Carl Nielsen Brevudgaven, bd. 4 (1911-1913)
|
Som andre dannede mennesker før telefonen og computeren tog over, var Carl Nielsen en meget flittig brevskriver.
Den
første komplette udgave af Carl Nielsens breve blev søsat i 2002. Nu er
man nået til bind 4 som dækker årene 1911-13, og der er stadig næsten
20 år (og seks bind) af Nielsens liv tilbage.
Som andre dannede mennesker før telefonen og computeren tog over, var han en meget flittig brevskriver. Man kender 3.500 breve fra hans hånd og over dobbelt så mange som andre har skrevet til ham. En del vigtige og sigende breve har været udgivet og citeret før i andre bøger, men i denne nye udgave er alt hvad Carl Nielsen skrev, taget med, også julekort og de mest hastige replikker. Småting og dagligdags referater står derfor side om side med højst interessante meningsudvekslinger med tidens kulturpersoner der får Carl Nielsen til at belyse sig selv. Der er breve til komponister, kritikere, politikere og mæcener hvor Nielsen varmt og åbent fortæller sin oprigtige mening om hvad det end måtte være. De breve giver indtryk af en sympatisk og meget gavmild person med mange interesser og en udpræget social intelligens. Årene i dette bind er især præget af Carl Nielsens problemfyldte stilling som kapelmester på Det Kgl. Teater som han ender med at forlade, og arbejdet med den nye 3. Symfoni, Espansiva. Den store ægteskabskrise med hustruen Anne Marie der var billedhugger, er ikke brudt ud endnu. Familielivets positive kræfter fylder stadig meget. I 1912 kommer en af Carl Nielsens brødre hjem fra Australien efter 34 år og en anden fra USA efter 31 år. De genser steder og mennesker fra deres fælles barndom og ”spiller Klink fra Morgen til Aften som da vi gik i Skole”, skriver Nielsen. Og så er det i disse år at komponistens uægte søn Carl Hansen (!) dukker op, 24 år gammel. I et enkelt brev til ham er det pudsigt at Carl Nielsen både tiltaler ham De og du. Det meget uensartede stof danner ikke umiddelbart en sammenhængende og læsbar fortælling, men heldigvis er der i vandtæt videnskabelig stil forklarende noter til alt og alle der nævnes undervejs. Når Nielsen f.eks. omtaler ”den store Jernbane ulykke ved Bramminge” bliver man i fodnoten orienteret om både de tekniske og menneskelige årsager til katastrofen der kostede 15 dræbte.
Brevudgaven er ved at vokse til et vældigt pionerarbejde hvis lige
næppe har været set før inden for dansk musikforskning. Og det alene er
faktisk en lyst at fordybe sig i. |