Kvinder med takt og toner

 

Annie Brøndsholms bog Kvinder med takt og toner er et portræt af kvindelige dirigenter.

Annie Brøndsholm udgav i 1999 en bog om Danmarks første kvindelige professionelle dirigent, Grethe Kolbe. Grethe Kolbe er også med i den nye bog, men nu omgivet af fire yngre kvinder hvis dirigentkarriere har fascineret forfatteren.

De fire er

  • Kaisa Roose fra Estland som har studeret i Danmark og dirigeret Det Kgl. Kapel
  • danskfødte Dorrit Matson der nu er bosat i USA og har grundlagt orkestret The New York Scandia Symphony
  • Anne Marie Granau som er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på The Royal College of Music i London, og som har haft dirigentopgaver i begge lande
  • Mei-Ann Chen fra Taiwan der i 2005 blev den første kvindelige vinder af Danmarks Radios Malko-konkurrence
Annie Brøndsholm er fascineret af kvindernes vilje til at kæmpe sig frem i et mandsdomineret erhverv. Og hun er selv et eksempel på en kvinde som med stor viljestyrke kæmper for at realisere sine drømme.

Efter et langt arbejdsliv som sekretær i Tele Danmark kastede hun sig ud i portrætbogen om Grethe Kolbe. Derefter blev hun opfordret til at skrive den legendariske solotrompetist Knud Hovaldts biografi, og nu har hun altså udgivet endnu en bog på sit eget forlag, Skytten.

Bøgerne kan købes i boghandelen og via www.saxo.com  

« Tilbage til Boganmeldelser