskret lille orgel og en violone (barok-bas) som støtte. Et godt teksthæfte og underdelinger af de enkelte stykker gør det nemmere at sætte sig ind i motetterne, som er et højdepunkt hos Bach, men ikke ret kendte, fordi de er så pokkers vanskelige at synge.

Bach var ikke kun streng protestant. Han holdt også af jordiske glæder og blev far til 20 børn. Fire af sønnerne blev komponister, og nogle af dem er blandt de vigtigste fra anden halvdel af 1700-tallet. Den ældste søn Wilhelm Friedemann Bach var tilsyneladende den mindst heldige i flokken, selv om det begyndte så godt. Han fik i usædvanlig grad faderens opmærksomhed, men fik skrevet skuffende lidt og måtte tage til takke med ret ringe stillinger. Naxos tager nu fat på hans klaverværker og lægger ud med en samling af 12 Polonaiser. Glem alt om polonaiser af Chopin - på Friedemann Bachs tid var en polonaise noget helt andet. Små ensatsede sonater, som Bach Junior organiserer i en systematisk rækkefølge af tonearter, ligesom hans far ville have gjort. Stykkerne blander det virtuose, det lærde og det private, og amerikaneren Robert Hill har glimrende sans for originaliteten, der er på niveau med Haydn.

Carl Philip Emmanuel Bach rangeres i dag højest af Bachs børn. Hans musik er mere original end den mere indflydelsesrige lillebror Johann Christian Bach (der var Mozarts idol), og han var mere produktiv end storebroderen Wilhelm Friedemann.
C.Ph.E. havde det med at orientere sig i forskellige retninger. Det høres på pladerne med den ungarske cembalist Miklos Spanyi, der er nået til sin 16. cd (!) med hans cembalokoncerter. En er i tidlig wienerklassisk stil og ret hurtigt glemt igen, meget mere saftig er en stor koncert i mol og et lille stykke, hvor cembaloet møder den nye tids instrument klaveret. Den slags uventede sammenstød er der mange af i Carl Philip Emmanuels bedste værker. Humoristiske vinkler er ikke Miklos Spanyis force, men hans lange serie cd’er er ekstrem grundig og kan bane vejen for friere fortolkninger af musikken. jc


J.S. Bach: Motetter
Det Flamske Radiokor. Dirigent: Bo Holten
Glossa GCDSA 922205

W.F. Bach: 12 Polonaiser
Robert Hill, hammerklaver
Naxos 8.557966

C.P.E. Bach: Klaverkoncerter, vol. 16
Miklos Spanyi & Menno van Delft, cembalo og tangentklaver
Ensemblet Opus X.
BIS CD-1587